Cookie- og Privatlivspolitik
Verdens 10 fedeste biografsale?

Verdens 10 fedeste biografsale?

Sale lidt udover det sædvanlige

Stem op!
12
Stem ned!
0
(reset)

Om der er tale om store smarte multiplex-biografer eller små hyggelige arthouse-biografer, så er det sjældent, at en biografsal får mere opmærksomhed end filmen der bliver vist.

Men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan. Her er 10 eksempler på biografer, der adskiller sig fra normen og fanger biografgængernes opmærksomhed. 

Electric Cinema, London

Electric Cinema, London
I London ligger Electric Cinema, som tilbyder flere forskellige former for sidde(ligge)pladser. I den luksuriøse biograf kan man nemlig både slænge sig i lænestole, sofaer og endda senge. Ideen med senge på forreste række er i særdeleshed god - så kan det være man slipper for ødelagte og stive nakker, som man ellers ofte får efter 2 timer med nakken i en 90 grader vinkel, mens man prøver at få hovedet langt nok tilbage til at se skærmen. Lad os se mere af det herhjemme, tak!

The Paramount Theatre, Seattle

The Paramount Theatre, Seattle
The Paramount Theatre i Seattle, Washington er en stor biograf med hele 2.807 sæder. Biografen åbnede den 1. marts 1928 med 3.000 pladser, blev i 1974 registreret i National Register of Historic Places og har længe været et officielt Seattle-vartegn. Siden 2009 har biografen hovedsageligt vist Broadway teaterstykker, koncerter, dans, stand-up, stumfilm og jazz. Biografen har et travlt skema, men det er ikke her, man kan se den næste Iron Man-film.

Hot Tub Cinema, London

Hot Tub Cinema, London
Hvis man siger tagterrasse, sprut og en masse spabade, lyder det mest som en ret vild fest - og det er det måske også. Men tilføjer man en biografskærm, så har man Hot Tub Cinema i London. Her kan man enten købe et helt spabad, hvis man er sammen med flere af sine venner, eller en enkelt/nogle enkelte pladser.
 

Cinema City, Jerusalem

Cinema City, Jerusalem
Biografsalen på billedet her ligger i Cinema City i Jerusalem, og er én blandt mange unikke biografsale. Cinema City, som åbnede i februar 2014, er et stort monstrum på hele 8 etager, og inkluderer 19 biografsale, et filmmuseum og mange andre attraktioner. Salene har desuden hver deres tema, deres egen stil, og nogle er indrettet efter forskellige filmgenrer.

TCL Chinese Theater, Los Angeles

TCL Chinese Theater, Los Angeles
TCL Chinese Theatre, bedre kendt under sit oprindelige navn: Grauman's Chinese Theatre, er placeret på den historiske og kendte Hollywood Walk of Fame. Den måske nok mest fotograferede biograf nogensinde udenfor er, som man kan se på billedet, også ganske spektakulær indvendig.
 

The Crest Theatre, Los Angeles

The Crest Theatre, Los Angeles
The Crest Theatre er en biograf, som ligger i Westwood, Los Angeles. Biografen blev oprindelige bygget i 1940 til live-optrædener, men under Anden Verdenskrig blev den lavet om til en biograf, der viste nyheder fra krigen.
 

Rooftop Cinema, Melbourne

Rooftop Cinema, Melbourne
I Melbourne finder man en biograf med en udsigt lidt udover det sædvanlige. På toppen af et højhus, med græs under fødderne, stjerner over hovedet, store højhuse til alle sider og siddende i havestole, kan man nyde en helt unik form for storby-idyl, mens man nyder en film på det store lærred.
 

Cine de Chef Theater, Seoul

Cine de Chef Theater, Seoul, Sydkorea
Hvis luksus er det, der trækker, skal man besøge Cine de Chef biografen i Sydkorea - men det koster (cirka 350 kr for en billet)! Til gengæld tilbyder biografen lækker og eksklusiv italiensk/fransk mad til filmen, tilberedt af en tidligere Park Hyatt-kok, og specialdesignede sæder af de samme folk, som står for de private biografer og biografsæder til De Forenede Arabiske Emiraters kongelige.

Orinda Theatre, Californien

Orinda Theatre, Orinda, Californien
Orinda Theatre åbnede i 1941 og har stadig den originale lobby og biografsal. Biografen tilbyder nye film i gamle omgivelser, som giver en helt særlig blanding af nostalgiske følelser og nutidig kultur.
 

Newport Cinema, Newport City

Newport Ultra Cinema, Newport City
Udover den ret fede stil og store fokus på komfort byder denne biograf desuden på en butler-service, der inkluderer ubegrænset forbrug af popcorn og drikkevarer.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

Jeg fik virkelig mange tanker til at køre oppe i mit hoved, efter at have set disse UTROLIGE biografer. Det er specielt det der med at sidde oppe på et tag, som forundrede mig allermest. Det må da nærmest føltes som om, at man faktisk er med i en film, og svæver oven over byen. Helt fantastisk, at nogen har opfundet det, utroligt. Det ville jeg rent faktisk gerne prøve lige nu, rigtig meget endda. Så jeg håber da, at man på et eller andet tidspunkt senere i tiden, kan få lov til at prøve det. Det skal man da prøve, det må jo næsten føles som en drøm! Håber på, at det bliver lavet her i landet senere hen, men lad os da bare blive ved med at drømme. HELT FANTASTISK!

Louise user/956924

Cirka 350 for at være præcis?

Kamilla Svanborg

Tak fordi du spottede fejlen. Selvmodsigelsen er nu fjernet ;)

CINEMANDRUP

Kan vi venligst få indført nogle af disse fantastiske sale på dansk grund. Det ser vekslende godt ud og kunne helt bestemt være et rejsemål værd.

Isabella

Det ser vildt godt ud, men jeg må indrømme at min favorit er og forbliver kulturhusets biograf i Korinth, som var over for min efterskole. Jeg har aldrig nogen sinde haft det så hyggeligt i en biograf. Men så igen, det kan jo også bare være efterskole stemningen der gør det meget bedre :)

johan

100% med dig på den her, der var intet hyggeligere end at sidde nede foran i en sofa og nyde filmen :D
tjek selv lidt billeder her: http://www.korinthkulturhus.dk/index.php?page=sal-og-scene

Camillauser/138272

-af biografer, som er en rejse værd ;-)

Som dansker bliver jeg stolt ved synet af Arne Jacobsens 4 røde svaner i Seoul.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter