Cookie- og Privatlivspolitik
Sort James Bond eller ej?

Sort James Bond eller ej?

Diskussion om den næste Agent 007

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Nu når filmen Spectre kører på fulde drøn i biografen, tænkte jeg, at debatten om en sort James Bond ville være interessant at tage op.

For ser du: Jeg har absolut ikke noget imod, at en sort skuespiller spiller Bond. Idris Elba ville fx være fantastisk som Bond. Ingen tvivl. Han er en meget dygtig og levende skuespiller, som vi så i fx Mandela: Vejen til Frihed.

Godt nok har han været ude og afkræfte rygterne om, at han skulle overtage Agent 007-rollen, men tankeeksperimentet er spændende i sig selv, også fordi andre sorte skuespillere kan være Bond. Det er faktisk meget realistisk.

Elba har tidligere spillet Heimdal i Thor-filmene, hvilket jeg synes var et spændende valg. Karakteren er i Marvels forlæg hvid, i øvrigt ligesom Nick Fury, der i filmversionen spilles af Samuel L. Jackson. Og det var måske også mest naturligt, at en nordisk gud dengang var hvid, da man jo i vikingetiden stort set ikke kendte til sorte mennesker.

Såkaldte "hvide roller" kan sagtens spilles af sorte. Hvorvidt Spider-Man skulle være sort (eller latino), har også været oppe og vende.

Der, hvor jeg synes, at det begynder at tage en ærgerlig drejning, er, når en rolle bliver gjort til et spørgsmål om race. Roger Moores udtalelse om, at Bond skal være "engelsk-engelsk", var selvfølgelig uheldig, og det er ikke det, debatten skal handle om.

David Oyelowo i Jack Reacher

Det er synd, hvis sådan nogle gode film skal ende i et spørgsmål om racisme. Det er nemlig ikke det, det skal handle om, men derimod den mest kvalificerede. Det ville være så ærgerligt, hvis en dårlig skuespiller (hvid som sort) skulle overtage Bond efter Daniel Craig, fordi debatten kommer til at handle om hudfarve.

Jeg har det sådan, at jeg synes, at det skal være den dygtigste, der spiller James Bond. Er en sort skuepiller den mest kvalificerede til at varetage rollen som James Bond, skal det være den sorte, der spiller Bond. Og er det en hvid, skal det være den hvide.

Jeg støtter fuldt ud ideen om, at Bond kan være sort. Rollen som M har jo også skiftet køn af flere omgange, så jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være et problem, at Bond var sort.

Nu når Elba har afkræftet rygterne om, at han skulle være Bond efter Craig, kunne jeg godt se David Oyelowo som Bond. Han har charme i sit udtryk, er fysisk stærk og er en raffineret mand. Vil man have en lidt ældre Bond, som Roger Moore var til sidst, så er Denzel Washington oplagt. Jeg synes dog, Elba ville den bedste Bond, af sorte og måske af alle, og man kan jo håbe, at det bare er for at få forhandlet en bedre kontrakt, at han går ud og afkræfter.

Indlægget er skrevet af kino.dk-brugeren Jakob Terp-Hansen.

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Antaeus

Jeg er generelt for at bedste mand skal spille rollen.

Men da Bond ikke er sort så giver det ingen mening at finde en sort skuespiller som Bond.

Hvis man vil have en sort agent så må man opfinde en anden agent som så kan være sort.

Som en anden nævner så giver det heller ikke mening at finde en hvid til at spille Shaft.

Thomas

At James Bond skulle være sort, er et resultat af overdreven politisk korrekthed. Selvfølgelig findes der utallige dygtige skuespillere over hele verdenen af forskellige race og kulturelle baggrunde.

Men James Bond er hvid og han er mand!

Hvis debatten handlede om, om en hvid skuespiller skulle spille f.eks. Malcolm X, Shaft eller Snoop Dogg, ville svaret være et stort "NEJ, selvfølgelig ikke".

Jeff

I'm all for best person for the job and colour be damned. I don't think the next Bond will be black or a woman, but right now I haven't heard a better suggestion for the role than Idris Elba. I find it hard to believe he'd turn it down if offered. Tom Hardy and Benedict Cummberbatch would both make fine Bonds and I'd be glad if either of them got the role, but in my mind Elba has what is takes to play a Bond I'd like to see.
I think to say "big business" Hollywood gives traditionally white roles to black actors because they're being politically correct, is a little naive. Giving a role like Bond to someone other than a white man would be a big risk and I think it would only be done if the film company believes the person would do a good job.
As for Bonds past, it's been a long time since a Bond actor could have served in WWII, but why does his past have to be mentioned at all. There are plenty of films where it isn't mentioned at all.
No one minds that Moore looks nothing like Connery, but M and Q treat them both like they're the same person. How would having an actor of a different colour be any different.

Jonas

Jeg har ikke decideret noget imod en sort Bond og tror, at Idris Elba ville være god, men kan ikke se, hvorfor det skulle give mening, primært af to grunde:

1) Bond er halv skotsk, halv schweizisk, og hans far var en prominent småadelig våbenhandler med sit eget gods. Det er meget usandsynligt, at en person med sådan et ophav ville være sort. Så skulle hans mor Monique Delacroix Bond selvfølgelig være sort, men det ville igen også være noget af et stræk.

2) På trods af, hvad tilhængerne af kodenavnsteorien ville påstå, ER Bond en person og ikke et dækkenavn. Vi har allerede haft et fantastisk reboot med Daniel Craig, og skulle Bond være sort, bliver man nødt til at lave et helt nyt reboot, hvor Bond altid har været sort. Det ville bare blive noget rod og fuldstændig smadre den kontinuitet, de har brugt hele Craig-æraen på at bygge op.

Mine favoritter til rollen er Tom Hardy, Michael Fassbender og Benedict Cumberbatch.

Simon

istedet for at hele tiden at bringe denne debat på bordet?
Eller en kvindelig Bond? Det kunne være sjovt.

Alexander

Jeg er ikke meget for, at Bond skalvlre sort, men samtidig kan jeg lide ideen om en actionfilm med alle mulige forskellige mennesker. Vi har jo skuespillerne til så hvorfor ikke. Det mangler da bare, at et filmselskab (eller instruktør) vil kaste sig ud i dette projekt.
Hvis vi for eksempel har en sort Bond, ville hans oprindelse så stamme fra Skotland? Bond er jo en karakter, der har været kaptajn under 2. Verdenskrig, og der tror jeg ikke at sorte ligefrem var med i den britiske hær. Det er også derfor jeg føler, at Bond-serien er startet forfra efter vi fik Daniel Craig. Til gengæld gør han det super som hemmelig agent, og man kan også ane titlen af kaptajn i hans handlinger. Eller er det bare mig?

Julius

James Bond er mere et koncept end alt muligt andet. James Bond er en 'badass' agent, kvindecharmør og alkoholiker. Grunden til, at der er lavet så mange James Bond-film, er jo fordi, at folk kan identificere sig med konceptet James Bond. Hans karakter minder i den forstand mere om Indiana Jones end noget andet, da hans kostume (jakkesættet) og hans manerer siger meget mere end hans hudfarve.

Så nej, det har intet med hudfarven at gøre. Der er jo ingen dybde i karakteren Bond, og det er jo heller ikke derfor, vi vil se filmene. For mig at se, er det fuldstændigt unødvendigt at smide racespørgsmålet på bordet her, det handler bare om, hvilken skuespiller rammer rollen bedst.

CINEMANDRUP

Jeg er fuldtsændig ligeglad og personen der spiller Bond er sort eller hvid. Det handler om det Bond symboliserer og står for og så er det bare den bedste mand til jobbet det gælder om at finde. At gøre det bare fordi man kan er det helt forkerte argument at gøre det udfra.

Bond skal have:
Charme, Karisma, forførelsesteknik, action forståelse og indgåelse heri,evnen til at levere one liners og virke som en mand der har prøvet lidt af hvert.

Mange kunne kvalificere sig til ovenstående, så det gælder bare om at finde ham, som gør det bedst. Hudfarve er ingen hindring for mig.

:-)user/328480

Kunne være SÅÅ feedt at bryde "rammerne" lidt!

Wayne

Hvorfor skal racekortet altid smides på bordet?

Jeg synes vi har, og har haft en række af glimrende farvede actionskuespillere.

Sidney Poitier
Denzel Washington
Morgan Freeman
Don Cheadle
Samuel L. Jackson
Forest Whitaker
Laurence Fishburne
Will Smith
Danny Glover
Wesley Snipes
Eddie Murphy
Jamie Foxx
Billy Dee Williams
Jeffrey Wright
Terrence Howard
Ving Rhames
Cuba Gooding Jr.
Anthony Mackie
Ice Cube
Idris Elba
John Boyega

Og sikkert mange flere. Lav actionfil/agent film med farvede skuespillere - og hele verden vil gerne se dem.

Men at få en farvet skuespiller til at spille Bond, bare for at bevise at man kan. Det giver bare ingen mening. Og heller ikke at det skal være en kvinde. Eller at Bond skal være bøsse,eller dværg, for den sags skyld.

Det er fedt at se en kvinde spille hemmelig agent - tag bare Salt. Men det er bare manglende fantasi at det skal være Bond.

Kort sagt; Find på noget nyt istedet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.