Cookie- og Privatlivspolitik
Det skal jeg se i Cannes

Det skal jeg se i Cannes

16 udvalgte film fra festivalen

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

CANNES. I dag starter den 68. udgave af filmfestivalen i Cannes, og traditionen tro består programmet af mainstream, art-house og en række film, der går den fine balancegang mellem det kommercielle og det kunstneriske.

Programmet er omfattende. Særligt når man lægger konkurrencefilmene (hovedkonkurrencen og sidekonkurrencen Un Certain Regard) sammen med film "udenfor konkurrence" og andre krumspring, der trækker diverse internationale navne til en sydfransk by med 70.000 indbyggere fra den 13.-24. maj.

De næste otte dage har jeg ca. 45 titler at vælge imellem, men der skal vælges med omhu. Nogle film vises samtidig, andre må droppes pga. interviews, og til andre vil jeg stå forgæves i kø. Af det store udvalg har følgende titler første prioritet.

Amerikanske og engelsksprogede film
Inderst inde ligner Pixars mest originale ide i årevis, og verdenspremieren på de personificerede følelser bliver et tilløbsstykke på festivalen. Det samme gør Woody Allens årlige tilbud, der i 2015 hedder Irrational Man med hentydning til filmens hovedrolle spillet af Joaquin Phoenix. Tonen virker umiddelbart let, men forhåbentligt med en mørk side. Stemningen kommer dog næppe i nærheden af CIA-thrilleren Sicario, hvis plot lyder en smule som Savages, men som forhåbentligt er en langt bedre film.

The Lobster

Plottet i 'The Lobster' er til gengæld mere utraditionelt. Ifølge imdb.com handler filmen om en nær fremtid, hvor singler har 45 dage til at finde en mage. Lykkes det ikke, transformeres mennesker til dyr, der herefter slippes løs i skoven. Det ville lyde som et kunstprojekt i undergrundskredse, hvis ikke rollelisten bestod af navne som Rachel Weisz, Colin Farrell og John C. Reilly.

Dertil kommer en række dramaer med store navne foran og bag kameraet. Gus Van Sants 'The Sea of Trees' lyder på papiret vældig interessant, når Matthew McConaughey og Ken Watanabe skal finde vejen ud af en japansk skov oven på et fejlslagent selvmordsforsøg. Todd Haynes vender tilbage til 50erne med den måske Douglas Sirk-inspirerede Carol, der beskriver en romance mellem Cate Blanchett og Rooney Mara, og norske Joachim Trier instruerer sin første internationale film, bl.a. med Jesse Eisenberg på rollelisten. Titlen er 'Louder Than Bombs', og tiden vil vise, om dramaet inkluderer sange fra The Smiths' opsamlingsalbum af samme navn.Endelig skal jeg selvfølgelig se Mad Max: Fury Road. Jeg har set den hjemmefra, men jeg glæder mig allerede til et gensyn.

The Sea of Trees

Overlegen italiensk trio
Italien er stærkt repræsenteret ved både Matteo Garrone, Paolo Sorrentino og Nanni Moretti. Sidstnævnte vandt Den Gyldne Palme i 2001 for 'Sønnens værelse', Garrone har modtaget Juryens specialpris for Gomorra og Reality, imens Sorrentinos Den store skønhed blev skammeligt forbigået. Måske bliver det hans tur i år med Youth, hvor Michael Caine og Harvey Keitel hænger ud ved en pool ved foden af Alperne.

Der bliver dog italiensk kamp til stregen. Med 'Mia Madre' vender Moretti tilbage til sorgtemaet fra hans palmevinder, og selvom Garrone ser ud til at stikke helt af med 'Tale of Tales', hvor Vincent Cassel og Salma Hayek spiller konger og dronninger i et fantasy-lignende eventyr, ville det være dumt, at undervurdere den 46-årige romer.

På hjemmebane
Frankrig bringer i sagens natur en række titler på banen. Et liv som ungdomskriminel portrætteres af Emmanuelle Bercot i 'La tête haute', der markerer den første åbningsfilm instrueret af en kvinde siden 1987, hvor Diane Kury skød festivalen i gang med 'A Man in Love'. I den franske ende af skalaen ser jeg dog mest frem til 'La loi du marché', som jeg ikke ved, hvad handler om, men Vincent Lindon har hovedrollen, og han ser cool ud på plakaten.

La loi du marche

I thrilleren 'Maryland' fascineres en bodyguard (Matthias Schoenaert) af kvinden, han skal beskytte (Diane Kruger), og selvom det lyder en kende mere corny end de andre franske tilbud, er der næppe tale om en ny udgave af The Bodyguard.

Asiatisk art-house
Ingen seriøs filmfestival uden besnærende titler fra Asien. Både Hirokazu Koreeda og Naomi Kawase vender tilbage til Cannes, men fra Japan er jeg mere spændt på 'Kishibe no tabi', som fortæller historien om en druknet mand, der efter tre år vender tilbage til sin hustru. Jeg vil også se nærmere på det sydkoreanske gangsterdrama, 'Mu-roe-han', men fra kontinentet er mine forventninger størst til 'Shan he gu ren' af kinesiske Zhangke Jia. I Cannes 2013 stod han bag 'A Touch of Sin', hvor den gjorde et vedvarende indtryk på undertegnede.

Shan he gu ren

For resten ser jeg også frem til det ungarske Auschwitz-drama, 'Silas fia', og så er der desværre også filmene, der først vises, når jeg er taget hjem fra festivalen. Det drejer sig ikke mindst om Jacques Audiards 'Dheepan', Hou Hsiao-hsiens 'The Assassin' samt Macbeth med Michael Fassbender i titelrollen. I første omgang løber jeg dog ikke tør for film.

Følg festivalen her på bloggen og besøg @kinodk på Twitter for de seneste opdateringer fra Cannes.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter