Se den søde video: Harrison Ford overraskes af tidligere Indiana Jones-barnestjerne

"Du er godt nok blevet voksen!"
Temple of Doom
(© Lucasfilm)

Historien om Ke Huy Quans store comeback til filmverdenen har været en af årets helt store fortællinger. Den 51-årige skuespiller havde egentlig opgivet karrieren efter et gennembrud som barnestjerne i 80'er-værkerne Indiana Jones og templets forbandelse og Goonierne.

Men sidste år blæstede han alle omkuld med sin præstation i fænomenet Everything Everywhere All at Once, der endda indbragte ham en Oscar for Bedste mandlige birolle.

Den nye opmærksomhed betød bl.a., at Ke Huy Quan efter 38 år blev genforenet med Harrison Ford, som han altså spillede Short Round overfor i den anden Indiana Jones-film. Vi delte sidste år det søde foto her.

LÆS OGSÅ: George Lucas bad dansker om at instruere Indiana Jones-serie: "Jeg har aldrig set filmene"

Nu har makkerparret trukket søde overskrifter igen. Det skete til premieren på den 5. Indy-film, Indiana Jones and the Dial of Destiny, hvor Quan overraskede Ford på den røde løber, og de havde et øjeblik sammen.

En ekstatisk Quan hopper rundt bag Ford, indtil han afbryder ham i et interview. Ford kvitterer med et smil, og de to ender i en omfavnelse - og man kan høre Indy-far sige: "Du er godt nok blevet voksen".

Se videoen nederst.

'Indiana Jones and the Dail of Destiny' bliver Harrison Fords sidste film i rollen som den ikoniske arkæolog, derfor venter der nok desværre ikke en filmforening med Indiana Jones og Short Round i det filmiske univers. Man må ellers sige, at de to skuespillere ser ud til at have en særlig kemi.

'Indiana Jones and the Dial of Destiny' får biografpremiere den 28. juni.

 

Anbefalet til dig