Cookie- og Privatlivspolitik
Polarekspeditionen der stod af i Roskilde

Polarekspeditionen der stod af i Roskilde

Åbningsfilm på Berlinalen

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

BERLIN. Festivalen lagde ud med en én enkelt konkurrencefilm i form af 'Nobody Wants the Night', der torsdag aften stod for den officielle start med tilhørende gallapremiere. Også Forum-serien kom i gang med en alternativ vinkel på historien om Jesus.

Nobody Wants the Night
Bag enhver mand står en stærk kvinde, men derfor kan hun godt være stædig og naiv. Josephine Peary (Juliette Binoche) nedlægger sin første isbjørn i ødemarken iført den nyeste mode fra New York, og hun omtaler sig selv "som den eneste civiliserede kvinde, der har født et barn på så nordlige breddegrader". Hendes mand, eventyren Robert Peary, er på endnu en ekspedition for at blive den første, der når Nordpolen, og efter års adskillelse beslutter hans hustru sig for at overraske ham med et besøg tæt på polarcirklen.

Rejsen er hårdere end ventet for den aristokratiske kvinde, selvom hendes guide, spillet af Gabriel Byrne, tålmodigt advarer om naturens selvstændige kræfter, som hverken mennesker eller deres gud har nogen indflydelse på. Men Josephine Peary er handlekraftig og når da også frem til en mere eller mindre faldefærdig polarstation. Robert Peary er allerede draget længere mod nord, og nye udfordringer venter i form af eskimokvinden Allaka (Rinko Kikuchi).

Filmen er nu halvejs og har indtil videre været en rejse ud over is-sletterne, skåret over en klassisk formel, fuldt udstyret med fortællestemme og lurende farer undervejs. Det har aldrig været i nærheden af det spektakulære, men fortællingen er overraskende ligefrem og mildt underholdende. Herfra afløses polarrejsen af klaustrofobiske hytter og igloer i ødemarken og fokus er på forholdet mellem Josephine Peary og den konstant smilende Allaka.

Her begynder jeg at savne selve udrejsen, og ikke mindst de flotte billeder, selvom anden del ikke er blottet for styrke. Filmens generelle problem findes i begge afsnit i form af hovedkarakteren. Pearys naive opfattelse af omgivelserne nærmer sig det demonstrative, og resultatet bliver en trættende, forudsigelig karakter i en film, der trods stærke scener ender som en ujævn affære.

'Nobody Wants the Night' er endnu ikke købt hjem til dansk biografdistribution.

Story of Judas © Sarrazink Productions - Arte France Cinéma

Story of Judas
Jesus og Judas var ret gode venner, indtil nogle sølvpenge kom i vejen. Historien er filmatiseret mange gange, og trods det nogenlunde samme forlæg har film som 'Matthæus-evangeliet', The Last Temptation of Christ og The Passion of the Christ fortalt den på hver sin måde. Ingen har dog været så sparsomt iscenesat som 'Story of Judas' af den algeriske instruktør Rabah Ameur-Zaïmeche.

Handlingen er som altid. Jesus siger kloge ord og antallet af følgere og disciple stiger. Men nogen store folkemængder bliver der aldrig tale om. Tværtimod bliver Jesus fulgt af en lille håndfuld mennesker, der ikke vokser sig mærkbart større, og da han dømmes til døden af Pontius Pilatus, sker de foran to romerske soldater uden én eneste statist i baggrunden. Selve Jerusalem føles i bedste fald som en landsby.

Effekten er til tider en øget realisme, men ofte føles det som filmet teater. 'Story of Jesus' havde været en mere rammende titel, men det har sine årsager, da Judas ikke tildeles den vante rolle som forræder. Filmen er formentlig inspireret af Judas-evangeliet, der blev endeligt udgivet i 2006. Ingen af delene gør dramaet til et bedre værk, men som et nyt indslag i rækken af film om Jesus (og evt. som et nyt samtaleemne for de bibelstærke) er 'Story of Judas' et interessant bekendtskab.

'Story of Judas' deltager i Forum-serien. Chancen for en dansk biografpremiere er yderst minimal. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter