Cookie- og Privatlivspolitik
Det vidste du (måske) ikke om Han Solo

Det vidste du (måske) ikke om Han Solo

Facts om den populære Star Wars-karakter

Stem op!
15
Stem ned!
0
(reset)

Han Solo (eller Hans Olo - som nogen danskere tror han hedder) er Star Wars' største helt, efter min mening altså. Nej, han har ikke seje mind-tricks som en Jedi eller et lyssværd. Men han har sin blaster, og han er udstyret med universets største selvtillid, og så er han en charmerende scumbag, som selvfølgelig får sin prinsesse til sidst.

Alle Star Wars-fans kender historien om det første møde mellem Luke, Obi-Wan og Han - på planeten Tatooine. Men hvor Luke ikke havde oplevet andet end en tryg opvækst omgivet af landmænd og droider, så er Han Solos forhistorie en helt anden.

Han Solo blev efterladt af sine forældre da han var meget lille, og hans tidligste minde var at blive fundet i en corelliansk rumhavn af Garris Shrike, som var leder af en bande vagabonder. Først blev Han sendt ud som tigger.

Star Wars: Episode IV - A New Hope

Da Han blev ældre, blev han udlært som lommetyv. På denne tid blev Solo ven med Dewlanna, en Wookiee der var ansat som kok på Shrikes skib, Trader's Luck. Dewlanna opdragede Solo som hendes søn, lærte ham wookiesprog og passede ham, når han var syg.

Som årene gik, fik Han Solo lyst til at vide mere om sin familie og til at frigøre sig fra Shrike - i forbindelse med flugten fra Shrike blev Dewlanna dræbt, mens hun hjalp ham.

Flere facts om Han Solo, før vi møder ham i Star Wars:

- Han er indirekte skyld i, at Zavval - en slægtning til Jabba the Hutt - bliver dræbt, hvilket skaffede ham de første dusørjægere på halsen.

- Leia er ikke Hans første kærlighed. Det var en kvinde ved navn Bria Tharen, som forlader ham, da hun står i vejen for hans karriere som imperialistisk pilot.

- Han fik højeste karakterer og blev udnævnt som løjtnant i Imperiets militær.

- Hans karriere blev meget kort, da han blev beordret til at dræbe en ung Wookie, som var stukket af som slave. Han nægtede og skød i stedet sin overordnede - Wookien var selvfølgelig Chewbacca.

- Efterfølgende lever Han og Chewbacca som pirater, hvilket skaffer dem mange fjender - men også allierede (herunder Lando Calrissian).

- Kvinderne er der et par stykker af. Bl.a. en tryllekunstner ved navn Xaverri og senere en smugler som hedder Salla Zend.

- Bliver tvunget til at smide en smuglerlast, ejet af Jabba the Hutt - hvilket er årsagen til, at han opsøges af dusørjægeren Greedo, som han dræber.

- Han Solo er gentagne gange blevet snydt af andre smuglere, Imperiet, Hutterne samt Bria Tharen, som var endt som leder i Alliancen - og det er uden tvivl årsagen til, at han kun er til salg for penge. Men hans samvittighed ender alligevel altid med at få det bedste frem i ham.

- Millennium Falcon vandt Han i en Sabacc (kortspil) turnering, hvor han mødte Lando i finalen.

- Han hørte først om sine forældre, Jonash og Jaina Solo, efter at han blev voksen.

- Han Solo var skrevet ind i historien i Revenge of the Sith - som en ung oprører, som hjælper Wookierne på deres hjemplanet Kashyyyk. Det blev dog aldrig brugt i filmen.

- Der findes en masse historier på tryk om Han Solo, hvor man kan læse mere om hans selvstændige eventyr inden 'Star Wars IV'.

- Rygte: Han Solo har muligvis en datter ved navn Danielle Kieran.

Star Wars: The Force Awakens/Lucasfilm

- Historierne om Han Solo som følger den officielle kanon om Star Wars før 'Episode IV':
* The Paradise Snare
* The Hutt Gambit
* Rebel Dawn
* Han Solo at Stars' End
* Han Solo's Revenge
* Han Solo and the Lost Legacy

Der er med andre ord lagt op til masser af eventyr i selskab med Han Solo og Chewbacca, når han får sin egen oprindelseshistorie i 2018. Det bliver spændende, hvem der skal løfte arven efter (eller måske snarere før) Harrison Ford. Det bliver ikke nemt at finde nogen, som kan gøre det.

Hvem tror du det bliver?

Indtil da, skal vi forkæles med masser af Star Wars - både SW 7 i år, Rogue One næste år og SW 8 i 2017. Det kunne afgjort være værre. De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner, Lars Bergstrøm (Wayne)

Indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm, der er fast blogger på kino.dk. Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Da Disney købte Star Wars, forudså jeg at man ville vælge JJ Abrams som instruktør. Det skete også.

Spoiler - lad være med at læse videre hvis du ikke har set filmen.

Jeg forudså også at Kylo Ren er Han Solo's og Leia's søn. Og jeg bemærkede at Harrison Ford ikke er på rollelisten til den næste Star Wars film - og forudså at han ville dø i TFA.

Lige præcis her ville jeg ønske at jeg ikke ramte plet. Star Wars bliver aldrig helt det samme uden ham.

Men hvem ved - selvom det er usandsynligt, så har man ikke hans lig med væk fra "dødsstjernen" - og uden et lig, så kan vi jo ikke være sikre på at han ikke på en eller anden måde overlever. Mærkeligere ting er set på film....

Julius

Jeg var heller ikke synderligt overrasket over de 'twists', der kom undervejs. Især med filmens synlige paralleller med de gamle film, var jeg næsten sikker på, at der var en faderlig forbindelse mellem skurken og én af heltene, og Han Solo var oplagt.

Hvis de, som du spekulerer på, bringer ham tilbage, vil jeg dog stå helt af. ;)

Wayne

Helt enig. Selvom han er svær at undvære - vil det være for mærkeligt, selv for Star Wars ;-)

CINEMANDRUP

Det mærkes og fornemmes tydeligt hvor stor en fan du også er af Star Wars universet, for dit indlæg (som mange af dine andre) er rigtig godt skrevet.

Det er skønt med så mange gode/nye facts om noget og man ved bare at du har gjort dit hjememarbejde. Keep up the good work my friend:-)

Wayne

Det er altid en fornøjelse at læse dine fine anmeldelser - og den har lige fået lidt ekstra på Star Wars, på det seneste. Herligt.

Så er der kun få timer til at et biograflærred, ikke så langt væk, kalder. :-)

CINEMANDRUP

Tak skal du have. Enhver god filmfan vil som oftest lige få sig selv i stemning til den rette film, så følte helt bestemt tiden var inde til en Star Wars kavalkade og så ikke mindst at få andre i rette stemning også.

Nu er der ikke mange timer til kraften sprænger biograflærredet og det er længe ventet. God fornøjelse med filmen.

Thomasuser/936996

"expanded univers" er ikke længer canon... og bliver nu kaldt for "Star Wars legends"

Og det er både godt og skidt. (noget EU er rigtigt, rigtigt godt og andet er virkeligt ikke)

Number 9

Men hvor kender han/Han Boba Fett fra?
I SW VI siger Han dinglende fra en slags flyvende transporter (kender ikke navnet - shoot me! ;) ) noget i retning af: "Boba Fett? Boba Fett is here?", hvilket tydeligvis indikerer, at han er kender dusørjægeren. Men hvorfra?

Men et fint indlæg.
(uden at jeg vil forholde mig til hvad der nu er den "officielle" baggrundshistorie efter at Disney har købt rettighederne)

Wayne

Boba var på det tidspunkt ansat af Jabba The Hutt, som Han selv har arbejdet som smugler for - han har muligvis mødt ham i forbindelse med det. Samtidig var Boba Fett den mest kendte dusørjæger, og leder af en bande af dusørjægere - så han har været berygtet, og mon Han ikke også har hørt om ham på nogle af de værtshuse han kom på?

Og mon ikke vi får meget mere at vide, og lige netop det, når Boba får sin egen film i 2018?

http://www.kino.dk/nyheder/2015/05/boba-fett-faar-egen-star-wars-film

TheKillingJoke

Dejligt med lidt info om en af mine yndlings karakterer nogensinde. Fedt at du engagere dig og for skrevet ting som dette, som man kan høre er fra en ægte filmfan:)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter