Cookie- og Privatlivspolitik
Biografdøden er aflyst

Biografdøden er aflyst

Trusler har der ellers været nok af

Stem op!
15
Stem ned!
0
(reset)

Da de første VHS-afspillere og moviebokse dukkede op i starten af 1980erne, frygtede mange, at det var enden for biograferne: Nu ville folk hellere se film hjemme. Mange biografer havde levet af at "genudsende" film. Kom der en ny James Bond-film, så sendte man en hel kavalkade, inden den nye havde premiere. Den forretning er siden overtaget af tv-kanalerne.

Lige i halen på den udfordring kom liberaliseringen af tv-kanaler i Danmark - og pludselig var det ikke længere kun kedelige DR med én kanal, man skulle konkurrere med. Vi har fået et uendeligt antal tv-kanaler, og der er som regel en film i gang på flere af dem, samtidig.

Efter VHS er DVD, Blu-ray og streaming-tjenester (både de lovlige og de andre) dukket op - der er næsten ubegrænset adgang til alle vores yndlingsfilm. Vi er gået fra at udskifte de gamle billedrørs fjernsyn til 50 eller 60 tommers kæmpefjernsyn - og surroundsound i stuen. Nogen har endda en decideret hjemmebiograf med lærred og biografsæder i kælderen.

Hvordan i alverden har biograferne overlevet den massive transformation af mediebilledet? Og hvordan kan det være at vi stadig rejser os fra sofaen og bevæger os hele vejen hen til en stor kasse - med fremmede mennesker, som ikke alle tager hensyn til de andre. Nogle støjer, andre kigger i smartphones og nogen slubrer cola og taber popcorn - samtidig med at vi skal slås om armlænet. Og vi betaler ovenikøbet rundt regnet 100 kr. pr. billet - plus transport, parkering og alt for dyr slik.

Det giver egentlig ingen mening, og så alligevel.

Biografstole © kino.dk

Overlevelsen har flere årsager. Det er egentlig et kapløb, som først slutter den dag, hvor biograferne ikke længere er foran. Fysisk har de lavet større og større lærreder, de har udviklet på komforten, så vi har bedre sæder og bedre udsyn. De har skabt nye teknologier, så billedet står skarpere - og uden støj. Lyden er forbedret, fra stereo til surroundsound, som er langt bedre og mere avanceret end det 5.1 anlæg, som mange af os har hjemme i stuen. Og vi har slet ikke set enden på den udvikling. 3D er kommet for at blive, og man arbejder kontinuerligt på at udvikle flere muligheder for at udvide oplevelsen. Der er gjort forsøg med at inddrage publikum med dufte, vind, vand og bevægelse i sæder og gulv. Og Danmark har fået sin første IMAX-biograf - og flere er uden tvivl på vej.

Til de der ikke kender så meget til IMAX - så er her den korte version: IMAX har kapacitet til at optage og fremvise billeder af langt større størrelse og opløsning end konventionelle film-systemer. Et IMAX-biograflærred til spillefilm er større end konventionelle biograflærreder og er desuden buet. En IMAX-biograf kan derfor vise helt op til 40 procent mere af billedet end konventionelle lærreder (1.43:1 billedformat), hvilket giver et næsten kvadratisk billede. De fleste IMAX-lærreder har et filmformat svarende til 1.9:1 som giver omkring 26 procent mere billede i top og bund sammenlignet med CinemaScope 2.4:1.

Timing og produktionshastigheden er også sat væsentligt i vejret. Tidligere havde filmene typisk først premiere i deres oprindelsesland - og så kunne Danmark komme flere måneder senere. Nu oplever vi somme tider, at filmene bliver vist hos os først.

Og det er et kapløb. Ofte går der kun tre måneder, fra at en film har premiere, til man kan købe eller leje den, og efter yderligere et år så bliver de typisk vist på tv.

Det var selvfølgelig langt fra alle biografer, som overlevede alt dette - rigtig mange hæderskronede biografer var ikke dygtige nok og måtte slukke og lukke for sidste gang. I stedet er der, især i de større byer, opstået større og mere fleksible biografer - med sale i flere størrelser, som kan bruges i forhold til efterspørgslen. Det er især Nordisk Films biografer og CinemaxX, som styrer den udvikling.

Tallene fra Danmarks Statestik taler for sig selv.

I 2014 var der 160 biografer i Danmark - tilbage i 1980 var der mere end det dobbelte antal, nemlig 329.

Også antallet af sæder har ændret sig i 2014 var der kun 59.000 - mod hele 112.000 i 1980.

Til gengæld har antallet af biografsale ikke ændret sig væsentligt. I 2014 var der 420 sale, mod 475 i 1980.

Nu skulle man tro at med en halvering af antallet af biografer og antallet af sæder, så ville der være en voldsom nedgang i antallet af solgte billetter. Men det er ikke tilfældet.

Antal solgte billetter i 2013 nåede 3.884.000 – i 1980 var tallet 3.720.000 (2013 er valgt, fordi der mangler en biograf i totalantallet for 2014). Der er faktisk tale om en stigning i billetsalget.

Jurassic World © Universal Pictures

Hvad er årsagen til det? Dels har filmindustrien lagt vægt på flere og flere blockbustere - altså film som får mange publikummer i biografen på samme tid. Dels har teknologien medført, at en film kan have premiere i et ubegrænset antal biografsale samtidig. Og dels har sociale medier og internetplatforme også medført at der opstår en form for lemming-effekt - så flere gør det samme, samtidig. Vi vil opleve det nye, mens det sker - ikke bagefter.

Men det er ikke hele forklaringen, for den effekt kunne også opnås ved at streame en film, så man kunne se dem derhjemme. Forklaringen er den samme, som hvis man ser en fodboldkamp alene - i forhold til at tage på stadion. Det giver os en oplevelse med andre samtidig.

Det gør bare noget for en film, at flere griner, gyser, væmmes eller tuder - samtidig.  Og præcis den oplevelse kan aldrig erstattes hjemme i stuen.

Så husker filmindustrien det allervigtigste, nemlig den gode historie - så vil der sikkert også stadig være en form for biografer om 100 år.

Biografdøden er ikke udsat - den er snarere aflyst.

De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner

Lars Bergstrøm (Wayne)

Indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm, der er fast blogger på kino.dk. 

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

Superfedt indlæg, som rejser nogle gode pointer. Jeg er af den gamle skole, der stadig mener, at man får de bedste filmoplevelser i den store sal og på det store lærred, så det glæder mig, at der er nogle kolde facts, der bakker op om det hele! :)

Wayne

Tak - særlige film, skal opleves i biografen først. Og det fortsætter vi heldigvis med, langt ind i fremtiden.

Number 9

Jeg er helt enig i, at en biograftur er en oplevelse, der er meget svær at erstatte derhjemme. Selvom jeg har stor skærm og et temmeligt heftigt surroundanlæg, bliver det alligevel aldrig det samme at lægge en bluray-skive i maskinen, som at træde ind i biografsalen og lade sig "forsvinde" i oplevelsen. Og det bør det vel egentligt heller ikke være. Jeg er personligt ganske glad for at gå i biffen, og selvom jeg har set mange film, kan jeg stort set altid huske en biograf-oplevelse mere markant end en hjemme-i-sofaen-oplevelse.
Jeg tænker i øvrigt, at en yderligere grund til biografernes fortsatte succes, er det øgede udvalg af film. Dvs at hvor der førhen var mange biografer med få sale, og dermed samlet få film, er der nu færre biografer men med mange sale. Og i de mange sale går der naturligvis forskellige film. Og hvis der er noget for mange forskellige målgrupper, kommer der også mange mennesker. Forhåbentlig :)

Wayne

Men det giver en ekstra dimension at opleve det sammen med andre.

De mange ekstra sale, hvor nogle af dem er mindre - giver også en oplevelse af at salen er mere fyldt op. Det virker forkert at sidde i en kæmpe sal med få tilskuere. Og du har helt ret, der er mulighed for at vise mange flere film, samtidig.

Katja*

Først og fremmest - jeg er vild med det valgte Ameliè-billede!

Derudover er det nogle ret interessante pointer, du kommer med! Du må have lavet din del research, inden den blev sendt til print, så at sige ;)

Ved du i øvrigt hvordan forskellen på billetprisen, dengang og nu, har ændret sig?

Den primære årsag til, hvorfor jeg går så meget i biografen, er, at jeg, inde i salen, ikke kan og ikke lader mig forstyrre af min smartphone eller computer (!!!) ja, den er desværre god nok!

Så de film, jeg nu engang betaler penge for at se, er film, jeg har så høje tanker omkring, at de skal nydes i ro og fred og gerne på så stort et lærred som muligt!

Det er jo i grunden lidt sørgeligt.. men det er ikke desto mindre sandheden ;)

Wayne

Credit for Ameliè, må jeg sende videre til Daniel - det er ham som har valgt det.

Ja, jeg tror det er det blog emne som har taget mig mest tid at indsamle facts til. Men derudover er det også viden og tanker jeg selv har haft.

Prisen på en bio-billet i 1980. Der bliver jeg svar skyldig, et bud kunne være ca. 20 kr. I 1993 kostede en billet 38 kr. Men jeg har ikke kunnet google mig frem til noget bedre svar.

Jeg forstår dig godt. I biografen bliver man indhyllet i mørket, og man kan forsvinde ind i filmens univers. Det bliver aldrig det samme derhjemme, hvor man lige kan sætte den på pause - eller spole tilbage. Man er nødt til at være opmærksom, og det er man også når man har gået i et par dage og set frem til en film - og har betalt dyrt for at se den.

Men smartphones og compututer. Fy Katja. Jeg kan sagtens sætte min mobil på lydløs - og computeren er ikke tændt når jeg ser film. Men du er langtfra den eneste med den "last". ;-)

Maggie Smith

Super skrevet, Wayne/Lars - som altid. Flot.

Wayne

Mange tak. Jeg gør det så godt jeg kan ;-)

Maggie Smith

Well, jeg nyder altid, at læse det du skriver :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter