Cookie- og Privatlivspolitik
Berlinale-blog: Black Hawk Down i Belfast

Berlinale-blog: Black Hawk Down i Belfast

Festivalen kommer fremragende fra start

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Årets filmfestival i Berlin er startet med et brag. Ikke fordi The Grand Budapest Hotel åbnede Berlinalen torsdag aften, for den så jeg nemlig ikke, og heller ikke fordi fredagens første film var specielt god. Dagens anden film derimod…

Two Men in Town
Forest Whitaker har tabt sig 20 kg til rollen som en prøveløsladt politimorder, der har siddet fængslet de sidste 18 år. Han forsøger at stable et nyt liv på benene, men chikaneres af sheriffen (Harvey Keitel), som stadig bærer nag til sin kollegas død, og imens forsøger en nyansat politiassistent (Brenda Blethyn) at mægle mellem begge parter. Dramaet byder på alt fra Whitaker som muslim, Luiz Guzman som gangsterboss, et karrigt guitarscore og Brenda Blethyn med IIIinois-accent til Harvey Keitel med cowboyhat og en feministisk henvisning til ’The Searchers’. Miljøet minder om ’No Country for Old Men’ og ikke mindst ’Lone Star’ af John Sayles, og selvom filmen på intet tidspunkt nærmer sig samme niveau, er der både fine pointer og gode elementer. Karaktererne står i stampe (men det mistænker jeg for netop at være en pointe), men i sidste ende vil filmen måske mere, end den egentlig kan. ’Two Men in Town’ er instrueret af Rachid Bouchareb (Indigènes).

’71
Som et lyn fra en klar himmel er en film om borgerkrigen i Nordirland blevet min mest intense filmoplevelse i flere år. I grove træk er der tale om en blanding af ’Black Hawk Down’, ’Apocalypto’ og socialrealisme af Ken Loach, som tilsammen udgør en lige dele forfærdende og fuldstændig medrivende film drevet af et simpelt og effektivt plot. En ung engelsk soldat (Jack O'Connell) efterlades såret af sin enhed mellem katolikker og protestanter i 70ernes Belfast. Resten af filmen er én lang flugt med den desperate soldat i centrum, der nærmest foregår i real time, og som samtidig er intelligent, velspillet og teknisk overlegen. At filmen desuden formår at belyse flere sider af begivenhederne, og gøre undertegnede følelsesmæssigt engageret i karaktererne, får mig til at drage forhastede konklusioner, og kalde filmen for den oplagte vinder af Guldbjørnen.

Lige nu kan jeg faktisk ikke se, hvordan andre film kan overgå ’’71’, men den tid den glæde. Måske vil juryen finde nogle af filmens intense scener en kende for manipulerende, men under alle omstændigheder er der tale om et værk, der belyser aktuelle situationer (som konflikten i Syrien), og fokuserer på en borgerkrigs følger for den næste generation. Hvis filmen ikke får dansk biografpremiere, må vi kaste os ud på dybt vand og distribuere den selv...

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

... er jeg så den eneste som kunne tænke sig en samlet liste?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter