Cookie- og Privatlivspolitik
Er  Interstellar  provokerende?

Er Interstellar provokerende?

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

SPOILERS: Dette blogindlæg afslører store dele af handlingen i 'Interstellar'. 

Der er allerede skrevet og sagt meget om Christopher Nolans Interstellar. På sociale medier afløses ætsende kommentarer af stærkt begejstrede udmeldinger, og i radioen fører Per Juul Carlsen og Christian Monggaard deres eget forsvar for oplevelsen, hvis ikke sidstnævnte diskuterer filmens kvaliteter, eller mangel på samme, med Kristian Lindberg fra Berlingske Tidende. Trods de tydelige frustrationer i begge lejre er situationen fremragende. At man kan være så begejstret eller så irriteret over en film, er en sejr for selve mediets evne til at vække følelser. Endda på et temmeligt nørdet grundlag.

At diskutere en film, uden at fortælle, hvad man selv synes, svarer til at diskutere politik med nogen, der ikke vil fortælle, hvilket parti de stemmer på. Derfor vil jeg gøre det soleklart: Jeg er voldsomt begejstret for 'Interstellar', og et gensyn gjorde kun filmen endnu bedre. Den modsatte holdning er dog ikke uforståelig. Jeg stod selv på den anden side af hegnet, da Inception fik premiere i 2010. Årsagerne bag individuelle oplevelser kan være mere indviklede end relativitetsteorien og sorte huller tilsammen.

Interstellar © Warner Bros.
'Interstellar's evne til at efterlade nogle skummende af raseri og andre med et bristet hjerte er langt mere interessant. Særligt når der er tale om science fiction. En genre på niveau med Harry Potter-film og overnaturlige gysere når det kommer til realisme. Den udmelding kan naturligvis diskuteres yderligere, da nogle science fiction-film forsøger at overholde de fysiske love med det resultat at fremstå mere realistiske end den gennemsnitlige action-film. Men i bund og grund tager genren sig (heldigvis) en lang række friheder. Og netop her synes kimen til uoverensstemmelserne at ligge.

De første ca. to timer af 'Interstellar' er mere eller mindre realistiske. Og nej, ligesom 99,99 % af befolkningen ved jeg ved intet om ormehuller og relativitetsteorien. Pointen er, at Nolan forsøger at afvikle de første to timer indenfor en nogenlunde realistisk ramme, der i hvert fald prøver at fremstå som videnskabelig troværdig, selvom ingen (heller ikke Christopher Nolan) foregiver, at filmen er andet end fiktion. Men der nævnes videnskabelige begreber i flæng, der er lige så fascinerende, som de er uforståelige. Efter Coopers tur igennem det sorte hul er historien derimod en anden. Videnskaben bliver metafysisk, og nu handler 'Interstellar' om kærlighed. Ikke bare kærlighed som i Pretty Woman, men "... kærligheden som stof og en kraft," som Bo Green Jensen skrev i sin anmeldelse.

Og kærligheden som en fysisk naturkraft er sgu hård kost.

Skiftet sker endda indenfor få minutter. Nu sad man lige og så en hardcore science fiction-film, og nu står man pludseligt overfor kærlighed som nøglen til hele fortællingen. Lige her hoppede kæden formentligt af for kritikerne, og her deler opfattelsen af 'Interstellar' sig i to modstridende retninger, der blot distanceres, jo mere filmen nærmer sig sin afslutning.

Interstellar © Warner Bros.
Kærlighedsbegrebet, i sidste akt af Nolans fortælling, nærmer sig niveauet i tysk senromantik, hvor kærligheden, sammen med kunsten, er en urkraft, der transcenderer alle fysiske love. I sidste ende førte romantikernes ærinde (ikke overraskende) til Gud, hvilket ikke gør plottet mindre provokerende. Dermed ikke sagt, at ’Interstellar’ er religiøs, for det er den næppe, men kærlighedens status i talrige religioner kan forholdsvist nemt tilpasses filmen.
 
Så ja, ’Interstellar’ er voldsomt provokerende.

Mange af filmens modstandere argumenterer fra en stærkt provokeret vinkel, og anstifteren er tilsyneladende det formastelige skifte fra videnskab til en menneskelig følelse, der endda præsenteres i koncentreret form. Det er både for meget og for banalt, mener filmens kritikere, der bl.a. underbygger dette ved at påpege den gentagne brug af Dylan Thomas-digtet, der løbende reciteres i filmen. Jeg finder derimod selve indvendingen banal - en undervurdering af Nolans vision.

'Interstellar' er ikke 2001: A Space Odyssey men et forbilledligt og sjældent ambitiøst bud på en moderne rumopera. Først på den anden side af det sorte hul, løber filmen en decideret risiko. Først her ligger forsøget på at blive et filmisk værk og noget mere end en spændingsfilm i det ydre rum. Den gentagne brug af digtet fungerer som et konstant tilbagevendende tema, der sammen med det majestætiske score af Hans Zimmer, skaber filmmediets bud på en symfoni eller en opera. To kunstarter for hvem kærligheden heller ikke er et ukendt tema.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
karstenuser/544223

top klasse
fed film
det er film når det er bedst.
sikke en fantasi.
det er film kunst når det er bedst.

og til Maggie.
jeg er helt enig.
Inception når ikke denne film.
slet ikke.

Harmonicauser/926845

Jeg kan godt forstå argumentet, og tror også at det er rigtigt set, at en stor del af diskussionen handler om, hvorvidt handlingen er realistisk eller ej.

Lad mig straks slå fast, at jeg var ret begejstret for oplevelsen - 5 stjerner for den, men jeg vil vente med min endelige vurdering til oplevelsen har fået lov til at bundfælde sig lidt, og måske også til jeg har set den igen - gerne et par gange.

Det er heldigvis en film, som man får lyst til at se flere gange, hvilket for mig er et væsentligt kvalitetsstempel, men for mig er det ikke så afgørende om handlingen er realistisk eller ej - så skulle jeg hverken se fantasy eller sci-fi, faktisk kunne mit film valg hurtigt blive begrænset til dokumentar film.

For mig er det budskabet og de konflikter / dilemmaer, som plottet indeholder, der kan løfte en film op på et højere niveau, selvom jeg også gerne lader mig spise af med gode effekter, musik, action og humor.

I Interstellar er det bærende dilemma viljen til det personlige offer for menneskeheden på bekostning af sin familie og / eller sit liv, hvilket går som en rød tråd igennem handlingen. Dette dilemma forstærkes yderligere af de helt særlige omstændigheder som den valgte fortælleramme giver for hovedpersonerne - verdens undergang og tidsparadokset - det får så at sige sat dilemmaet på spidsen.

Det leder frem til den eneste svaghed, som jeg kan se i filmen, og som måske netop er det som provokerer andre: I stedet for at følge handlingens logiske tråd, og lade helten ofre sig for at redde verden, bliver han på mirakuløs vis selv reddet - det eneste egentlige offer bliver tabet af hans datter, som ligger for døden af alderdom, til gengæld bliver han endda genforenet med sin elskede med-astronaut. Det bliver en anelse for rosenrødt og lugter lidt for meget af Hollywood Happy Ending - det tror jeg ikke vi havde set med en independent film - tænk bare på Moon.

Men jeg tilgiver Nolan at han ikke følger filmens præmis helt til dørs - han har sgu' lavet super seværdig film - tror dog ikke jeg ender med at mene den har status af mesterværk.

Nicolaiuser/658082

Jeg må erklære i midten af kløften mellem elskere og hadere af filmen.
Jeg anderkender alt det du siger om filmen, den er ambitiøs og har nogle rigtigt interessante idéer. Det er bare måden disse er fremstillet på som jeg synes er ret kluntet. Ikke at den er dårligt instrueret, for Nolan ved hvor kameraet skal stå, og skuespilspræstationerne er i skabet, det er manus som jeg finder svagt. Al for megen information bliver tvangsfodret til os gennem alt for ligefrem dialog, og ikke meget bliver ladt op til seeren. Og efter min mening har slutningen samme problem. Alt bliver bundet op i en pæn sløjfe, og efterlader ikke meget rum til filosofisk funderen, som f.eks. 2001 jo gjorde.
Og selvfølgelig er det urimeligt at sammenligne de to, men det er svært at la' vær :).

Tl;dr, jeg respekterer filmen for dens ambition, men er skuffet over udførelsen :).

Kathrineuser/143233

Ideen om kærligheden som en teori på lige fod med relativitet og tyngdekræften synes jeg er enormt interessant. Især da kærlighed jo kan koges ned til kemiske processer i hjernen.

Jeg kender en astrofysiker, der er meget imponeret over filmen. Mens der selvfølgelig er taget nogle kunstneriske friheder, så er videnskaben og begreberne bag meget af filmen meget troværdige i følge hende og bære vidnesbyrd om ordenlig research fra Nolan & co.

Det er fiktion. Men nu har mennesker jo altid brugt fiktion og historier til at beskrive ting vi ikke forstår. Endnu.

Simon

Jeg havde selv en stor oplevelse med Interstellar og er glad for at den prøvede at være mere end en rumfilm.

Maggie Smith

Meget velskrevet og gode argumenter som du kommer med, jeg er ikke uenig med dig. Jeg forstår ikke, at den nogen steder har fået mindre gode anmeldelser - for mig set er den bedre og dermed ikke på niveau med Inception, som jeg ikke gav fidus for.

Her synes jeg Nolan gør det fremragende og har skabt en film, som understreger hvem han er og hvad han står for. Hans film bør skrives op i historien, som en af de største science-fiction film, som for alvor lever op til ordet science.

Musikken, effekterne, skuespillerne (som er verdensklasse) teorien den bygger på, holdet bag og det hele er perfekt.

Nolan er en instruktør for sig, og han er en af de få som kan skabe en film som den her. For mig kunne den have varet 6 timer, og dermed det dobbelte - den blev aldrig langtrukken og da den var færdig sad jeg tilbage med en følelse af hvor flot et mesterværk det var.

Jeg tænker på hans Dark Knight triology, som var et niveau over det hele, hvor han lagde slattent ud med Batman Begins og derefter lavede han også en af de største film nogensinde. Jeg er målløs over manden. Hans fremtidige projekter er mere end hjertligt velkommen, det er hvad jeg ser frem til!

Tak Nolan!

Camilla

Filmen formår jo netop at have så mange konflikter og elementer i sig på én gang, at det slet ikke er til at bære. Soundtracket har en kæmpe fortjeneste til de følelser der vækkes. Jeg var helt færdig da Cooper står på den "forkerte" side af bogreolen og kan se, hvad han har gjort. Om han skulle have gjort det. Det svære valg for ét individ til fordel for en hel race. Av av, og slutningen var perfekt, men smertefuld samtidig med at livet forbliver, for Cooper er jo næsten ikke ældet, mens alt omkring ham har. Fantastisk film! Også selvom jeg ikke forstod halvdelen af alle de rum begreber ;)

Michael

Havde slet ikke set det på den måde. Jo, man skulle da lige sluge den med de 5 dimension i slutningen, men sådan er film nogle gange. Jeg synes filmen holder hele vejen. Nu er jeg også stor fan af Sci-fi og har ingen problemer med singularities og sådan. Synes dog slet ikke den var provokerende. Ikke mere end en romantiske film er som prøver at være realistisk, men kærlighed er sjælend sådan.
Jeg troede at Hobbitten ville være årets film, men indtil videre vinder Interstella som årtiets film. Love it. Har set den to gange i Imperial :) Elsker effekterne, musikken, stemning, konflikter, menneskeheden på sit værste og bedste.

Klaus Langholz

Jeg er SÅ enig! Casper og Jesper fra Filmnørden har simpelthen brug for lidt mere kærlighed - de er sgu så søde.

Rasmususer/725865

Hørt hørt!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter