Cookie- og Privatlivspolitik
Gæsteanmeldelse: Jeg er Ingrid

Gæsteanmeldelse: Jeg er Ingrid

Svensk filmdiva fylder 100 år

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Få skandinaviske filmstjerner har formået at nå helt til tops på Hollywoods stjernehimmel. Bortset fra den legendariske Greta Garbo er det kun Ingrid Bergman, der har haft det rette potentiale. Hendes uomtvisteligt store talent, kombineret med et yderst fotogent ydre og en pikant svensk accent, fik gennem flere årtier biografgængere over det meste af verden til at falde i svime.

Hvis hun ikke var død af en kræftsygdom som 67-årig, ville Ingrid Bergman den 29. august være fyldt 100 år, og den svenske instruktør Stig Björkman har i den forbindelse lavet en ny dokumentar af spillefilmslængde om superstjernen. Med den perlerække af roller - heraf flere Oscar-nominerede - og oven i det et stormfyldt privatliv i mediernes søgelys, har han næppe været i stofmangel.

Jeg var så heldig at få mulighed for at deltage i forpremieren på Jeg er Ingrid i København forud for fødselsdagen, og ud fra klapsalverne efter filmen at dømme, var jeg ikke den eneste i salen, som var begejstret, men døm selv når filmen får biografpremiere i denne uge.

Filmen består bl.a. af interviews med børnene fra de to første ægteskaber, og oplæsning af Ingrid Bergmans breve og dagbøger - fornemt udført af skuespilleren Alicia Vikander (En kongelig affære), en ny svensk shooting star i gang med at skabe sig en international karriere, og en mulig arvtager til Bergman som verdensstjerne. Dertil kommer en masse highlights fra alle filmene: Casablanca, 'Spellbound', 'Notorious', osv. Gamle smalfilmsoptagelser og fotos, enten i form af barndomsbilleder taget af Ingrids far, eller fra voksenlivet taget af familien eller af hende selv, udgør en central del af filmen.

Jeg er Ingrid

Ifølge Björkman er det her, vi skal finde nøglen til hendes succes som filmstjerne. Han fokuserer på forholdet til faderen, som Ingrid var meget knyttet til, men som desværre døde, da hun kun var en stor pige. Faderen forgudede hende og fotograferede hende ustandseligt. At blive fotograferet opfattede den lille Ingrid som en kærlighedserklæring fra faderen, og denne opfattelse overførte hun som voksen til filmkameraet. Men det er også gennem disse optagelser, at vi lærer hende at kende som privatperson. Fx overraskede det mig at se, hvor humoristisk og legende et menneske hun var i trygge omgivelser. Det indtryk får man ikke nødvendigvis, når man ser hendes film.

I privatlivet vakte det stor skandale, da hun forlod mand og barn i USA og flyttede til Italien for at gifte sig med instruktøren Roberto Rossellini, med hvem hun fik yderligere 3 børn. I de bornerte 1950'ere var den slags utilgiveligt, og de amerikanske filmselskaber blacklistede hende efterfølgende. Bergman blev senere taget til nåde, men kun kortvarigt, for så forlod hun igen mand og børn til fordel for en ny mand.

I det hele taget kan man sige, at hun var forud for sin tid ved at insistere på, at karrieren kom i første række og ved at følge sit hjerte uden at skele til konventionerne. Man kan indvende, at hun svigtede sine børn, og det gjorde hun vel også. De nu midaldrende børn giver i hvert fald alle udtryk for, at de savnede hende i barndommen, men at de til gengæld sugede løs af hendes overskud og nærvær, når hun endelig var der. Isabella Rossellini, den mest kendte af børnene, fortæller bl.a. om dengang, hun som barn fik en alvorlig rygsygdom, og hvor moderen tog orlov i to år for at passe hende. Så nogen dårlig mor var hun bestemt ikke.

Stina Gardell

De sidste år af hendes liv har nok været svære. Rollerne var få, og hendes tredje mand forlod hende til fordel for en yngre kvinde. Men så dukkede Ingmar Bergman op og gav hende hovedrollen i 'Høstsonaten', hvor hun spiller en aldrende koncertpianistinde og mor, der har svigtet sin datter (Liv Ullmann), til fordel for karrieren, og her ydede Ingrid Bergman én af sine allerstørste, men desværre også allersidste præstationer.

Indlægget er skrevet af Erik Fallesen, der er fast blogger på kino.dk.

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Erik F

Ja, noget af en legende er hun! Så vidt jeg ved, er hun den eneste kvindelige skuespiller, Alfred Hitchcock har benyttet hele 3 gange.

Hun har også spillet over for filmhistoriens største koryfæer: Humphrey Bogart, Cary Grant, Gary Cooper og Gregory Peck, for bare at nævne nogle af dem.

Et par af hendes bedste film: Casablanca og Høstsonaten kan ses på Filmstriben.dk.

Rasmus/Musen

Ja, måske havde jeg Dog ikke særligt megen viden om denne Store filmstjerne. Men man må dog alligevel have respekt for sådan en begivenhed.

100 år! Det ville jeg være stolt over (Hvis jeg kendte nogen, som havde levet så lang tid, da!)

En sand legende, det var Ingrid Bergman i alt fald, når man fejrer det dette år med en HEL lang dokumentar, erklæret til hende!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter