Cookie- og Privatlivspolitik
10 fede påskeæg

10 fede påskeæg

Skjulte detaljer i film

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Easter Eggs kan være mange ting, fx små farvede æg eller skjulte links på websites.

I filmens verden er der ofte tale om gemt interaktiv ekstramateriale på en dvd eller detaljer i film, der er til for at underholde og belønne den ivrige seer. Vi tager udgangspunkt i sidstnævnte.

Filmskabere har nemlig længe smuglet jokes, referencer eller beskeder ind i deres film. Nogle af dem er ret tydelige, mens andre er så diskrete, at de er svære at opdage selv ved gentagne afspilninger af sin yndlingsfilm.

Måske er der nogle, du har overset? Her er i hvert fald en liste med 10 snedige (og ret seje) Easter Eggs.

Universal Pictures/Tokyo DriftThe Fast and the Furious: Tokyo Drift
I den tredje film i The Fast and the Furious-franchisen spiller Sung Kang en karakter blot kendt som Han. Men ser man nærmere på dette screenshot, kan man faktisk se hans fulde navn. Og er det ikke en smule bekendt? (host - Star Wars - host).

Frozen
I denne populære Disney-film kommer karakteren Kristoff med et udsagn om mænd og næsepilleri. Han mener, at alle mænd piller næser og spiser deres bussemænd. I filmens rulletekster sørger Disney dog for at tage afstand fra den fordom og skriver: "Den opfattelse og holdning Kristoff udtrykker i filmen, at alle mænd spiser deres egne bussemænd, er udelukkende hans egen og reflekterer ikke nødvendigvis Walt Disneys eller filmskabernes opfattelse og holdning."

Miramax/Pulp FictionPulp Fiction
I scenen hvor Vincent og Lance giver Uma Thurmans karakter et skud adrenalin i hjertet, kan man se brætspillene ’The Game og Life’ og ’Operation’ yderst i billedet. Et tilfælde?

Charlie's Angels
I Columbia Pictures' remake af tv-serien 'Charlie’s Angels' spiller Drew Barrymore karakteren Dylan Sanders. I en scene bliver hun kastet ud af et vindue og lander nøgen i naboens have. Haven, hun lander i, er ingen ringere, end den man ser i Spielbergs 'E.T. the Extra-Terrestrial'. Og værelset, hun kigger ind i, har en E.T.-plakat hængende på væggen. En lille cadeau til Barrymores første filmrolle, hvor hun spiller lillesøsteren Gertie.

DreamWorks/ShrekShrek
Ikke mange ved det, men der gemmer sig en meget sørgelig historie i 'Shrek': bjørnefamiliens tragiske skæbne. Første gang optræder de tre bjørne sammen, anden gang mangler mor-bjørnen, og det er fordi, hun ligger som tæppe i Lord Farquaads soveværelse.

The Rocky Horror Picture Show
Begrebet Easter Egg, altså skjulte detaljer i film, siges at stamme fra 'The Rocky Horror Picture Show'. Ifølge rollebesætningen blev der arrangeret en skattejagt på settet, hvor en masse påskeæg blev gemt - nogle af dem så godt at de ikke blev fundet igen. Tre af æggene optræder i filmen.

Alliance Films/InsidiousInsidious
'Insidious' er en ret uhyggelig film - og den bliver ikke mindre uhyggelig af, at instruktør James Wan har valgt at lade en vis dukke fra 'Saw' besøge Josh i sit klasselokale.

Scarface (The Departed)
'Scarface' og 'The Departed' har mere end deres genre tilfælles. Hvis du ser den originale 'Scarface' fra 1932, falder du måske over nogle diskrete ”X’er” forskellige steder i filmen. Forklaringen er, at instruktør Howard Hawks har placeret et X i alle de scener, hvor en karakter dør. Martin Scorsese hylder klassikeren ved at bruge X som forvarsel om død i sin film, hvor ikke alle er lige diskrete. Hermed en god undskyldning for at gense dem begge - hvor mange du kan finde?

Eon Productions/SkyfallSkyfall
Hun er en benhård leder i MI6 kendt under kodenavnet M. Hvis man pauser 'Skyfall' på det helt rigtige tidspunkt, afsløres bond-chefens rigtige navn: Olivia Mansfield. Én teori om hendes identitet er, at det er en hyldest til Mansfield Smith-Cumming - den første chef for the Secret Intelligence Service.

King Kong
Peter Jacksons 'King Kong' gemmer også på en lille skjult besked. Da skibet nærmer sig Skull Island, modtager det en morsekode, der i filmen er en arrestordre på Jack Blacks karakter. I virkeligheden betyder koden noget ganske andet, nemlig: "Show me the monkey!". Ikke en banebrydende åbenbaring for forståelsen af filmen - men en en fin reference til Jerry Maguire!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
rene

Jan de Bont havde så meget sjov med flyvende køer i twister at han lod en ko flyve gennem scenen i speed 2

Tanjasl

Flere af dem tak :-)

Parlyuser/528049

"Show me the monkey" er nok nærmere en cadeau til Jacskons episke splatter fra 1992 'Braindead' hvori en sumatransk rotteabe fanges i Sumatra og bringes til New Zealand og død og morskab følger med.

Skull Island nævnes endda:
In 1957, The "Sumatran Rat-Monkey" is a hybrid creature that, "according to legend", resulted from the rape of tree monkeys on Skull Island by plague-carrying rats.

Ash

Hvis det er 2005-versionen af King Kong I refererer til (som billedet øverst i artiklen er fra), så er det Peter Jackson ikke Cameron, der skal have æren.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter