Cookie- og Privatlivspolitik
Dengang Gollum var en frø...

Dengang Gollum var en frø...

Hobbitten-tegnefilmen fra 1977

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

I går var jeg inde og se Hobbitten: Femhæreslaget. Ganske som forventet var filmen den i Peter Jacksons trilogi, der tonemæssigt ligner hans Ringenes Herre-værk mest sammenlignet med En uventet rejse og Dragen Smaugs ødemark.

Tonen fik mig til at tænke på den relativt ukendte, billigt producerede tv-tegnefilm fra 1977 baseret på 'Hobbitten', der er så fjern fra Jacksons opulente trilogi, som man nærmest kan komme. Tonen her er en ganske anden, da den er rettet mod børn, men den mest oplagte forskel er realiseringen af karaktererne. Og der må man sige, at Jackson trækker det længste strå. Ofte er en direkte sammenligning ret komisk.

GandalfGandalf er der ikke så meget at sige til. Han ser ud som en typisk troldmand fra fantasy-illustrationer i 1970erne.

 

BilboBilbo ligner en rundhovedet dreng med store hænder og fødder.

 

GollumGollum er skidt fortolket. Han ligner mest af alt en krydsning mellem et menneske og en frø, og man kan kun glæde sig over den vej, Peter Jackson og Andy Serkis gik med karakteren.

 

ThranduilElverkongen Thranduil er ikke meget bedre. Grøn i ansigtet og med grøntsager på hovedet som krone minder han mest af alt om en børneudgave af en goblin.

 

SmaugDragen Smaug ligner en uheldigt udseende krydsningen mellem en løve og bjørn og har ikke meget reptil over sig, som man ellers forventer af en god, gedigen drage.

 

ElrondElrond er faktisk ok realiseret. Hans krone er måske en kende for spacy, men han ligner en højelver ligesom Hugo Weaving i Peter Jacksons film.

 

ThorinThorin ser ud som om, han er trådt ud af Disneys Snehvide og de syv dværge. Hvorvidt Richard Armitage ligner det, man forbinder med en eventyrdværg, er op til den enkelte at vurdere, men der er ingen tvivl om, at hans karisma og udstråling kommer ham til gode, især i den tredje film. I det hele taget er der nærmest ingen forskel på dværgenes udseende, og man kan kun rose Peter Jackson for at forsøge sig med lidt personlighed og individualitet.

BardBards tegnede version har anlagt sig en fornuftig skovsnegl, der ville gøre selv Tom Selleck misundelig.

 

TroldeneTroldene, der fanger dværgene og Bilbo, inden de bliver forvandlet til sten, har muligvis lidt for store næser og kunne faktisk godt minde lidt om designet af Gollum.

Hobbitten: Femhæreslaget er aktuel i biografen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maggie Smith

Fed blog, og fedt at se det!

Nikolaj

Er som bogen. En børne-historie, men den er faktisk udmærket hvis man er til sådan slags film.

Ringenes Herre tegnefilmen fra 1978 er dog meget bedre, og det er faktisk fordi den blev lavet Peter Jackson ville filmatiserer ringenes herre filmene.

Jacob

I tilfældet med Thorin er det faktisk tegnefilmen som trækker det længste strå, da Peter Jackson syntes at en 180 år gammel dværg var for gammel til de action-sekvenser han havde i tankerne.

Kaj

Aragorn var da 87 under Ringenes Herre, men han ligner stadig én midten af trediverne.
Jeg tror ikke, man skal alderen så nøje i det her univers

Kaj

Aragorn var da 87 under Ringenes Herre, men han ligner stadig én midten af trediverne.
Jeg tror ikke, man skal alderen så nøje i det her univers

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter