Cookie- og Privatlivspolitik
BLOG: Er Pixar blevet mætte og trætte?

BLOG: Er Pixar blevet mætte og trætte?

Pixar er ikke længere den, de andre skal forsøge at leve op til

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Blog-indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm (med brugernavnet Wayne) og stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af de seneste års film fra Pixar.

Hvis du vil skrive blogindlæg på kino.dk, så skriv en mail til
daniel@kino.dk for at høre mere.

Det er hårdt at være i den gule føretrøje, år efter år. Pixar var banebrydende og holdt sin position på markedet til 2010 – men kun fordi de hev en gammel traver op ad tasken: Toy Story. Jeg vil påstå, at Op fra 2009 i virkeligheden var den sidste virkelig originale film de har lavet.

Pixar er faktisk en gammel George Lucas-opfindelse fra 1979, og hed fra starten Graphics Group. I 1986 løsrev den sig fra Lucasfilm, finansieret af Steve Jobs, som betalte 10 millioner dollars – en temmelig god forretning, for 20 år senere solgte han til Disney for 7,4 milliarder dollars. I starten lavede man slet ikke film, men computere som skulle vise 3D billeder af patienter, som var blevet scannede. Det var ikke nogen succes – men det fik man for alvor i 1995, da den første Toy Story-film havde premiere.

Siden gik man fra succes til succes og sammenlignede sig ikke med andre – men gik udelukkende efter at overgå sig selv.

Græsrødder er måske ikke Pixars bedste film, men animationerne overgik alt hvad der ellers blev lavet, på det tidspunkt. Den blev efterfulgt af endnu en gang 'Toy Story' – og derefter begyndte det at gå stærkt. Fra kun at have produceret en film hvert andet, eller tredje, år gik man over til at have teams, som arbejdede med flere projekter, samtidig.

Det betød, at man, efter Monsters Inc.,  nu kunne levere en ny film, hvert år. Og kvaliteten blev bibeholdt med Find Nemo, De Utrolige, Biler, RatatouilleWall-E og 'Op'.

I 2010 kom Toy Story 3, som er flot animation – uden tvivl. Men den ramte også et publikum, som var vokset op med de to første i serien, og det var mere gensynets glæde end virkelig nytænkning, som fyldte biograferne.

Siden har det været op ad bakke for Pixar. I 2011 var man løbet helt tør for ideer med den uinspirerede Biler 2 – efterfulgt af Modig og i år, endnu en fra de gamle hylder, Monsters University.

Modig

Hvad er årsagen til afmatningen af ideer hos Pixar? Man kunne nemt tro at det skyldes, af Steve Jobs solgte, og at Disney købte – for man skal tænke på, at en del af de film som blev færdigproduceret efter salget, allerede var på vej i 2006.

Pixar sælger stadig godt, men ikke mere end konkurrenterne fra Dreamworks, som efterhånden er ved at overhale med mere originale historier, og flere andre er også ved at træde dem i haserne.

Samtidig er Disney selv gået fra tegnefilm til animationsfilm og har nærmest overhalet Pixar indenom med film som To på flugtVilde Rolf – og ikke mindst Frost.

Er det meningen, at Pixar langsomt skal forsvinde og bare blive Disney 2, for til sidst at bliv opslugt helt?

Der er flere tegn på, at grænserne er ved at forsvinde: dels er animationerne mere ens – og det mest tydelige eksempel er Disneys nye Flyvemaskiner, som tydeligt var et Pixar-projekt, afledt af 'Biler', som pludselig blev flyttet.

Hvad bringer fremtiden? Tilsyneladende springer Pixar over 2014. Til gengæld kommer der hele to film i 2015. 'Inside Out' (om tankerne i en lille piges hoved) og 'The Good Dinasaur', efterfulgt af endnu 2 i 2016 – hvoraf den ene er endnu en efterfølger – nemlig 'Find Dory'.

Måske er Pixars dage som fyrtårn blandt animationsfilm ovre – hvad tror du?

De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner
Lars Bergstrøm (Wayne).

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
mikkel knudsen

Jeg synes at pixar har kommet med mange gode film. Men det er jo ikke så nemt at finden på noget hele tiden...

Wayne

Nej, men det er jo derfor de skal forny sig - og få nye folk, med nye ideer.

S. Rico

har alle været af meget høj kvalitet. Der er dog en nuanceforskel i tema. Hvor To på Flugt og Frost i historie ligner noget typisk Disney, så kunne Vilde Rolf lige så godt have været en original Pixar produktion.

Hvis Disney kunne dele deres produktion op i afdelinger, hvor nogen tog sig af traditionelle tegnefilm som Prinsessen og Frøen, andre tog sig af computeranimationsfilm med Disneyagtige historier (som Frost) og andre igen koncentrerede sig om sprudlende fantasifulde Pixar-agtige animationsfilm som Vilde Rolf - ja, så er jeg ligeglad med, om det indledende logo er en dansende lampe eller Disney slottet.

Bare der kommer høj kvalitet ud fra hver af de genremæssige forskellige hylder.

Wayne

Jeg er ikke helt enig.

Selvfølgelig må kravet være kvalitet, men jeg kunne ønske mig at der var mere vandtætte skodder mellem Pixar og Disney, så der opstod en reel konkurrence - til gavn for os alle.

Det tror jeg ville skabe større udvikling, og bedre film.

Segoyuser/116755

Wayne er det muligt når Pixar og Disney høre under samme tag?

Derudover må det jo være deres formål at tjene penge, for at de kan gøre det må de lave virkelig gode film, så håber da den næste i rækken den med Dory er god, for skal ind se den gode Dino lørdag og den er jævnt anmeldt , ser dog frem til filmen alligevel.-))

Uanset hvilket firma, vil jeg blot gerne se super gode film, lidt anderledes, veltegnet/animeret.

hepper på det vil ske...

Wayne

Pixar har med de seneste film vist, at de stadig laver god underholdning - men jeg synes desværre ikke at de er helt så geniale mere.

Disney er til gengæld blevet meget bedre.

S. Rico

Jeg kan godt se fidusen med vandtætte skodder og konkurrence. Men hvis konsekvensen er, at de kreative hjerner bliver delt i to lejre. Så kan det, at de konkurrerer i stedet for at samarbejde godt medføre en lavere sprudlende kreativitet.

Mængden af folk med fantastiske idéer er jo nok ikke ubegrænset, så gælder det ikke om at sætte disse hjerner ind i samme rum?

Segoyuser/116755

Det var dog interessant at læse om Pixar og Disney, vil sandelig gerne have gode film som jeg har lyst til at se mere end èn gang, så kan da ikke se hvorfor de skulle holde sig til det sikre, at vove "pelsen" er dog også for nemt at skrive, det er jo ikke mine penge der bruges på ny film.
Der er i år lavet nogen film hvor jeg tænkte gosh brugte de penge på at lave den film...vandt biletter til sex tape , godt nok en ringe film så der vil jeg mene penge ud af vinduet...
Det er jo heller ikke til at vide om der sidder nogen der har en ide til film i Pixar men de tror ikke på den så det ikke bliver til noget, men håber der kommer nyt ...uanset hvem det så måtte komme fra, for vil meget gerne kvalitets film end Én film jeg kun vil leje for at se, når både mit indtryk, trailer, andres ord om film gør jeg ville vælge fra, nogen film giver umiddelbart lyst til at se med det samme.

Wayne

Jeg har bedt Kino om at vi får besked når der bliver skrevet i blog'sene. Det håber jeg de får gjort noget ved. Der er egentligt ikke noget i vejen med at de laver fortsættelser, hvis de bare laver dem bedre end de første.

Wayne

For mange kokke fordærver maden.

Det tror jeg også gælder her - det vil simpelthen gøre Disney og Pixar for ens. Og alt for mange kreative ideer vil drukne i det store hav.

Og mon ikke der er kreative hjerner nok - det var der jo inden Pixar blev købt af Disney, så hvorfor skulle der være blevet færre siden?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.