Cookie- og Privatlivspolitik
Den evigt unge Tintin

Den evigt unge Tintin

Fascinationen af den belgiske reporter

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Blog-indlægget er skrevet af brugeren Jacob Grønbech.

For mig er det fascinerende og fantastiske ved Tintin, at selv efter så mange år kan karakteren stadigvæk fange interessen hos børn og voksne. Opskriften på succesen er den dybe, historiske research, som Tintins belgiske skaber, Hergé, foretog samt hans knivskarpe blik for fotorealistiske tegninger. Et eksempel på dette er at finde i albummet 'Den blå lotus', hvor Hergé bliver opfordret til at tegne kineserne, som de rent faktisk så ud på den tid, og ikke som mange karikaturtegnere gjorde med overdrevne sammenknebne øjne og lange fletninger. Men Hergé var også visionær, som man så det i den todelte historie 'Månen tur-retur' fra 1953-54. Her sender han sine hovedpersoner til månen hele 15 år, før Neil Armstrong satte sin fod der den 20. juli 1969.

Jeg blev første gang i min barndom præsenteret for den unge raporter Tintin igennem TV. Nemlig i de canadisk produceret udsendelser fra 1991, som var en forbedret udgave af TV-serien fra 1958-62. Især dem der byggede på 'De syv krystalkugler' og 'Soltemplet', som vi forhåbentlig kan se snart i anden del af Steven Spielberg og Peter Jacksons nye storværker.

Georges Remi blev født i 1907, og han lavede sit kunstnernavn ved at sætte sine initialer i omvendt rækkefølge, altså R.G., som på fransk udtales Hergé. Han blev inspiereret af ingen ringere end danske Palle Hulds rejsebog 'Jorden rundt på 44 dage' i 1928, og som 16-årig debuterede han i et spejderblad med sin karakter Totor, der på mange måder minder om Tintin. Senere i januar 1929 kunne vi så første gang opleve Tintin rejse til Sovjet. En historie som Hergé flere år senere fortrød på samme måde som med det i dag nærmest kultagtige album 'Tintin i Congo' fra 1931.

Tintin cast

Historier som på nærmest alle måder er fordomsfulde, men som sidenhen er accepteret, da de skal ses i lyset af den tid, de blev skrevet i. Det mest ikoniske billede, jeg selv kan huske, er Tintin, som bliver båret af fire, ja lad os sige sorte mænd. Heldigvis gik Hergé med tiden væk fra den klassiske sort/hvid tegning, og kvaliteten blev markant bedre med 'Den blå lotus' fra 1936, fortsættelsen til 'Faraoes cigarer' fra 1934.

I maj måned blev Belgien invaderet under Anden Verdenskrig, og Hergé flygtede kortvarigt til Frankrig. Han vendte dog tilbage, hvor han under tysk censur skrev og tegnede nye Tintin eventyr. Det fik en drastisk indflydelse på Tintins kommende oplevelser. Nu beskrev Hergé mere Tintin som en opdagelsesrejsende, som vi ser det i 'Den mystiske stjerne' fra 1942, der helt klart er den mest fantasifulde med sine eksploderende kæmpesvampe og den monsterstore edderkop. Ironisk nok har vi aldrig set Tintin skrive en artikel til en avis.

Men Hergé forblev politisk satirisk som i 'Det hemmelige våben' fra 1957, hvor han gør grin med østlige diktaturstater eller det allersidste album, 'Tintin og picaroerne' fra 1976, der laver sjov med sydamerikanske bananrepublikker. På mange måder synes jeg, at Tintin minder om Mickey Mouse. Gør alting rigtigt og uanset, hvad han giver sig i kast med, kan han det bare. Så ligesom Walt Disney skabte Anders And som modvægt, måtte Tintins trofaste hund Terry afvige pladsen for Kaptajn Archibald Haddock i 'Krabben med de gyldne kløer' fra 1941.

Tintin: Enhjørningens hemmelighed

En anden karakter, som også fylder meget i billedet, er også den eneste kvinde i serien, nemlig signora Bianca Castafiore. Men enhver god tegneserie kræver komik. Og det fik vi i den grad med de to fuldstændig inkompetente politifolk, Dupond og Dupont, der i starten gik under kodenavnene X33 og X33 A. De er sjovt nok ikke tvillinger, men er baseret på virkelige tvillinger. Nemlig Hergés egen far og hans tvillingebror - som begge gik med bowlerhat. Til sidst må nævnes min egen favoritperson, ingen andre end selveste Professor Tournesol, som på fransk betyder solsikke. Måske fordi han altid er så uskyldig og nok ikke helt forstår, hvad der foregår omkring ham.

Hergé døde i 1986, og nåede ikke at afslutte albummet 'Tintin og Alfabetkunsten', og man må derfor nøjes med de 23 albummer i den officielle serie. Kan man ikke det, kan man bl.a. se tegnefilmen 'Tintin og Hajsøen' fra 1973 med ærkefjenden Roberto Rastapopoulus. Han nåede heldigvis den personligt set måske vigtigste historie, 'Tintin i Tibet' fra 1963, der afspejlede en tragedie i forfatterens eget privatliv. Nemlig adskillesen i 1930erne fra sin gode, kinesiske ven Tchang Tchong-Jen, som han først meget senere og stærkt svækket blev genforenet med i 1979.

Tintin fik nyt liv med Tintin: Enhjørningens hemmelighed i 2011, da instruktøren Steven Spielberg i samarbejde med Peter Jackson indfriede en livslang drøm. Filmen bygger på albummet af samme navn, og fortsættelsen 'Rackham den Rødes skat', samt 'Krabben med de gyldne kløer'. Nu må vi så vente og se, om Peter Jackson kan gentage succesen, hvor enten 'De syv krystalkugler'/'Soltemplet' eller 'Månen tur-retur' er planlagt til premiere i 2015.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Det må næsten være den forrige, den handlede jo netop om jagten på den skat.....

Wayne

hvilken TinTin film der er den næste;

http://www.imdb.com/title/tt1037226/?ref_=nm_flmg_prd_7

Prisoners of the Sun peger i retning af Soltemplet/de 7 syv krystalkugler.......

Gustav Fabricius Almind

Filmen i 2015 går under navnet 'Prisoners of the Sun', men som der står hvis du søger på den hedder den 'Red Rackham's Treasure'' ;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter