Se Oppenheimer-stjernes audition til Christopher Nolans Batman

Samarbejdet med Nolan startede for 20 år siden
Oppenheimer
(© Oppenheimer / Universal Studios/UIP)

Cillian Murphy har ikke fået andet end lutter roser for sin aktuelle præstation som J. Robert Oppenheimer i Christopher Nolans Oppenheimer, der går sin sejrsgang i biografer over hele verden nu.

Det er Murphys sjette samarbejde med Nolan, der startede på Batman Begins, hvor skuespilleren indtog rollen som skurken Scarecrow. Men i første omgang var han faktisk i spil til at være selveste The Dark Knight.

Hans audition har nu fået nyt liv på nettet efter fornyet opmærksomhed med ’Oppenheimer’. Du kan se videoen nederst, hvor Murphy både kan ses i Batman-dragten inkl. hans bud på den mørke stemme - og som playboy Bruce Wayne.

Se videoen nederst.

I et nyt interview med GQ, udtalte Murphy sig netop om rollen som Batman:

- Vi fik Christian Bales præstation, som er en fantastisk fortolkning af den rolle. Jeg så mig aldrig som havende den rette fysiske fremtoning for Batman. For mig ville det altid være endt med Christian Bale.

Ikke desto mindre blev det starten på det mangeårige parløb med Nolan, der altså endelig – efter 20 år – har udmøntet sig til en hovedrolle i ’Oppenheimer’, som der allerede nu tales om, bør give Murphy sin første Oscar-normering.

Da vi mødte Christopher Nolan i London i forbindelse med premiere på filmen, spurgte vi ham ind til, hvad der havde imponereret ham mest ved sit arbejde med sin stjerne-hovedrolle på ’Oppenheimer’. Se hans svar.

Vil du nørde mere Nolan? Så lyt til vores nyeste podcast, hvor vi dykke ned i filmmagerens vilde filmografi. (Søg på ”kino.dk filmpodcast” i den foretrukne app).

’Oppenheimer’ kan ses i biografen nu.

Anbefalet til dig