Cookie- og Privatlivspolitik
BLOG: Steven Spielberg hylder 'Star Wars' i selvironisk reklame

BLOG: Steven Spielberg hylder 'Star Wars' i selvironisk reklame

Instruktøren startede en tradition

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Steven Spielberg og George Lucas er nære venner. Det er der ikke noget nyt i, og tilbage i 1977 viste Spielberg for alvor sin påskønnelse af Lucas' genistreg, Star Wars, da den slog hans egen Jaws som den bedst indtjenende film i USA - nogensinde.

Spielberg indrykkede en annonce i filmtidsskriftet Variety, hvor robotten R2-D2 fanger hajen fra 'Jaws' med en fiskestang.

Spielbergs reklame i Variety

I 1982 generobrede Steven Spielberg billetsalgstronen, da han sendte E.T. - The Extra-Terrestrial på markedet. Selvom 'E.T.' ikke slog 'Star Wars' i USA, gengældte Lucas venligheden ved at indrykke en annonce i Variety, hvor karakterer fra 'Star Wars' hylder det lille E.T.-rumvæsen.

George Lucas' E.T.-reklame

George Lucas holdt liv i traditionen, da Titanic i 1997 blev den bedst indtjenende film nogensinde. Star Wars-instruktøren lod sine elskede karakterer synke på luksusskibet Titanic med et "Tillykke" til James Cameron som afmelding.

George Lucas' Titanic-reklame

Ingen tog teten op igen, da James Cameron slog alle rekorder med Avatar i 2009, hvilket nok skyldes, at han overgik sin egen film. Og at indrykke en annonce for sig selv er måske lige i overkanten. Men måske J.J. Abrams får lov til at føre traditionen videre? Mange billetsalgsanalytikere mener nemlig, at hans Star Wars: Episode VII kommer til at indspille over to mia. dollars på verdensplan, hvilket potentielt kan gøre filmen til den mest indtjenende nogensinde.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Martine

Awesome! Det er sgu da humor :) Jeg savner de gamle dage.. Dengang der virkelig blev knoklet for filmene.. I dag sættes computerne nærmest bare til at rendere hele molevitten og tadaaa, så er den ged.. film barberet.

CINEMANDRUP

Det er sku dejligt at se at instruktørerne havde så meget overskud og påskønnelse af hinandens værker at de hylder hinanden. Sikke et dejligt skulderklap at få.

Tænker bestemt også af J.J.Abrams vælter Cameron af pinden med Star Wars VII. Om de holder traditionen hævd bliver sjovt at se.

Palasse

- det er trods alt først når man ser på antal solgte biografbilletter og ikke indtjening, at debatten får substans.

dippegalantuser/922792

I 1939 var der jo ikke så mange andre muligheder for at se filmen, end i biografen. I dag kan den ses i biografen, lejes, købes, downloades og streames. Skal man derfor sammenligne på den konto, må det være på alle platforme. Og det er noget mere kompliceret.

Jacob

Da Lucas ikke kunne nå at lave Indiana Jones gav han filmen til Spielberg. Tror bestemt J.J. Abrams slår James Cameron med Star Wars Episode VII, og tænk hvis den når svimlende 2 mia. dollars. Så skal filmens udgifter og markedsføringen selvfølgelig trækkes fra, og er det ikke noget med at de amerikanske biografer tager en stor bid af kagen?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter