Fra Pitch Perfect til Into the Woods
Anna Kendrick går en tid i møde, hvor hendes talent for at synge virkelig kommer på det store lærred.
Første gang, jeg lærte den unge skuespillerinde at kende, var i den populære Twilight-saga, hvor hun portrætterede rollen som Jessica, der er en af Bella Swans veninder. Vampyr-filmen er ikke den eneste, som Anna Kendrick har medvirket i. Up in the Air indbragte hende en Oscar-nominering for bedste kvindelige birolle.
Karrieren som hovedrolle blev for alvor skudt i gang med komedien Pitch Perfect i 2012, som beviste, at Anna Kendrick også har talent for at synge. Og det er dette talent, vi nu kan se mere til i hendes kommende film.
Kommende musicalfilm som Disneys Into the Woods og 'The Last 5 Years' har også valgt at benytte sig af filmstjernen og hendes smukke røst. Samtidig er hun igen med i a cappella-gruppen, når Pitch Perfect 2 får premiere næste år. 'The Last 5 Years' er, som den eneste af de tre film, planlagt til ikke at få dansk biografpremiere.
Forneden kan du se videoklip, hvor Anna Kendricks stemme får lov til at blomstre. Hvad siger du, er den nye musicalstjerne fundet?
Smuk pige og en rigtig god skuespillerinde. Er bestemt ikke imponeret over hendes sangstemme, må jeg indrømme. Men så igen, jeg vil hellere underholdes af en skuespiller som er knap så meget sanger end det omvendte. :)