Cookie- og Privatlivspolitik
Sergio Leone: Spaghetti for feinschmeckere

Sergio Leone: Spaghetti for feinschmeckere

Hyldest til den italienske instruktør

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Blog-indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm (med brugernavnet Wayne) og handler om den italienske instruktør Sergio Leone.

Hvis du vil skrive blogindlæg på kino.dk, så skriv en mail til line@kino.dk eller daniel@kino.dk for at høre mere.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Sergio Leone, var gennem min onkel. Han er omtrent tre år ældre end mig, så alt, hvad han fortalte, var spændende, for han så film, som lå over min aldersgrænse. Han fortalte levende om manden uden navn, som red ind i byen og blev del af en fejde mellem to rivaliserende familier. Hvordan han lod sig hyre som pistolmand - og om at han skiftede side, da der var dollars at tjene, og en pige som skulle befris. Jeg kunne levende forestille mig det hele, da han fortalte om heltens tilfangetagelse og tortur - og om flugten og kampen for at gøre sig stærk til det endelige opgør.

Westerns havde jeg jo set i TV. DR sendte et væld af klassikerne med især John Wayne, som den gennemgående helt. Men det var først langt senere, at jeg skulle se En nævefuld dollars (den originale italienske titel er: 'Per un Pugno di Dollari'). Måske var det, fordi DR ikke mente, at de såkaldte Spaghetti-westerns, var gode nok - alene ordet spaghetti i forbindelse med western har en nedladende klang. Genren blev døbt sådan, fordi filmene blev til i Italien for et meget lavt budget - og derefter eftersynkroniseret til engelsk.

En nævefuld dollars

Jeg var vel ca. 15 år, da en af mine kammeraters forældre købte en videoafspiller – ret hurtigt fik vi pløjet os gennem det begrænsede udvalg, som var på udlejningsområdet på det tidspunkt. Dollar-trilogien var en del af udbuddet - og det medførte to ting. Dels en stor forkærlighed for film med Clint Eastwood og dels en stadig usvækket beundring af Sergio Leone.

Der er film, man husker som noget af det bedste, man har set - og når man så ser dem igen, bliver man dybt skuffet, for verden har forandret sig, og de har slet ikke den magi, som man huskede dem for. Så er der klassikere, som beholder den kvalitet, man oplevede første gang - også når man ser dem igen.

Og så er der mesterværkerne. De film som er som god vin eller god chokolade. Det er en nydelse at se dem igen - og ofte oplever man noget nyt, eller ser nogle referencer, som er blevet brugt senere i andre film.

Mesterværker er der ikke så mange af, men Sergio Leone har lavet hele to af slagsen: Den gode, den onde og den grusomme (engelsk: The Good, the Bad and the Ugly og på italiensk: 'Il buono, Il brutto, Il cattivo') samt Vestens hårde halse (med den langt bedre engelske titel: 'Once Upon a Time in the West'). Herudover må 'En nævefuld Dollars', Hævn for Dollars og Der var engang i Amerika (Once Upon a Time in America) betegnes som klassikere. Selv om Sergio Leone ikke havde en omfattende produktion - han står desværre kun noteret for syv film - så var det, han lavede, af sådan en kvalitet, at han må betegnes som en de største instruktører, der har været.

Timing er alt - også når det drejer sig om film - og Sergio Leone turde trække en scene i det uendelige, hvor andre ville have faldet helt igennem. Ingen kunne vise så meget med så få ord, som han kunne. Nærbilleder af mænd og kvinder, med angst eller trods malet i ansigtet, mens sveddråber løber ubønhørligt, godt bakket op af Ennio Morricones legendariske musik. Han kunne også fortælle alt, uden at der blev mælet mange ord.

Her en knap så kendt scene, som er en af mine favoritter fra 'A few Dollars' more. Her fortælles historien om den kloge skurk (Lee Van Cleef), der narrer vores arrogante helt (Clint Eastwood):


En anden scene, som definerer en mester, der var på sit højeste, er de første næsten 11 minutter af 'Once Upon a Time in the West'. Der sker stort set ingenting i mere end 10 minutter - bortset fra dråber som falder på en hat, en flue som sidder i et ansigt og en mand, som knækker fingre. Alligevel opbygges tre figurer, som de fleste instruktører ville dø for at lave en hel film med - bare for at dø i løbet af de næste sekunder. Genialt. Jeg har desværre ikke kunnet finde klippet i sin fulde længde, men det alene er hele filmen værd!

Typiske temaer i Sergio Leones film er den ensomme mand mod overmagten, stræben efter rigdom og, frem for alt, hævn. Han var stærkt inspireret af Akira Kurosawa, da han lavede den første film i Dollars-serien, men udviklede sit helt eget filmsprog.

Den sidste film, han lavede, var 'Once Upon a Time in America' med Robert de Niro i hovedrollen, og den blev et flot punktum på en alt for kort karriere. Dog drev han sommetider den dvælende tone lidt for langt i den film - efter min mening. Det er dog stadig en af mine favoritfilm. Filmen handler om jødiske børn, som vokser op i New York i starten af 1900-tallet og efterhånden danner en gangsterbande, og de tragiske konsekvenser det medfører.

Måske skyldes de alt for få film, at han var perfektionist og brugte meget tid på specielle kameravinkler og især de helt rigtige klipninger, bagefter. Men hellere for lidt end for meget. Spaghetti blev for alvor til finere kunst.

Sergio Leone døde i 1989, 60 år gammel - men hans film er stadig vitale og tidsløse og kan ses igen, og igen.

De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner
Lars Bergstrøm (Wayne).

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Fra Once upon at time in the West;

https://vimeo.com/120683764

Antaeus

Jeg elskede Leones film for især musikken og Clint Eastwood. Clinten var en helt anden type end vi var vant til at se (John Wayne, som jeg også elskede). Clinten var bare så cool, hvorfor Hævn for Dollars også er en af mine favoritter da han er ultra-cool gennem hele filmen - mere end i nogen anden. I Den Gode, den Onde og den Grusomme, der bliver han jo taget til fange og pines, hvilket jo piller en del af ham, men den er trods alt stadig yndlingsfilmen af Leone da den har så meget mere at spille på end de andre relativt enkle film.

Once Upon a Time in the West har jeg kun fået set for nyligt så den har jeg ikke samme forhold til som de andre Leone film, men det er også en klasse film.

Wayne

Jeg kan kun være enig med dig. Sergio Leones første film, dem med Clinten er også for mig dem som står stærkest i erindringen.

Finalen i Den gode, den onde og den grusomme er jo episk - og her er Clint'en igen coolere end cool;

http://www.youtube.com/watch?v=XP9cfQx2OZY

Igen, hvem turde ellers at lade en scene køre i næsten 8 minutter hvor der ikke sker noget, bortset fra nærbilleder af ansigtstræk - og alligevel er der elektricitet i luften.

Jesper

Jeg vil bare sige tak for en fin blog hvor jeg som Sergio Leone og Ennio Morricone fan blev lidt klogere.
Du har komplet ret i at især en film som "Once Upon a Time in the West" er et mesterværk. Da jeg så filmen første gang var jeg måske en smule for ung, men den gik rent ind. Bare indledning som du så fint beskriver herover fik fanget min fulde opmærksomhed, og så sidder man bare klistret til skærmen resten af filmen og nyder det mesterværk den er og den flotte musik leveret af Ennio Morricone.
Jeh tror jeg vil finde min Bluray version af ovennævnte film frem på lørdag og nyde den endnu engang. Selvom jeg nok allerede har set den ca. 15 gange. gennem de sidste 25 år er den alligevel stadig utroligt fængslende.

Wayne

Herligt med en anden dedikeret fan. Ja, som jeg skriver så kan man altid gense film som er mesterværker, og Sergio Leone var virkelig en detaljens mester.

Jeg kan anbefale dig at købe The Spaghetti Western Collection, som udover For a Few Dollars More og The Good the Bad and the Ugly, også indeholder A Fistfull of Dynamite, samt en masse ekstramateriale om Sergio Leone.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter