Cookie- og Privatlivspolitik
"Producenten holder Marvel-universet sammen"

"Producenten holder Marvel-universet sammen"

Tegneserieekspert om Captain America 3

Stem op!
355
Stem ned!
0
(reset)

Indlægget er skrevet af tegneserieeksperten Morten Søndergård, der har tegneseriebutikken Fantask.

"Når broder imod broder strider, og blodbånd bryder." Sådan lyder en strofe for Vølvens spådom, det urgamle kvad om ragnarok, al tings undergang. Når borgenkrigen raser, så er intet sikkert, så er alt og alle i fare. Det er præcis den fornemmelse, man har, når man ser den nyeste film fra Marvel-studiet, Captain America: Civil War. Det er nummer 13 film i rækken af, hvad der bliver kaldt MCU (Marvels filmunivers) og efter min mening, er 'Captain America: Civil War' noget nær toppen af de sidste par års Marvel-film.

Men hvad er det, som gør, at Marvel-filmstudiet har haft denne lange række af vellykkede og sammenhængende film? Det skyldes selvfølgelig mange ting. Robert Downey Jr.'s meget vellykkede casting som Tony Stark, respekten for hvad de forskelige tegneseriefigurer stod for, og hvordan de fungerer, og ikke mindst producenten Kevin Feige.

Normalt er produceren lidt af en skurk for os filmfans. Det er ham, som tænker på pengene, ødelægger alt for de stakkels, kreative instruktører og klipper filmen i småstykker. De fordomme må man nok lægge bag sig, når det gælder Kevin Feige. På den første X-Men-film fra 2000 blev han hyret, fordi han faktisk vidste noget om Marvel-universet og var stor fan af dette fantastiske tegneserieunivers.

Da Marvel så selv besluttede at lave deres eget filmstudie, fra og med den første Iron Man-film, kom han med ombord og har siden fået mere og mere indflydelse på, hvem, hvad og hvordan produktionerne skal laves. Marvel-filmene fra MCU er nu om dage alle del af den store plan, som går mange år ud i fremtiden, og det skyldes nok meget Feiges fortjeneste. Kevin Feige er blevet den lim, som holder Marvels filmunivers sammen.

Hvor meget det var plan eller held i starten, ved jeg ikke, men den lille bitte scene med Tony Stark og Nick Fury i slutningen af den første Iron Man-film var det første frø til noget, der bare voksede og voksede. Den første Iron Man var rigtig vellykket, de næste med Hulk, Thor og flere Iron Man var lidt op og ned, men så fra og med den første Captain America-film begyndte der at komme styr over tingende. Siden den første Avengers-film er det faktisk kun Iron Man 3, som har været under den standard, man kunne forvente.

Captain America: Civil War/Walt Disney Pictures

Det er misanden også lykkedes Feige og Marvel at få overtalt Sony til, at Spider-Man har det meget bedre i MCU, og de minutter, Peter Parker er med i den nye film, beviser det med al ønskelig tydelighed. De andre spejderdrenge igennem de sidste par år har da været okay, men efter Tom Holland er der ingen tvivl i mit sind. Holland har både talentet og alderen, og med Marisa Tomei i rollen som tante May bliver den næste Spider-Man noget, man ser frem til. Nu kan man bare håbe på, at Fox (der har filmrettighederne til bl.a. X-Men og Fantastic Four) bryder sammen og gør det samme som Sony, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.

Det er meget mærkeligt for en gammel, sur tegneseriefan som mig, at man ligefrem skal rose og glæde sig til nye superheltefilm, men jeg må jo vende mig til det. Den, jeg ser allermest frem til, er Dr. Strange til november. Kevin Feige har selv udtalt, at det personligt er den Marvel-film han glæder sig mest til og med de kræfter, han har hyret til at lave den, kan det næsten ikke gå galt.

Tænk hvis der en dag dukker en "Kevin Feige" op hos DC! Faktisk har de en allerede én - han heder Bruce Tim og arbejder på deres tegnefilm, så det er sådan verden er delt op for øjeblikket, hvis man er superheltefilmfan. Marvel er live action, DC er tegnefilm, men det er da i grunden heller ikke så galt, vel?

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmususer/236361

Det er et fedt univers, og det er vildt så godt det kan lykkes at holde tingene sammen. Jeg er pt. ikke så hooked på den nye spiderman, han virker lidt for pjattet for mig. Jeg har dog aldrig læst tegneserien, så jeg ved ikke om han matcher den.

Nå men, jeg troede egentlig det var Joss Whedon der stod for at holde styr på historien mv. Så vidt jeg forstod så blev han fast hyret efter Avengers filmen. Nogen der ved noget om han spiller en rolle i det hele?

Kim

jeg mener ikke at Joss Whedon har så stor en rolle i det hele mere, for har læst at han er færdig med superheltefilm og har brug for at drømme en ny drøm.

og det er Kevin Feige som holde styr på det hele.

hvis jeg ikke tager fejl.

Rasmus

Hvordan tæller i lige de film op, kunne godt tænke mig en forklaring :D

Wayne

Den får du lige her;

Iron Man, May 2, 2008
The Incredible Hulk, Jun 13, 2008
Iron Man 2, May 7, 2010
Thor, May 6, 2011
Captain America: The First Avenger, Jul 22, 2011
Marvel's The Avengers, May 4, 2012
Iron Man 3, May 3, 2013
Thor: The Dark World, Nov 8, 2013
Captain America: The Winter Soldier, Apr 4, 2014
Guardians of the Galaxy, Aug 1, 2014
Avengers: Age of Ultron, May 1, 2015
Ant-Man, Jul 17, 2015
Captain America: Civil War, May 6, 2016

Og de 8 næste;

Doctor Strange, Nov 4, 2016
Guardians of the Galaxy 2, May 5, 2017
Thor: Ragnarok, Nov 3, 2017
Avengers: Infinity War Part 1, May 4, 2018
Black Panther, Jul 6, 2018
Captain Marvel, Nov 2, 2018
Avengers: Infinity War Part 2, May 3, 2019
Inhumans, Jul 12, 2019

Kim

har hørt at Inhumans ikke bliver til noget lige i denne omgang, men måske senere og du har da glemt Ant-Man and the Wasp (2018) og Spider-Man: Homecoming (2017)

Wayne

Du har ret - men Spiderman hører til gengæld ikke med i serien ;-)

Wayne

Helt enig, vedrørende Iron Man 3 - i øvrigt.

Lad os nu lige se Spidey i en hel film, før vi klapper alt for meget. Jeg synes at Spiderman 2, den med Doc Oct - var toppen af det der er lavet med Peter Parker indtil nu.

Og tak, for din fine brevkasse jeg var fast læser gennem mange år :-)

GiwizZeni

- og selvfølgelig vores egen 'Marvel Morten'!

Jacob

Folkene bag X-Men universet er interesseret, men med den enorme succes Fox oplever med deres mutanter, så tvivler jeg på at de vil dele kagen med nogen. Hvad angår firekløveret, så har de vel næppe noget valg efter sidste års dundrende fiasko. Eneste redning er at få dem bragt sammen med X-Men, men som de bliver fremstillet på film synes jeg ikke at de passer til hinanden.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter