Cookie- og Privatlivspolitik
Bag scenerne: Steven Spielberg

Bag scenerne: Steven Spielberg

Hajer på hjul, børn i latex og Tom Selleck som Indiana Jones

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Steven Spielberg er en af nutidens absolut største instruktører. 

Han kan (nogen vil sige kunne) kombinere gode historier med store filmoplevelser uden nogensinde at miste sin stærke følelsesmæssige forbindelse til sit publikum.

Eksempelvis får Jaws ofte æren af at have været startskuddet til den blockbuster-æra, som vi stadig lever i den dag i dag, mens mange andre vil udnævne Schindler's List til den vigtigste film om holocaust nogensinde.

Men han har lavet mange, mange andre store film.

Kom med bag scenerne på en håndfuld af dem her, hvor vi har fundet nogle af de mest afslørende, stemningsfulde eller sjove fotos fra alle tiders Spielberg produktioner.

Spielberg instruerer sin første spillefilm The Sugarland Express, med Goldie Hawn i hovedrollen.

'Jaws' blev filmen, der gjorde Spielberg til en af filmbranchens helt hotte navne, men det var ikke uden problemer.

Her ses den mekaniske haj Bruce på hårdt arbejde sammen med skuespilleren Robert Shaw i en af filmens sidste scener.

De tekniske problemer med Bruce var overvældende og gav Spielberg grå hår i hovedet trods hans kun 29 år. 

Konsekvensen blev, at Spielberg slet ikke viste så meget af Bruce i filmen, som han gerne ville. Det utilsigtede resultat endte dog positivt, for det faktum, at man ikke ser hajen ret meget i 'Jaws', er netop det, der gør den så pokkers skræmmende.

Close Encounters of the Third Kind (1977) var Spielbergs bud på, hvad der rent faktisk ville ske, hvis rumvæsner besluttede at besøge jorden.

Filmen kastede for første gang Spielberg ud i en disciplin, som han skulle vise sig at have stort talent for: Børneinstruktion.

Ikke bare en af filmens hovedpersoner, men også de mange små rumvæsner blev spillet af børn. 

På et filmsæt spækket med småbørn i rumvæsenkostumer må og skal der være plads til lidt leg som her, hvor Spielberg hjælper en "alien" med at filme.

Godt nok var Spielberg vild med at understrege, hvordan filmen brød traditionen med ondskabsfulde rumvæsner, men ligefrem at begynde at snave dem er måske at gå lidt for langt.

I filmen ser det jo ud som om de står på en landevej, da hovedpersonerne for første gang kommer helt tæt på rumvæsnerne. I virkeligheden står de i et studie med billeder, der projiceres op på et lærred som baggrund (såkaldt "back projection"). Tænk over det, når du næste gang ser filmen, og Barry er ved at blive kørt over.

Raiders of the Lost Ark - endnu en af Spielbergs helt store succeser. Læg mærke til Harrison Fords faste stand-in, Vic Armstrong, i baggrunden.

Ikke noget computergrafik her. Ville man have, at en mand skulle slæbes under en truck i fuld fart, så blev man nødt til at slæbe en mand under en truck i fuld fart.

Marion, Steven, Indy og Sallah kæmper om sidste ord i manus.

Sjov og spas på settet.

Det er ikke løgn. Originalt var Tom Selleck castet til rollen som Indy. Det gik heldigvis i vasken og banede vejen for Harrison Ford. Her et skud fra testoptagelserne med Selleck.

Spielberg og E.T., der efter sigende var lidt af en diva under optagelserne.

Spielberg med en 5-årig Drew Barrymore på skuldrene under optagelserne til 'E.T.'

Scenen, hvor drengene og E.T. cykel-flyver, krævede en masse forskellige effektskud, blandt andet dette med hele gruppen som små modeller.

Harrison chiller på en elefant under optagelserne til Indiana Jones and the Temple of Doom.

Minejagten i 'Temple of Doom' gjorde også brug af miniature-teknikker og små modeller.

Whoopi Goldberg instrueres af Spielberg under optagelserne til hans på daværende tidspunkt nok mest seriøse film The Color Purple.

En meget ung Christian Bale (13 år) ping-ponger med Spielberg og John Malkovich mellem optagelserne til Empire of the Sun.

Robin Williams er Peter Pan i Steven Spielbergs film Hook.

Noget af det fede ved Jurassic Park var, at man ikke helt vidste, hvad der var computergrafik, og hvad der var modeller, da man så den første gang. Denne her krabat, han var dog virkelig, omend lidt benløs.

'Schindler's List' er nok Steven Spielbergs mest personlige og vigtige film. Her ses han bære rundt på den lille pige i rødt, der spiller en stor rolle i en af filmens mest mindeværdige scener.

Alle sejl blev sat til, da Spielberg skulle stable Saving Private Ryan på benene. Mangler du en udbombet, fransk landsby? Jamen, sådan en bygger vi da bare.

Samarbejdet mellem Stanley Kubrick og Spielberg slog aldrig helt de gnister, som alverdens filmnørder havde håbet på, ikke mindst fordi Kubrick døde midt i det hele. A.I. er dog stadig en seværdig og yderst flot film, med blandt andre Haley Joel Osment og Jude Law på rollelisten.

Efter årtusindeskiftet vendte Spielberg tilbage til science fiction-genren, her under optagelserne til Minority Report med Tom Cruise og Samantha Morton i centrum.

Men også mindre film blev der plads til, såsom Catch Me if You Can, hvor Tom Hanks forsøger at få fingrene i Leonardo DiCaprio.

Steven gemmer sig under bordet i War of the Worlds sammen med Tom Cruise og Dakota Fanning.

Munich-holdet hænger ud, mens Spielberg finder ud af, hvor kameraet skal stå.

Afsluttende et billede der viser præcis, hvor store omvæltninger filmverdenen og specielt effekterne har været igennem, siden Spielberg var nybegydner. Fra at nørkle med modeller og gummidragter, er han nu 100 % opslugt af computergrafikken, som set i den komplet 3D-animerede The Adventures of Tintin.

Heldigvis kører Spielberg ufortrødent videre. Han bliver ved med at producere film og som vi kunne fortælle i går, har han mange planer. 

Næste gang i Bag scenerne-bloggen på kino.dk: Manden der altid er det laveste medlem af sine egne filmhold, Martin Scorsese!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
JB007

Der er næsten intet at sige om Spielberg´s film end.. JAERH genius. Vil sige hans bedste film er Schindlers liste

Wayne

Han forstod som få andre, at løfte underholdning til et nyt niveau - og at gøre filmen eventyrlig og magisk igen.

Mine Spielberg favoritter er Indiana Jones filmene, E.T, Saving Private Ryan, Dødens Gab og Jurassic Park.

Man er altid godt underholdt med Spielberg ved roret - og hans indflydelse rækker langt - han producerer flere film end han instruerer.

CINEMANDRUP

Så mange uforglemmelige og unikke øjeblikke har denne mand været så gavmild at indvige hele verden i. En vision der er ubeskrivelig og et mål der nås gang på gang.

Disse yderst stemningsfulde billeder giver lyst til at hive Spielberg mappen ned og ellers sætte samtlige dvd'er på.

Mange af billederne viser dertil også, at CGI var en by i rusland for det meste af tiden og det krævede blod sved og tårer at give en heftig omgang spænding, action og sets at arbejde på. En enestående evne til at lægge kærlighed i de rekvisitter der skulle danne grobund for hvad der blev til kult film. Såfremt der skal bruges CGI skal det gøres med måde og efter evne så man tror på det - det var f.eks ikke tilfældet på Indiana Jones 4. Ellers vil jeg til hver en tid foretrække Old School manér

Som det så ganske smukt viser i filmen og bliver sagt ved billedet ved Indiana Jone - Raiders of The Lost Ark:

"Ikke noget computergrafik her. Ville man have, at en mand skulle slæbes under en truck i fuld fart, så blev man nødt til at slæbe en mand under en truck i fuld fart".

Eller hvad med Saving Private Ryan:

"Mangler du en udbombet, fransk landsby? Jamen, sådan en bygger vi da bare".

Antaeus

Dødens Gab, "Nærkontakt af 3. Grad, Indiana Jones og E.T. På baggrund af disse blev han den største i filmindustrien.

Senere har han lavet andre gode film, men ovenstående film står stadig for mig som noget exceptionelt.

Jacob

CGI fylder mere og mere, trods mange store instruktører stadig holder fast i de gamle special effects, men computeranimationerne bliver også samtidig flottere. Netop omkring tilblivelsen af Indiana Jones er spændende - bl.a. måtte man lede længe efter et bjerg som matchede Paramount Pictures logo til Raiders of the Lost Ark. Håber en evt. ny Indy vil vende tilbage til de gamle dyder, fremfor at drukne det hele i CGI. Man kan altid snakke om at en gammel filmkunst er gået tabt, men på den anden side er det jo bare erstattet af noget andet - giv det små 75-100 år endnu ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter