Cookie- og Privatlivspolitik
Det vidste du (måske) ikke om Han Solo

Det vidste du (måske) ikke om Han Solo

Facts om den populære Star Wars-karakter

Stem op!
15
Stem ned!
0
(reset)

Han Solo (eller Hans Olo - som nogen danskere tror han hedder) er Star Wars' største helt, efter min mening altså. Nej, han har ikke seje mind-tricks som en Jedi eller et lyssværd. Men han har sin blaster, og han er udstyret med universets største selvtillid, og så er han en charmerende scumbag, som selvfølgelig får sin prinsesse til sidst.

Alle Star Wars-fans kender historien om det første møde mellem Luke, Obi-Wan og Han - på planeten Tatooine. Men hvor Luke ikke havde oplevet andet end en tryg opvækst omgivet af landmænd og droider, så er Han Solos forhistorie en helt anden.

Han Solo blev efterladt af sine forældre da han var meget lille, og hans tidligste minde var at blive fundet i en corelliansk rumhavn af Garris Shrike, som var leder af en bande vagabonder. Først blev Han sendt ud som tigger.

Star Wars: Episode IV - A New Hope

Da Han blev ældre, blev han udlært som lommetyv. På denne tid blev Solo ven med Dewlanna, en Wookiee der var ansat som kok på Shrikes skib, Trader's Luck. Dewlanna opdragede Solo som hendes søn, lærte ham wookiesprog og passede ham, når han var syg.

Som årene gik, fik Han Solo lyst til at vide mere om sin familie og til at frigøre sig fra Shrike - i forbindelse med flugten fra Shrike blev Dewlanna dræbt, mens hun hjalp ham.

Flere facts om Han Solo, før vi møder ham i Star Wars:

- Han er indirekte skyld i, at Zavval - en slægtning til Jabba the Hutt - bliver dræbt, hvilket skaffede ham de første dusørjægere på halsen.

- Leia er ikke Hans første kærlighed. Det var en kvinde ved navn Bria Tharen, som forlader ham, da hun står i vejen for hans karriere som imperialistisk pilot.

- Han fik højeste karakterer og blev udnævnt som løjtnant i Imperiets militær.

- Hans karriere blev meget kort, da han blev beordret til at dræbe en ung Wookie, som var stukket af som slave. Han nægtede og skød i stedet sin overordnede - Wookien var selvfølgelig Chewbacca.

- Efterfølgende lever Han og Chewbacca som pirater, hvilket skaffer dem mange fjender - men også allierede (herunder Lando Calrissian).

- Kvinderne er der et par stykker af. Bl.a. en tryllekunstner ved navn Xaverri og senere en smugler som hedder Salla Zend.

- Bliver tvunget til at smide en smuglerlast, ejet af Jabba the Hutt - hvilket er årsagen til, at han opsøges af dusørjægeren Greedo, som han dræber.

- Han Solo er gentagne gange blevet snydt af andre smuglere, Imperiet, Hutterne samt Bria Tharen, som var endt som leder i Alliancen - og det er uden tvivl årsagen til, at han kun er til salg for penge. Men hans samvittighed ender alligevel altid med at få det bedste frem i ham.

- Millennium Falcon vandt Han i en Sabacc (kortspil) turnering, hvor han mødte Lando i finalen.

- Han hørte først om sine forældre, Jonash og Jaina Solo, efter at han blev voksen.

- Han Solo var skrevet ind i historien i Revenge of the Sith - som en ung oprører, som hjælper Wookierne på deres hjemplanet Kashyyyk. Det blev dog aldrig brugt i filmen.

- Der findes en masse historier på tryk om Han Solo, hvor man kan læse mere om hans selvstændige eventyr inden 'Star Wars IV'.

- Rygte: Han Solo har muligvis en datter ved navn Danielle Kieran.

Star Wars: The Force Awakens/Lucasfilm

- Historierne om Han Solo som følger den officielle kanon om Star Wars før 'Episode IV':
* The Paradise Snare
* The Hutt Gambit
* Rebel Dawn
* Han Solo at Stars' End
* Han Solo's Revenge
* Han Solo and the Lost Legacy

Der er med andre ord lagt op til masser af eventyr i selskab med Han Solo og Chewbacca, når han får sin egen oprindelseshistorie i 2018. Det bliver spændende, hvem der skal løfte arven efter (eller måske snarere før) Harrison Ford. Det bliver ikke nemt at finde nogen, som kan gøre det.

Hvem tror du det bliver?

Indtil da, skal vi forkæles med masser af Star Wars - både SW 7 i år, Rogue One næste år og SW 8 i 2017. Det kunne afgjort være værre. De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner, Lars Bergstrøm (Wayne)

Indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm, der er fast blogger på kino.dk. Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Harrison Ford er ikke på rollelisten til Episode VIII. Jeg håber ikke at hans karakter dør i TFA. Mark Hamill ER med, igen.

Spoiler;

Til gengæld overlever John Boyega (Finn) mødet med Kylo Ren - hvis man skal tro samme rolleliste.

Wayne

Derfor lad være med at læse det næste, hvis du ikke har set filmen.

Men for en gangs skyld hader jeg at have ret.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.