Cookie- og Privatlivspolitik
CPH PIX 2015: Løbske hunde og finske idioter

CPH PIX 2015: Løbske hunde og finske idioter

Reportage fra CPH PIX

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

En af de rigtig fede ting ved at være på filmfestival er, at man møder en masse andre folk, som er der for præcis den samme grund som én selv, nemlig at se en masse spændende og anderledes film. At møde andre filminteresserede er så let som ingenting, fordi man kan man bruge det nemme samtalespørgsmål: Hvad synes du om den film? Da jeg startede med at gå på CPH PIX tilbage i 2010, kendte jeg ikke et øje på festivalen. Men efter bare et år fik jeg min første bekendte, og det er bare vokset og vokset igennem de sidste par år, og i dag er det umuligt ikke at rende ind i mindst én bekendt til en visning.

Så får man diskuteret de seneste dages film og biografoplevelser, både på de positive og negative sider. Vi, som er vant til at gå på filmfestival eller for den sags skyld bare i biografen, ved godt, hvordan man skal opfører sig. Det er der virkelig nogle, der ikke gør. Jeg har haft to oplevelser over den sidste uge med to forskellige personer, som ikke kunne holde sin mund i biografen og som mente, at de ejede det hele. Det kan bare ikke passe, at man skal respekterer sådan nogle folk.

White God

Årets festival har nu kørt i en uge, og jeg har både haft nogle virkelige fremragende filmoplevelser og nogle, hvor jeg kedede mig bravt og ikke kunne se noget som helst positivt i dem. Min absolutte største filmoplevelse på årets festival indtil videre fik jeg tirsdag eftermiddag i Grand. Den ungarske film White God vandt sidekonkurrencen Un Certain Regard i Cannes sidste år, og jeg kan kun sige, at det er fuldt fortjent. Jeg var dybt investeret i historien om pigen Lili og hendes hund, Hagen, der bliver splittet op i det brutale ungarske storbysmiljø.

Filmen har nogle scener, som er helt ude af denne verden, hvor man ser hundredevis af løbske hunde igennem byens gader. Det er ikke en film for sarte sjæle og bestemt ikke for folk, der er hundemennesker. Jeg er hundemenneske, og jeg måtte vitterlig kigge væk fra læderet et par gange. Filmen indeholder både nogle ekstremt hardcore scener og nogle scener, som gav mig tårer i øjnene. Så film som Marley and Me og My Dog Skip kan godt hjem og lægge sig. 'White God' er den ægte vare og bliver aldrig for sentimental. Jeg kan kun anbefale den. Det er en stor oplevelse.

Big Game

En af de sjoveste filmoplevelser, som jeg har haft på årets festival, var mandag aften i Palads. Ca. 80 publikummer havde købt billet til action-komedien Big Game med Samuel L. Jackson som den amerikanske præsident, der styrter ned i de finske skove med Air Force One. Jeg vidste udmærket, at det her ikke ville være decideret godt, men i løbet de seneste par dage er den blevet en ægte guilty pleasure for mig. Forstil dig følgende opskrift. Tag Roland Emmerichs White House Down og bland den med Renny Harlins Cliffhanger. Tilsæt lidt finsk vildmarkskultur og en knivspids Snakes on a Plane, så har du ca. essensen af 'Big Game'. Filmen vil bare underholde og være så vild som muligt, og det er den. Skurkene i filmen opfører sig som idioter, og selv ikke Jackson kan løfte filmens skuespil. Men hvis man vil have en sjov filmoplevelse, hvor filmen selv ved, den er dum, så kan man roligt se 'Big Game'. Jeg havde en kanon aften i Palads.

Der er stadig en hel uge tilbage af årets festival, og der er masser af spændende film på programmet. Jeg ser især frem til den østrigske psykologiske gyser Goodnight Mommy, der er blevet sammenlignet med Michael Hanekes 'Funny Games', og så ser jeg virkelig meget frem til den svenske thriller Gentlemen med David Dencik. Grunden er, at den er instrueret af den samme mand, som lavede den svenske thriller 'Call Girl' for to år siden, som jeg synes var aldeles fremragende. Men der er masser af andre spændende film tilbage. Jeg har allerede været mange interessante steder i verden, og i den næste uges tid skal jeg til Italien, Japan, Sydkorea, Holland og Tyrkiet, bare for at nævne et par stykker. Det bliver en spændende uge, som festivalen og dens publikum går i møde.

Indlægget er det tredje af Kristian Enevoldsens reportage fra CPH PIX.

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter