Cookie- og Privatlivspolitik
Mad Max: Fury Road er en åbenbaring

Mad Max: Fury Road er en åbenbaring

Magtdemonstration af en genre

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

CANNES. De færreste film kan leve op til en formidabel trailer, men Mad Max: Fury Road er undtagelsen, der ikke kun holder, hvad den lover, men overgår smagsprøven, som udkom for snart et år siden.

Fortjenesten, for dette pragteksemplar af en actionfilm, er George Millers. Instruktøren har begået en auteur-film i en sådan grad, at det er svært at forestille sig filmen iscenesat af andre end den 70-årige australier, som ellers ikke har stået bag en actionfilm i 30 år.

Af de tre andre Mad Max-film har ’Fury Road’ mest tilfælles med Mad Max 2 fra 1981, der altid har været anset som den bedste i serien.

Den nye film fokuserer først og fremmest på et forrygende narrativt tempo, der med fuldt overlæg reducerer dialogen til stort set ingenting, og fordi det lige præcis er meningen, er det lykkes at skabe den mest underholdende omgang action i årevis.

Fotografen John Seale fortjener desuden en stor del af rosen, og det samme gør speciel effects-holdet. Ingen film byder på bedre kamerature tæt over vejens overflade end Mad Max-serien, og effekterne er mindre tynget af CGI end sædvanligt. 80 % skulle være filmet uden computereffekter, og man mærker de forskellige transportmidler støde sammen på en helt anden måde, end det (ofte) er tilfældet i Fast & Furious-filmene. Endelig er musikken en væsentlig faktor i de bedste af filmens scener.

Faktisk lyder opskriften ganske nem.

Skær ned på brugen af CGI i din film. Der er alligevel ikke nogen, der synes, at det er specielt fedt i længden. Din actionfilm skal desuden byde på mindst lige så meget action, som publikum forventer, og så skal du droppe en masse unødvendig dialog, som plottet alligevel ikke kan bære.

Tilgangen har naturligvis en række udfordringer: Dialog er billigere og nemmere at indspille end action-scener, store skuespillere kan være svære at overbevise om ideen (Mel Gibson havde mere at arbejde med, og han er stadig en bedre Mad Max end Tom Hardy), og endelig vil en betragtelig del af publikum takke pænt nej til væg-til-væg action i 120 minutter. Men tilbage står alle os andre.

Bliver ’Mad Max: Fury Road’ det verdensomspændende hit, som den fortjener, begynder Hollywood måske at tænke anderledes, hvilket kan ende med et comeback til den mere fysisk håndgribelige actionfilm. Den findes stadig, men genren har hårdt brug for en box office-succes, der kan åbne producenternes øjne, så 'Fury Road' ikke ender som filmmediets bud på en truet dyreart.

Mad Max: Fury Road, der netop har fået dansk premiere, vises i Cannes udenfor konkurrence. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

Måske kan man faktisk også lære noget helt SPECIELT nyt af denne "gale" film.

Lige nu kan jeg vist kun sige:

YEARH, ACTION OG GALHED, KOM SÅ!

Louis

Den er bare for vild. Hver eneste sekundt er lyd, action og det enkelte filmklip med til at tage pusten fra dig. Vild, smuk og sej.Er vokset op med I, II og III..... denne nummer IV skuffer bestemt IKKE . :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.