Cookie- og Privatlivspolitik
BLOG: Godzilla - før og nu

BLOG: Godzilla - før og nu

Monsteret er tilbage

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Om under en måned udkommer den næste filmatisering af det frygtede monster fra underverden: Godzilla. Igennem et halvt århundrede har monsteret bragt skræk og rædsel i diverse film. I den nye er det Gareth Edwards (Monsters), der sidder bag kameraet, og Aaron Taylor-Johnson, Elizabeth Olsen og Bryan Cranston som hovedsaligt vil lede os igennem filmen.

I 1954 udkom den første Godzilla-film (originaltitel: Gojira). Godzilla blev i filmen kaldt for en kaiju - hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi, at Guillermo del Toro bruger det i filmen Pacific Rim. Godzilla er en franchise inspireret af King Kong, der udkom i 1933 og var med Fay Weay og Bruce Cabot. 'Godzilla' blev den første af mange monsterfilm - og mange monsterfilm er inspireret af 'Godzilla', herunder: 'Gorgo', 'Gamera' og Cloverfield. Faktisk findes der en film, hvor Godzilla møder King Kong nemlig 'King Kong Vs. Godzilla' (1962).

Godzilla (1954)

Den første Godzilla-film er som sagt fra 1954, og dengang var monsterfilm meget nyt. Der var bestemt begrænsninger på brug af effekterne. Ligesom med den første King Kong-film, så brugte holdet bag 'Godzilla' også en dukke, men under flere optagelser var det et menneske, der spillede Godzilla. Med tiden er mulighederne blevet større inden for effekter og teknik, Sidenhen er dukken og manden i dragten blevet udskiftet og en mekanisk version er kommet til. Filmeffekterne har forbedret sig gevaldigt, og det store dinosaurlignende monster er stadig "a monster from hell".

Selvom 'Godzilla' oprindelig var en Japansk franchise, så har den med tiden spredt sig ud til flere lande, herunder USA. Den amerikanske version fra 1998 er den flest kender. Matthew Broderick, Jean Reno og Maria Pitillo udgjorde hovedrollerne i filmen, og Roland Emmerich var manden bag kammeraet. Han viste fire år inden med filmen Stargate, at han havde en udmærket forståelse for masseødelæggelsesfilm, og han smadrede storbyer på stribe i Independence Day to år inden. Desværre blev Godzilla aldrig den store succes - faktisk blev det en stor skuffelse blandt mange.

Godzilla

Filmen indtjente 376 millioner dollars på verdensplan. Mange delte samme mening om, at det var en dårlig version af Godzilla. På IMDb har den sølle 5,2 som rating og endnu værre er det på Rotten Tomatoes, hvor kun 29 % af publikum kunne lide den. Men den nye Godzilla film er ventet over hele verden. Ud fra trailerne ser filmen rigtig spænende og god ud. Gareth Edwars har i forhold til Roland Emmerich endelig ramt den rigtige Godzilla-stemning. Det ligner også, at de er gået lidt tilbage til det gamle Godzilla-udseende, i forhold til 1998-versionen der havde et lidt mere T-Rex-agtigt udseende.

Godzilla

Mange rygter går på, at der er mere end ét monster med i filmen, og i en af trailerne kan man se et flyvende objekt komme ned fra himlen. Her kan der være tale om et af fire tidligere monstre fra tidligere Godzilla-film, hvor Destoroyah måske er det bedste bud, da den rent udseendemæssigt passer meget godt. Dog er der andre bud som Gigan, Rodan og Mothra - alle er flyvende monstre. Hvis der er flere monstre end Godzilla med i filmen, så har manuskriptforfatterne Gareth Edwards, Dave Gallahm og Max Borenstein valgt og at tage udgangspunkt i de gamle Godzilla-film, hvor der var flere monstre i hver film.

Men hvordan vil den nye film blive? God? Dårlig? Og er der mere end et monster med?

Godzilla-indlægget er skrevet af Aleksander Emé.

Hvis du vil skrive blogindlæg på kino.dk, så skriv en mail til daniel@kino.dk for at høre mere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Procella

jeg var inde og se den nye Godzilla med en ven.

Jeg er ikke Zilla-fan som sådan. Jeg så den gamle Amerikanske version af den og den var jeg vild med - hell jeg har sgu endda soundtracket med Puff Daddy på min iPod ;)

Selvfølgelig ville det ikke være en fortsættelse af dén, selvom der var lagt op til at det var en mulighed. Men det vidste jeg godt på forhånd.

Filmen gav ingen mening fra start til slut. Jeg var ret skuffet.

"Vi har fundet det her mega monster-puppe-æg-thingy, men i stedet for at brænde det, hakke det i småstykker og gøre ALT menneskeligt muligt for at få det væk (bloody hell, send det dog ud i rummet hvis alt andet failer for fanden) - men nu....HAHA! vi smækker et kraftværk oven på lortet for DET er satme en god ide!"

...nej...det var det IKKE!

Til gengæld var det en skide god ide at lade Amerikanerne stjæle det andet der var? Eller give det til dem? Siden hvornår har der været så satans gode forbindelser mellem de to nationer at man sådan bare deler ud af sådan nogle ting og resten af verden ikke aner dadel og en palmehat om det?

Nå...okay...

Mega-monster er mere eller mindre indestructible (big chock), men bliver heller ikke synderligt påvirket af stråling eller andet sjov. Så snart den klækkes så vil den bare...bolle?

*rømmer mig let i mit hjørne*

Er der nogen der nogensinde har set en dokumentarfilm om insekter? Føøøøøørst skal man spise og blive stor og derpå skal man kurtisere, blive godkendt, og SÅ laver man bebsere. Man bliver ikke født og går igang med at knalde for Fanø!

Anyway...

Der hvor den går helt galt for mit vedkommende er faktisk når Zilla kommer på bane. Det er det her gigantiske monster som man kender til har været der alt alt for længe og som man heller ikke har kunne slå ihjel - selvom man har prøvet men det ved resten af verden heller ikke, for resten af verden har åbenbart ingen former for whistelblowers eller journalister der har ment det kunne være interessant at finde ud af...okay...okay....

Jeg havde forventet mig noget stort og imponerende. Zilla. The giant monster of doom fra fordums tid der har ligget i dvale. DAMDAMDAAAAAAM!

Og true, true. Den holder sig MEGET realistisk op af de gamle japanske film. KORS i skuret hvor var jeg skuffet da bamse-nutte-zilla tonede frem på skærmen. Jojo han var stor...men come on? Nuttet? Hvis Zilla er designet til at bekæmpe gigantiske insektfjender, og svømme og være fucking badass....så er bamse-designet VIRKELIG uholdbart!

og her stod jeg så ENDNU mere af...

I den store episke kamp mellem zilla og horny bugs (hvor tøsebarnet forresten var ligeglad med at hannen var blevet småtygget i og overøst med stråling osv. - men så igen...hvem kan tillade sig at være kræsen hvis datingfeltet er så begrænset. Det er nok også hendes lillebror anyhow...) så sker der det mest underlige....

Zilla begynder at fyre lyn ud af kæften. Pisse flot. Pisse fed effekt. INGEN forskere, militærfolk eller NOGEN som helst andre der blinker med øjnene, prøver at scanne hvad fanden der foregår - INGEN forklaringer what so ever.

Der stod jeg altså af. Jeg ved godt at Zilla kan alt muligt funky i de japanske versioner, men du kan sgu ikke bare fyre sådan et move/stunt af og så ikke forklare folk hvad der sker, eller rollernes teori om hvad det er eller hvad der sker.

Når kæmpe-bamse-øglen har fyret sine lyn af og overvundet Horn-Bugs så er det lige som om hele verden trækker på skuldrede og siger "Nåja. Det er vel meget normal. Det da li'meget!". Eddermame heldigt at Zillas næste move så var at vade ud i havet og svømme væk og ligge sig til at sove igen...Hvilket så heller ikke giver mening.

Bamse-zilla har været i dvale i lort mange år, ikke spist ikke været i omdrejninger at all. Vågner. Tæver lige 2 Horn-Bugs der er ved at smadre verden..ooooog skrider så igen for at ligge sig til at sove.

Flot film. Rigtig flot. Fede effekter. Alt for lille storytelling til folk der ikke er inkarnerede Zilla-fans. Og generelt en tynd plotlinje der ikke gav mening.

Beklager meget - men jeg synes altså den gamle amerikanske version holder langt mere end denne. Der kunne man også meget bedre forholde sig til at det var et forhistorisk monster fordi den var så dinosaur/øgleinspireret at se på.

Til gengæld kan jeg udemærket godt se at den nye version holder sig til legenden med at Zilla faktisk er verdens beskytter, og ikke i den gamle amerikanske version - være kilde til verdens undergang.

But still!

Ved ikke om nogen kommer til at læse dette indlæg da det jo er MEGET gammelt blog-indlæg jeg kommenterer på - oooog jeg risikere sikkert at blive verbalt slagtet, skudt og hængt.

Men jeg var altså ikke skide imponeret må jeg indrømme.
Buuuh til Bamse-Zilla.

CINEMANDRUP

Bryan Cranston skal nok leverer drama for hele femøren når han ser sig en smule sur på den lidt for store øgle. Det bliver den Godzilla filmatisering, som folk har ventet på med det store monster.

JB007

Efter jeg har set trailer og hørt at Bryan Cranston er med, så ser det ud til at blive et brag af en film.

LHL2500user/12233

"Igennem et halvt årti har monsteret bragt skræk og rædsel i diverse film."
I mener vel et halvt århundrede?

Jacob

Fin gennemgang af Godzillas udvikling. Gætterierne omkring at den nyeste version rummer flere muterede øgler er mange, men det lidt for tidligt helt at konkluderer om der er tale om tidligere modstandere. Det kan ligeså godt dreje sig om spritnye væsner, som dog godt kan være inspireret af forrige film. Det bliver i hvert fald spændende at finde ud af. Kan man ikke få nok at de såkaldte kaiju'er vil man sikkert glædes over, at der er indgået aftale med del Toro om Pacific Rim fortsættelser, trods den første ikke tjente det forventede beløb.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter