Cookie- og Privatlivspolitik
Jaws eller Sharknado?

Jaws eller Sharknado?

Hajprojektet Meg

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Vi går nødig glip af en hajhistorie på kino.dk, og da vi fik tilsendt en opdateret udgave af romanen 'Meg', kastede vi os straks over de 500 sider om en gigantisk haj fra fortiden.

Steve Altens bestseller udkom i 1997, og filmrettigheder blev omgående købt. Jan de Bont og Guillermo del Toro har været nævnt som instruktører, og projektet er blevet kastet frem og tilbage mellem diverse selskaber. Sidste sommer landede filmudgaven hos Eli Roth med et solidt produktionsbudget på 150 mio. dollars.

Vi kigger nærmere på historiens potentiale.

Kridttiden. En Tyrannosaurus Rex jager sit skræmte bytte væk fra strandbredden og længere ud i havet. Dinosauren følger efter, indtil den står i vand til brystet og bides over af en haj på 35 meter.

Nutiden. Dybhavsdykkeren Jonas Taylor er på en hemmelig mission for den amerikanske flåde i Marianergraven. I dybet aner han noget stort og mørkt, der nærmer sig ubåden, og undervandsprojektørerne afslører et gigantisk gab med tusindvis af tænder. Sammenstødet slår to kolleger ihjel, imens vores helt overlever takket været en ekstra iltmaske. Jonas får skylden for ulykken. Samtidig forsøger han at overbevise verden om, at fortidens Carcharodon megalodon måske stadig eksisterer.

Bogomslag til Meg ©Bantam Books

I filmudgaven kunne der på dette tidspunkt stå "MEG" på lærredet med store bogstaver, mens kameraet bryder havets overflade, fortsætter mod det sorte dyb og blænder op for Jonas Taylor, der mange år senere forsøge at bevise hajens eksistens. Ingen tror ham, og han begynder efterhånden at betvivle sin hukommelse. Da konen smutter med hans velhavende barndomsven, takker han ja til at hjælpe en tidligere kollega med at undersøge ødelagte jordskælvsmålere på bunden af Marianergraven. Nærmere bestemt Challengerdybet og dermed er han tilbage ved arnestedet for alle hans mareridt - 10.911 meter under havets overflade.

Det er verdens mindste overraskelse, at den hårdtprøvede dybhavsdykker naturligvis havde ret. På havbunden angriber en megalodon den ene af to ubåde, og dens hoved ender med at sidde fast i skroget. Den opadstigende ubåd fungerer som madding for en endnu større haj (en hun), der bider på krogen, og på den måde forlader den forhistoriske haj på 35 meter sit skjulte dyb for at sprede rædsel og terror.

Så vidt så godt. Der er tale om en effektiv historie, som næppe giver havbiologisk mening, men som trods alt forsøger at forklare, hvordan Carcharodon megalodon kan leve på bunden af Marianergraven. Der findes varme undervandsstrømninger i området, vistnok fra en slags undervands-vulkaner, som giver føde og liv til den slags mystiske fisk, der kan ses i dokumentarfilm af James Cameron. I romanen har det tempererede bælte adskilt hajen fra den overliggende og køligere del af havet, men blodet fra den fortærede megalodon skaber en varmelomme, der får den endnu større haj til at følge med ubåden op til overfladen.

Megalodon sammenlignet med en hvidhaj

Indtil nu er det indlysende, hvorfor Hollywood har kæmpet om rettighederne. Få lufthavnsromaner råber højere på at blive filmatiseret. Fortællingen balancerer mellem spektakulære begivenheder og håndgribelig spænding i et højt men ganske rimeligt tempo.

Historien ændrer derimod karakter, så snart hajen (eller Meg som den omtales i bogen) bevæger sig ud i velkendte farvande. I starten går det ud over hvalbestanden, men få sider senere har hajen allerede væltet en fiskerbåd og angrebet en helikopter. Myndighederne vil enten slå det forhistoriske monster ihjel eller bevare den i princippet stærkt truede dyreart. Nogle vil selvfølgelig også indfange hajen i en gigantisk vandarena ud for San Franciscos kyst.

Sidste halvdel af romanen bliver dermed er et andet bæst. Meg bliver en mediestjerne, som man enten vil slå ihjel eller opleve med egne øjne. Resultatet er en lang række fatale møder med megahajen, der æder sig igennem det menneskelige spisekammer på mere eller mindre opfindsom vis. Det er ikke tilfældigt, at bogens hovedkarakter hedder Jonas.

Når man har læst bogen færdig, er det med blandede følelser. Hvad der begynder som en kompetent, opdateret udgave af 'Jaws', skrevet som en Dan Brown-roman, ender som det man kunne frygte - et nyt indslag i Sharknado-serien.

Slutresultatet lander forhåbentligt et sted midt imellem. Med lidt held går det ikke værre end Deep Blue Sea, men det kræver, at Eli Roth nedtoner det overdrevne blodbad, som indsovser romanens sidste tredjedel. Roth har udtalt, at hajen bliver 100 % CGI (inspireret af hvalen i In the Heart of the Sea). Alt andet virker også som en umulig opgave. På den anden side er der talrige eksempler på dårlige resultater, når alt tilsyneladende kan lade sig gøre.

Mådehold ligner derfor genvejen til en succesfuld filmatisering af 'Meg'. Også selvom det hele handler om en haj på 40.000 kg.

© Bantam Books

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

... samt en smule af det japanske uhyre Godzilla lyder det til :-)

Bouser/450973

Ville ønske de lavede en godt produceret film om megalodon.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.