Cookie- og Privatlivspolitik
PIX 15: Ristede kæmpehvepse og det store syretrip

PIX 15: Ristede kæmpehvepse og det store syretrip

De sidste dage på filmfestivalen

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Årets CPH PIX har nåede sin ende. Jeg har igennem de sidste 14 dage opnået af se 48 film fra 14 forskellige lande og har haft nogle store filmoplevelser i de københavnske biografers mørke. Jeg må indrømme, at da jeg læste programmet tilbage i marts havde jeg det anelse svært med at fylde mit program ud.

Der var ikke helt så mange film, der lød spænende eller interessante, som der plejede at være. Men jeg må være ærlig og sige, at for mit vedkommende er CPH PIX 2015 været den festival, hvor jeg er blevet mest positivt overrasket over de film, jeg har set. Jeg har i løbet af de sidste 14 dage kun set én film, som jeg synes var dårlig. Ellers har jeg kunne se noget godt eller virkelig godt i alle de andre film. Jeg har virkelig haft nogle utrolig gode oplevelser.

De sidste dage på festivalen bød bl.a. på en ægte hyldest til den store B-films-instruktør Roger Corman i form af den amerikanske gyserkomedie Stung, hvor en lille gruppe mennesker bliver angrebet af en gruppe muterede kæmpehvepse. Der er blod, slim og latter for alle pengene. Ligesom med Turbo Kid, som jeg så på årets Midnight Movie Marathon forrige fredag, er det sådan nogle film, der er fede at se, fordi de hylder de instruktører, som elsker at lave dårlige film, og PIX er rigtig gode til at finde dem.

Reailty

Min allersidste film på årets festival blev det store syretrip Reality. I torsdags så jeg filmen 'The Forbidden Room', som virkelig også roder med ens hjerne, men den er intet i forhold til 'Reality'. Det er ikke muligt at forklare handlingen. Elementer i filmen er et videobånd i et vildsvins mave, en instruktør, der elsker at filme børn i lange takes og en kameramand, der gerne vil instruere sin egen film, hvor fjernsyn ødelægger mennesket sind og sprænger hjernen. Det er en syret og utrolig morsom oplevelse. Den ville aldrig have en chance i de danske biografer, men derfor skal man sætte pris på, at der er en filmfestival som CPH PIX, der finder dem til os.

De sidste tre dage på festivalen bød desværre ikke på den film, som jeg kunne give seks stjerner. Den havde jeg virkelig håbet på, ville komme. Siden jeg startede med at tage på filmfestival tilbage i 2010 har jeg altid fået den store filmoplevelse, der kunne udløse seks stjerner fx det belgiske drama The Broken Circle Breakdown eller den japanske gakkede komedie R100. Men jeg har været tæt på.

Den absolutte største filmoplevelse, jeg har haft i år, var den ungarske White God om pigen Lila og hunden Hagen, der bliver revet fra hinanden. Andre titler som den islandske Virgin Mountain, det israelske drama 'The Farewell Party' og den italienske 'Greenrey Will Bloom Again' sidder også stadig i mig, og det er det, der gør en god og stærk filmoplevelse. Film, som du tager med dig hjem og stadig tænker over.

Jeg har endnu engang nydt 14 dage med masser af spændende film på CPH PIX. Jeg takker af for i år og glæder mig allerede til 2016, hvor jeg vil vende tilbage og krydser fingre for en masse spændende, sjove, uhyggelige og bare fede filmoplevelser i mørket.

Indlægget er sidste del af Kristian Enevoldsens reportageserie fra CPH PIX. 

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter