Cookie- og Privatlivspolitik
Rumænsk film rider stadig på (ny)bølgen

Rumænsk film rider stadig på (ny)bølgen

Østeuropæisk land med stor filmkunst

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Da jeg i sin tid så den rumænske film 4 måneder, 3 uger og 2 dage blev jeg blæst omkuld af filmens rå intensitet, der ikke et øjeblik lader sin beskuer få en hvilepause fra den barske skildring om en ung kvinde, der tvinges ud i en alt for sen og tilmed illegal abort.

Udførelsen står en uautoriseret bagmand for, og han kræver ikke bare penge som betaling for indgrebet, men også seksuelle ydelser, som kvinden og hendes veninde modvilligt må give. Filmen er svært ubehagelig at være vidne til, men alligevel holder man ud, fordi man interesserer sig for karaktererne og ikke mindst den vigtige fortælling om venskab og opofrelse.
 
Efter min begejstring for mit første møde med rumænsk film, og i anledningen af den biografaktuelle Mor & søn, kigger jeg nærmere på denne nations filmiske afkast.

De fleste ville nok ikke umiddelbart tænke på Rumænien som en opblomstrende filmnation. Landet forbindes måske nærmere med sin barske historie som kommunistisk styre og med revolutionen i 1989, der førte til landets demokratisering.

Ikke desto mindre nyder det postkommunistiske østblokland i disse år international anderkendelse med intense hverdagsdramaer, der netop er lokalt forankret i landet som stadig bærer præg af tiden under Ceauşescu-styret.

Den nye generation af rumænske instruktører har efterhånden adskillige priser i baggagen og har altså udmærket sig i sådan en grad, at man ligefrem taler om, at filmene udgør en nybølge inden for rumænsk filmkunst.

Bølgen blev for alvor skudt i gang af Cristi Puius ’Hr. Lazarescus sidste rejse’ (2005), selvom der bestemt også er lavet interessante og bemærkelsesværdige film inden. Handlingen følger en dødeligt syg mands svære udfordringer med et trægt sygehusvæsen og filmen er en sorthumoristisk kritik af det moderne Rumænien. Filmen blev positivt modtaget og hædret med Cannes-prisen Un Certain Regard, der gives for originale og nytænkende værker.

I 2007 gik bølgegangen endnu højere og den foreløbige kulmination på succesen må siges at være Cristian Mungius ’4 måneder, 3 uger og 2 dage’. Instruktøren modtog den prestigefyldte pris Guldpalmen i Cannes, hvilket atter demonstrerede, at landet med den tidligere så rigide filmlov rummer talentfulde filmskabere med en spirende kreativitet.

Mor & søn

Senest er det det biografaktuelle drama ’Mor & søn’, der fremhæves af kritikerne som endnu et interessant bidrag til traditionen, der så at sige, stadig blomstrer efter små ti år.

Filmen, der er instrueret af Călin Peter Netzer og skrevet af Rãzan Radulescu, vandt Guldbjørnen på årets Berlinale. Via historien om en besidderisk mor, der forsøger at redde sin eneste søn fra en (ellers velfortjent) fængselsstraf, gives et kritisk blik på Bukarests overklassemiljø og den korruption, der ulmer som et sovjetisk fortidslevn.

Men hvad karakteriserer nybruddet, og hvordan kan filmene betragtes som et samlet felt? Jo, for det første rummer de, som filmene overfor også illustrerer, nogle tematiske fællestræk, som kredser om moralsk forfald og den moderne tilværelses meningsløshed, og filmene skildrer de, ofte usle, sociale forhold - enten i den nære fortid under det kommunistiske styre eller i samtidens Rumænien, som stadig er påvirket heraf.

På sin vis minder den rumænske nybølge om 1940ernes italienske neorealisme, som forsøgte at indfange virkeligheden i efterkrigstidens Italien med fokus på arbejdernes situation. Filmene var ofte befolket af amatørskuespillere og blev optaget på location for at fremme autenticiteten.

Ligeledes i de rumænske nybølgefilm står det virkelighedsnære hverdagsdrama i centrum, og der gøres også her brug af uuddannede skuespillere. Også stilistisk er der fokus på hverdagsrealismen, som underbygges med et ofte observerende kamera og med kun sparsom brug af underlægningsmusik.

Bølgen af film er kommet fra en lidt uventet kant taget i betragtning, at landet hverken har mange midler til filmproduktion eller særligt mange filmiske forbilleder (som f.eks. Polen har det med Krzysztof Kieslowski og Roman Polanski og Tjekkiet med Milos Forman). Tilmed er landet en af de europæiske nationer med det færreste antal biografer.

Men kreativitet skabes ofte ud af modgang, og de nytænkende instruktører fra Rumænien viser blot, at nød lærer nøgen kvinde at spinde - og denne rumænske kvinde har efterhånden et helt garderobeskab fyldt med tøj.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter