Cookie- og Privatlivspolitik
Hvorfor er Emmanuel Lubezki så fantastisk?

Hvorfor er Emmanuel Lubezki så fantastisk?

Blog om den Oscar-vindende filmfotograf

Stem op!
184
Stem ned!
0
(reset)

Indlægget er skrevet af Julius Kamper, der er fast blogger på kino.dk.

Der er sjældent den store glamour over at være en "DP" – altså director of photography eller filmfotograf. Mange glemmer, hvilken teknisk snilde der kræves for at skabe den rigtige visuelle stemning. Hvordan skal billedet komponeres, hvordan skal lyset være, hvilken linse skal man bruge, hvordan skal kameraet bevæge sig, osv.

Alt dette er op til fotografen, som dernæst skal arbejde tæt sammen med instruktøren for at skabe det helt rigtige "look" til filmen. Men al kredit går næsten altid til instruktøren eller skuespillerne i sidste ende, hvis en film er god. Film er da hovedsageligt visuelt, ikke? Bør man ikke hylde personen, der kan kreere præcist de billeder, man ser?

Her har jeg fundet noget utroligt interessant ved den mexicanske fotograf Emmanuel "Chivo" Lubezki - udover det faktum, at han hvert år af de sidste tre år har vundet en Oscar for sin fotografering, og at filmenes instruktører også har vundet Oscars for deres instruktion. Instruktørerne Alfonso Cuarón og Alejandro G. Iñárritu, som vandt for henholdsvis GravityBirdman og The Revenant, nævnte ham i deres takketaler som den første. Alle andre instruktører vil takke deres "cast, crew, producere og familie", med nogle enkelte navne. Ingen andre ville nævne deres fotograf ved navn med en sådan taknemmelighed, som disse gjorde.

Forklaringen må jo være, at Lubezki har givet deres film et helt unikt look. Og dette er da helt rigtigt. Lubezkis altid-bevægende kamera, der går helt tæt på skuespillerne i ekstremt lange "takes", skaber et helt uigenkendeligt look, som man ikke ser andre steder.

A Little Princess/Warner Bros.

Men Lubezki startede ikke med den stil, han har gjort sig kendt for i dag. I det hele taget var hans billeder væsentligt mere “ordinære”, uden at det skal lyde kritiserende. Kameraet var mere statisk, og optagelserne var kortere, men han har dog altid bevaret en særlig fascination med mennesker, lys og natur. Det bliver en slags reminder om, at der i filmens verden ikke kun er den historie, vi ser, men der faktisk er en hel del mere på spil omkring karakterne og vores historie, og dette giver hans værker en helt speciel sans for "storhed i de små ting".

Lubezki startede en karriere med mexicanske kort- og indiefilm, og han ville ofte arbejde sammen med to gode venner fra filmskolen, nemlig Alfonso Cuarón og Alejandro G. Iñárritu. Men allerede i 1995 kom den første anerkendelse i form af arbejdet på Cauróns 'A Little Princess', der kastede en Oscar-nominering af sig. Senere ville Lubezki få et spark ind i Hollywood med tilbud fra Tim Burton med Sleepy Hollow, Terrence Malick med The New World, og Coen-brødrende med Burn After Reading, hvor han langsomt begyndte at finde sin særlige stil.

The Tree of Life/Plan B

Det var her, Lubezki indledte et samarbejde med auteur-instruktøren Malick, hvis film altid har ekstremt specielle narrativer, hvor han siden 'The New World' har været ledende fotograf på alle Malicks fremtidige film til dato, hvoraf den mest kendte nok er The Tree of Life, som jeg ville beskrive som værende én af de smukkeste film, jeg nogensinde har set. Der er kælet for hvert eneste sekund på skærmen, og det var nu, Lubezkis vidvinkelbilleder, hans forkærlighed for det naturlige lys, og hans lange håndholdte takes begyndte at kunne ses. Pludselig er kameraet en lige så stor del af filmen som karaktererne, vi ser på billedet.

Det var med 'The Tree of Life', at Lubezki for alvor fik bevist, at han kunne skabe skønhed udelukkende ved hjælp af billeder, og næsten hvert eneste stillbillede fra filmen var som et maleri. Lubezkis øje for skønhed blev hyldet af alle kritikere og seere, og den indbragte hans femte Oscar-nominering, hvor mange (inklusive mig selv) mener, at han blev frarøvet prisen det år.

Gravity/Warner Bros.

To år efter kom Alfonso Cuaróns Gravity, som blev hyldet som et teknisk mesterværk. De lange, glidende optagelser kørte næsten ulideligt langt uden at der blev klippet, og Lubezki formåede, på trods af det enorme sorte rum, størstedelen af filmen foregår i, at opnå en enorm form for intimitet med Sandra Bullocks karakter, og filmen indbragte hans første Oscar.

I 'Gravity' benyttede Lubezki sig af mange af de tricks, han havde brugt førhen fra Terrence Malick med en fokus på det naturlige lys, de lange optagelser, og ultranære billeder af skuespillerne. Mange biografgængere oplevede en ekstremt medrivende film, hvor det flere gange føltes, som om man var inde i den samme rumhjelm som Sandra Bullock. Derudover kan man påpege, at “Gravity” er den eneste film, jeg har set i 3D, hvor de tre dimensioner faktisk trak én ind i filmen i stedet for det omvendte. Respekt.

Birdman/20th Century Fox

Året efter kom Birdman, instrueret af Iñárritu, som havde et helt centralt særtræk: Filmen lignede, at den var skudt i én lang optagelse. Selvfølgelig er filmen ikke skudt i én optagelse i virkeligheden, men det er i stedet lykkedes ved hjælp af ekstrem koordinering blandt skuespillere og kameraet samt en smule digital manipulation for at sy det hele sammen.

Én ting er at udsætte sig for sådan en udfordring, noget andet er at lykkedes, og noget helt tredje er igen at skabe utroligt smukke billeder uden nogensinde at klippe. Dette betyder altså, at vi som publikum skal fysisk se kameraet flytte sig ind i den smukke komposition, i stedet for at klippe til den, som man ville se andre steder. Filmen indbragte Lubezki hans anden Oscar i træk.

The Revenant/20th Century Fox

Sidste år havde The Revenant premiere, igen instrueret af Iñárritu. En film, der trodsede alle former for logik og fornuft. I stedet for at filme i et studies behagelighed tog hele crewet ud i den vilde, uberørte natur og satte sig for at optage udelukkende ved hjælp af naturligt lys. Ikke nok med det - Lubezki brugte sine lange takes til at indføre en reel form for livagtighed i billederne, mens han samtidig aldrig var bange for at lægge naturbilleder ind ved siden af. Resultatet er nogle af de flotteste scenerier, der er skildret på film, og er man ikke tabt for ord bare én gang over billederne i 'The Revenant', er man svær at imponere. Her fik Lubezki sin tredje Oscar og blev dermed den første fotograf i historien, der har vundet tre Oscars i træk.

Hvor går man så hen derfra? Lubezki har nu vundet tre Oscars i træk, og han lader kun til at blive bedre og bedre. Rygterne siger, at han arbejder på et Virtual Reality-projekt med en mexicansk instruktør, så måske vil han være blandt de første pionerer inden for film i det område? I alt fald er der vist tale om en sprudlende karriere, der kun går fremad.

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

A.M.P.A.S.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Det er helt enestående at score 3 oscars på stribe - det er tydeligt at manden har et helt unikt talent.

Film laves i samspil - og der er ingen tvivl om at Lubezki har indtil flere fingre med i det samlede indtryk af de mesterværker han har filmet.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig den gode historie der tæller mest. Hvad man også kan se på de andre film han har skudt.

Julius

Tusind tak! Og det har du bestemt også ret i - det handler jo om at komplementere historien med billederne! :)

August

meeen... jeg finder det interessant at du skriver at det er fotografen som står for komposition, kamerabevægelser osv. Hvad med f.eks. Wes Anderson, Stanley Kubrick og PTA? I deres tilfælde er det nok meget dem, som har noget at skulle sige til komposition. Hvis det stod til mig, ville jeg nok skrive "I nogle tilfælde, er alt det op til fotografen..." :)

Julius

Tak for din kommentar - jeg er helt enig i, at alle disse auteur-instruktører har lavet film, der så helt unikke ud, og at de bestemt har haft en finger med i spillet, når det kommer til kompositionen.

Jeg ville til gengæld argumentere for, at de alle har brugt den samme fotograf i rigtigt mange år. Wes Anderson har arbejdet sammen med Robert Yeoman, PTA med Robert Elswit, og Kubrick med John Alcott. Men du har ret - det var måske en overdrivelse at sige, at de UDELUKKENDE bestemte filmens look. :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter