Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Wes Craven

Wes Craven
2. August 1939, Cleveland, Ohio, USA

Alene opfindelsen af gyserikonerne Freddy Krueger (fra A Nightmare on Elm Street-serien) og Ghostface (Scream-serien) gør instruktøren Wes Craven til en levende legende. Han lavede dog allerede i 1970erne genredefinerende horrorfilm som debutspillefilmen 'Last House on the Left' (1972) og 'The Hills have Eyes' (1977).

I 1984 skabte han 'Morderisk mareridt' om teenagere, der hjemsøges i deres drømme af den uhyggelige og karismatiske Freddy Krueger. Det blev begyndelsen til den ikoniske serie, der for Cravens vedkommende endte i den selvbevidste 'New Nightmare' (1994). Men der var han allerede klar til at lade en ny slasher-karakter tage over. I 1996 skrev og instruerede han 'Scream', der med ironisk distance og velplacerede chok-effekter revolutionerede den genre, som Craven selv havde været med til at udbrede, og morderen Ghostface blev et ikon på niveau med Freddy Krueger. 'Scream' er den hidtil bedst sælgende slasher-film, og den fik tre efterfølgere (1997, 2000, 2011)

Selvom Wes Cravens betydning for horrorgenren ikke kan overvurderes, har han til tider lavet skuffende film som 'Vampire in Brooklyn' (1995) og 'Cursed' (2005).

Vigtigste film

Red Eye (2005)
Scream (1996)
Morderisk mareridt (1984)
The Hills Have Eyes (1977)
Last House on the Left (1972)

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10