Cookie- og Privatlivspolitik
5 film fra Cannes 2015

5 film fra Cannes 2015

Salma Hayek spiser et sømonsters hjerte

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

CANNES. Starten er gået på hoved- og sidekonkurrencen, og resultatet indtil videre er et eventyr, en skæv satire, et stærkt Holocaust-drama og to japanske følebamser.

Tale of Tales
Matteo Garrone har spundet en håndfuld italienske eventyr sammen til ét underholdende værk om en liderlig konge (Vincent Cassel), en dronning (Salma Hayek) der drømmer om et barn, samt en tredje regent (Toby Jones), hvis venskab med en forvokset loppe fører til store problemer. Den overdådige produktion har fællestræk med ’Game of Thrones’ og Terry Gilliams The Brothers Grimm, imens historierne deler barok humor med Rabelais’ ’Gargantua og Pantagruel’ fra 1500-tallet. Garrone, der ellers benytter en stram fortællestil i Gomorra, har besvær med at binde de forskellige historier sammen, og filmens ambitioner er på størrelse med et ethvert folkeeventyr, der har menneskelige drifter og urinstinkter som omdrejningspunkt. Den visuelle side vil formentlig glæde Guillermo del Toro, der sidder i årets jury, men nogen palmevinder er der ikke tale om.

The Lobster/Canal+
The Lobster
Hvis man ikke finder en partner, bliver man forvandlet til et dyr af eget valg. Den apatiske David (en godt castet Colin Farrell) har valgt en hummer, men han håber alligevel, at forvandlingen aldrig bliver til noget i samfundssatiren instrueret af grækeren Yorgos Lanthimos, der tidligere har lavet ualmindelige film som Dogtooth. Sociale medier har allerede udnævnt den sorte komedie til "Luis Buñuel for Tinder-generationen", og mange er begejstrede, men personligt oplevede jeg en film, der for alt i verden ville vokse sig mere og mere bizar undervejs. Den slags er jo både morsomt og intelligent (spørg bare Michel Gondry). ’The Lobster’ demonstrerer først og fremmest, hvor svært det er at gå i Buñuels fodspor og slippe af sted med øvelsen.

Son of Saul
Son of Saul
I den hidtil bedste film på festivalen har Saul til opgave at gasse andre jøder og begrave deres lig i koncentrationslejren i Auschwitz. Kameraet befinder sig aldrig mere end én meter fra hovedpersonen, og som publikum deltager man i alle processer. Klaustrofobien forstærkers yderligere af filmens 4:3 format, imens Saul kæmper en umulig kamp for at give et drengelig en hæderlig begravelse. Laszlo Nemes’ spillefilmsdebut er en imponerende bedrift, der på en ny måde beskriver Holocaust-rædslerne, og det ville være underligt, hvis den ungarske film ikke løber med en pris i hovedkonkurrencen.

Our Little Sister/Toho Company
Our Little Sister
Japanske Hirokazu Koreeda har flere gange bevist, at han er ekspert i familieforhold, og hans seneste film fortsætter i samme spor. Tre søstre inviterer deres halvsøster til at bo i deres hjem efter begravelsen af deres fælles far. Den nye lillesøster falder hurtigt til, og det bliver starten på en lang række scener, der demonstrerer firkløverets kærlighed til hinanden, og de udfordringer som både dagligdagen og familielivet fører med sig. Mere sker der sådan set ikke, og det er lige præcis hensigten fra en instruktør, der ikke har behov for at udstyre sin film med unødvendige dramaturgiske tilføjelser. ’Our Little Sister’ er baseret på en manga, og filmatiseringen har sandsynligvis ramt det originale forlæg på sømmet. 128 minutter er dog lang tid i selskab med fire søstre til tonerne af deres hjertelige latter og strygere på fuldt blus. ’Our Little Sister’ (eller ’Umimachi Diary’ som er originaltitlen) deltager i hovedkonkurrencen.

An/Comme des Cinémas
An
Sidste film i denne omgang er instrueret af Naomi Kawase, storleverandør af sanselige japanske dramaer som ’Still the Water’, der sidste år deltog i festivalens hovedkonkurrence. I år åbnede hun sidekonkurrencen, Un Certain Regard, med en film om bønnemos, kirsebærtræer og spedalskhed. Den første, og bedste, halvdel følger minutiøst produktionen af hjemmelavet bønnemos, der fører til venskab mellem en mand på vej tilbage til samfundet og en 75-årig kvinde med spedalske hænder. Filmens ærinde er naturligvis et andet, og den sidste halvdel udvikler sig til en forklarende morale, der desværre trækker filmen ned på et niveau, hvor den ellers ikke startede.

Du kan læse flere blogindlæg fra Cannes i løbet af festivalen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter