Cookie- og Privatlivspolitik
BLOG: The Avengers - Højt at flyve, dybt at falde

BLOG: The Avengers - Højt at flyve, dybt at falde

Forudsigelser omkring Marvels kommende film

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Blogindlægget er skrevet af Jacob Grønbech og handler dels om Marvels film op til The Avengers. Dels er det en forudsigelse af, hvad der kommer til at ske med de efterfølgende film om heltene fra Avengers.

Hvis du vil skrive blogindlæg på kino.dk, så skriv en mail til daniel@kino.dk
for at høre mere.

I 2008 blev verden bekendt med Tony Stark på det store, hvide lærred og hans højteknologiske protese, som han så beskedent kalder sin kampdragt, og i dag er Robert Downey Jr. nærmest den inkarneret udgave af Iron Man. Han var med direktøren for S.H.I.E.L.D. Nick Furys ord blevet en del af et større univers - måske større, end hvad Marvel Studios, og sidenhen med pengetanken Disney i ryggen, havde turde drømme om. Her seks år senere er Fase 1 for længst afsluttet tilbage i 2012 med den overvældende 'The Avengers', hvor det tæt på mirakuløst lykkedes instruktøren Joss Whedon at samle Iron Man, Hulk, Black Widow, Thor, Hawkeye og Captain America i én film.

Fase 2 er allerede godt i gang, og med sin tredje solofilm åbnede jernmanden igen ballet sidste år. Allerede her til marts kan Marvel-fans, hvor jeg selv står i forreste række, glæde sig til, at Captain America vender tilbage i The Winter Soldier. Steve Rogers kæmper med at tilpasse sig vores moderne tid, S.H.I.E.L.D. træder fuldt ud af skyggerne, og et spøgelse fra fortiden dukker op. Desuden kan vi se frem til introduktionen af en ny karakter, nemlig Sam Wilson og hans alter ego The Falcon.

Jeg elsker uden tvivl den her franchise, der begyndte som en lille snebold, og som nu er en rullende lavine. Medlemmerne af den til tider dysfunktionelle gruppe af vidt forskellige superhelte har efterhånden slået et par invasioner fra det ydre rum tilbage, og det bliver med garanti ikke sidste gang. Spørgsmålet er bare, om projektet på en måde træder vande, og om filmene kan bære de mere ukendte helte som Guardians of the Galaxy, Ant-Man og muligvis Dr. Strange? Jeg er overbevist, om de helt sikkert nok skal blive store blockbustere, men til tider er jeg tæt på at miste det forkromede overblik. Med bonusscener efter rulleteksterne, kortfilmene Marvel One-Shot og tilmed en TV-serie gætter jeg på, at mange ikke får det fulde billede. Agents of S.H.I.E.L.D. er et program, jeg overraskende nok ikke har set én eneste episode af. Men på trods af, at man økonomisk set pumper en dansk spillefilm i hvert afsnit, kan jeg forstå, at showet faktisk ikke klarer sig særligt godt.

Captain America: The Winter Soldier

Det mest slående ved det hele var den geniale idé, at man gav hver superhelt en oprindelseshistorie for til sidst at samle dem. Den første Iron Man er klart den bedste, for siden Disney overtog forretningen i august 2009, har man i de to efterfølgere most adskillige sidehistorier ind, og Tony Starks humørsvingninger, ustabile psyke og stigende dødsangst kan være svær at følge. Samme år som Iron Man fik The Incredible Hulk premiere, og for anden gang forsøgte Hollywood sig med den grønne kæmpe. Jeg synes, Edward Norton er aldeles fremragende som gammaforskeren Dr. Bruce Banner, og filmen fik efter min mening ufortjent hård kritik. Måske fordi filmens franske instruktør Louis Letterier, samt hovedpersonen selv, ikke havde den nødvendige tro på det. Mere held havde man med at gøre den nordiske tordengud til en amerikansk superhelt, og ligesom så mange andre var jeg spændt på hvordan. Svaret viste sig at være en god portion humor, og en helt perfekt casting af hovedrollen. Fortsættelsen The Dark World gik skridtet videre, og nogle mener, det næsten kammede over. I hvert fald er der i begge en masse sjove indslag, når en gud skal agerer menneske på Jorden.

Captain America er nok min favorit indtil videre, og det er egentligt lidt underligt, når manden har så meget retfærdighedssans, at selv Mickey Mouse ligner en bølle ved siden af. Men det skyldes for det første en fascination af Super Soldat-programmet og det tragiske element ved at gå glip af 70 år. Selvom The Avengers-franchisen er godt skruet sammen, kan der selvfølgelig ikke undgås skønhedspletter. Jeg er selvfølgelig brandærgerlig over, at Edward Norton ikke gentog rollen som Dr. Banner. Og selvom Mark Ruffalo gør et godt stykke arbejde, undrer jeg mig over, hvorfor man erstattede med en latino. Bedre er man sluppet af sted med Don Cheadle, der overtog rollen som Rhodey efter Terrence Howard. Forestil jer han også havde skiftet hudfarve, og i stedet var blevet kineser?

Så er der selvfølgelig nogle uafklarede sager i plottet. Som Dr. Samuel Sterns, der i tegneserierne bliver til skurken The Leader. Og Red Skulls tilsyneladne forsvinden, som jeg håber, bliver afklaret med Baron Wolfgang von Strucker. Uanset hvad er det småting i forhold til Marvels andet superheltehold X-Men, der med sin syvende film må ty til tidsrejser for at rette op.

Til næste år afsluttes Fase 2 med The Avengers: Age of Ultron, hvor jeg personligt glæder mig til at møde Maximoff-søskendeparret, Scarlet Witch og Quicksilver, der er komplet renset for mutant-arv og tilknytningsforhold til Magneto. Jeg spår, at Disneys Quicksilver bliver mere succesrig end Bryan Singers udgave i Days of Future Past. Historien handler kort fortalt om, at staten i samarbejde med Tony Stark udvikler en hyperintelligent robot, der vender sig imod menneskeheden og deriblandt bruger Jarvis som en håndlanger. Jarvis gør dog oprør mod sin nye herre og bliver til helten The Vision, som dermed tilslutter sig The Avengers sammen med Iron Patriot og muligvis The Falcon. Der spekuleres desuden i, at Dr. Henry Pym som starter Fase 3 med Ant-Man, eller bør man sige Ant-Men, har en finger med i spillet, da han er den oprindelige skaber af Ultron - pyha, man bliver helt træt af alle de doktorer.

Guardians of the Galaxy

Ingen ved med sikkerhed, hvad Fase 3 ellers byder på, selvom stærke rygter svirrer om en Dr. Strange film - endnu en doktor - og The Black Panther. Andre rygter indikerer fortsættelser til de i forvejen etablerede helte. Eneste sikre ting er, at den afsluttes med 'The Avengers 3', hvor holdet eftersigende slår sig sammen med Guardians of the Galaxy i en episk kamp mod the ultimate bad guy, Thanos, som vi fik et kort glimt af i den første Avengers. Måske vi til sommer med netop Guardians of the Galaxy vil få et fingerpeg, evt. i form af Tesserakten, Æteren og de andre tryllesten. Mon Thanos igen søger hjælp hos Loke, da det er afsløret, at han ikke optræder i 'The Avengers 2'?

Vælger man at kigge endnu længere ind i fremtiden, ser det ud til, at New Avengers vil overtage det oprindelige hold. Robert Downey Jr. er kun bundet til 'The Avengers 3', og medmindre en forlængelse ser dagens lys, skal vi nok være forberedt på en ny gruppe. The Avengers er en slags skrue uden ende, da man altid kan stikke sin grådige hånd ned i et hav af mere eller mindre bizarre superhelte. Den omfattende Civil War, hvor heltene kæmper indbyrdes, om hvorvidt de skal afsløre deres hemmelige identiteter, er et emne, jeg tror, man vil tage op senere. I hvert fald er 'The Avengers' nu så stor en succes, at den kan blive tålt sammenlignet med 'Star Wars', 'Ringenes Herre' og 'Indiana Jones'.

Jeg venter spændt...

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

Joachimuser/192842

"Jeg er selvfølgelig brandærgerlig over, at Edward Norton ikke gentog rollen som Dr. Banner"

Det hævdes at de ikke kunne bruge ham, da Edward Norton som skuespiller selv vil arbejde med personerne.

Hvilket produktionen ikke kunne bruge til noget i denne film da han jo ikke er alene om hovedrollen og skal følge manuskriptet og scipt til punkt og prikke, hvilket åbenbart ikke ligger til Edwards stil.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

Jeg baserede min mening på de interview som følger med på bonusmaterialet til The Incredible Hulk, hvor instruktøren og Edward Norton fortæller om, da de bliver kontaktet af Marvel Studios og den umiddelbare skepsis, fordi de i første omgang troede det drejede sig om en direkte fortsættelse til 2003 versionen. Dermed ikke sagt der kan være opstået uoverensstemmelser mellem ham og studiet.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Joachimuser/192842

Nu snakkede vi/jeg om hvorfor Edward Norton ikke gentog rollen som hulk i "the avengers".

Så forstår ikke dit svar?

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

En film bliver kun så god som man selv gør den, og instruktør Louis Letterier og Edward Norton var allerede negative fra start - med grobund i den dundrende fiasko fem år tidligere. Edward Nortons reaktion kunne sagtens være kravet om mere medbestemmelse, hvilket måske var lidt svært med hensyn til slutresultatet (The Avengers).

Det korte og det lange er, at Edward Norton ikke blev glad for den endelige The Incredible Hulk, og så kan man jo ikke fortænke manden i at forlade hvad han så som en synkende skude.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Patrick

Vil ikke sige at X-Men var nød til at ty til tidsrejser. Days of Future Past er en meget populær tegneserie så det giver god mening at de vælger at lave en film baseret på den.

Men deres kontinuitet er rigtigt nok ikke i særlig god stand..

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

Days of Future Past er ganske rigtigt en velkendt tegneserie, men X-Men universet er så omfattende, at Bryan Singer kunne vælge og vrage som et barn i en slikbutik. At valget faldt på tidsrejse-aspektet er måske en kende belejligt - men det er kun en påstand.

Rart at hører en anden sige det er lidt noget rod - som om den næste instruktør ikke har set de forudgående film :-)

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter