Cookie- og Privatlivspolitik
80erne til 00ernes film A-Z

80erne til 00ernes film A-Z

Kan du dit filmalfabet?

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Det lader til, at alle med en computer, internetadgang og et billedredigeringsprogram kan kalde sig for art director. Der er nemlig gået mode i at kunne redigere, skabe og designe sine egne billeder ved hjælp af elektroniske hjælpemidler.  

Alt står for skud, når Photoshop kommer på bordet, og filmplakater er ikke undtaget. Under en inspirationstur på det ’store vidde web’, faldt vi på redaktionen over disse fantastiske plakater af den britiske grafiker, Stephen Wildish.

Plakaterne er inddelt i årtider: 70erne, 80erne, 90erne og 00erne og går fra A-Z. Det utrolige ved disse plakater er, at de er så ikoniske, at der kun skal et minimalistisk og udtryksløst billede til for at kunne genkende en film.

Personligt ledte jeg først efter mine egne yndlingsfilm, var de mon at finde, og kunne jeg genkende dem? Jeg fandt lynhurtigt Clockwork Orange og Taxi Driver på 70er-plakaten, Coming to America og den originale (og i mine øjne, eneste) Karate Kid på 80er-plakaten, Trainspotting og Usual Suspects på 90er-plakaten og sidst, men ikke mindst, Meet the Parents, Juno og 'Zoolander' fra 00er-plakaten.

Dét jeg dog er mest 'forarget' over, er Wildishs valg af bogstavet 'G' på 90’er-plakaten. At Wildish har valgt at portrættere den blødsødne, romantiske film 'Ghost' fremfor Martin Scorseses mesterværk Goodfellas, er jeg helt uforstående overfor. Selvom Patrick Swayze-klassikeren er en ganske udmærket sofa/tøseaften/tude/popcorn/med-tæppe-over-sig-film, nærmer den sig overhovedet ikke den Oscar-vindende gangsterfilm, der blev en inspiration for utallige film og ikke mindst tv-serien 'The Sopranos' med den nylig afdøde James Gandolfini.

På trods af, at jeg er Film- og Medievidenskabsstuderende på KU og har kendskab til de fleste af filmene, må jeg dog indrømme, at jeg ikke kunne genkende alle ikonerne. Pinligt!  

Hvor mange kan I genkende? Og er I, ligesom mig, forbløffede over oversete film? 

Svarene findes her.










Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
rene

hvor er film som bloodsport der diffineret en hele kariere
og bluess Brother
die hard
og en eller anden film med steve martin da han jo har været en af de største komiker,¨
og der mangler også frækker end politiet tillader

S. Rico

Skaberen har ikke kun undladt Goodfellas. Også Godfather er blevet udeladt til fordel for Get Carter. WTF!
Og hvorfor er Star Wars hverken med under 70'erne eller 80'erne?

Tanjasl

Det er virkelig morsomt og kreativt skabt! I like!

Ania

Man bliver virkeligt klar over hvor mange film, man kender (og ikke kender)!
Jeg kender i hvert fald flest af de nyere film fra 00'erne - men også en del fra 90'erne :)

Anonymuser/0

Kunne især godt lide 80´er og 90´er plakaterne :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter