Se billedet der er gået viralt: Hovedrollerne fra årets filmfænomen er samlet

'Barbie' og 'Oppenheimer' på ét foto!
Oppenheimer / Barbie
(© Oppenheimer (UIP) / Barbie (Warner Bros.))

'Barbenheimer' er ikke bare årets største filmfænomen. De kadiderer faktisk til at være en af de største biograf-sensationer i nyere tid.

Barbie og Oppenheimer fik premiere på samme tidspunkt – den 20. juli – og de fik lynhurtigt tilnavnet ”Barbenheimer”. Hvor man ellers kunne tro, at to storfilm ville kannibalisere på hinandens tilskuere, så var det modsatte faktisk tilfældet.

Juli-måned blev den bedst måned i 20 år for de danske biografer – især drevet af billetsalget til de to film.

'Barbie' er endt som årets bedst sælgende film i Danmark – og på verdensplan. Mens 'Oppenheimer' har omsat for svimlende 950 mio. dollars på verdensplan – dog stadig langt efter Barbies kolossale 1,14 mia. dollars.

Men selvom sommeren for længst er ovre, og vinteren er landet med sne og minusgrader, så lever 'Barbenheimer' stadig. Senest er et foto af de to hovedroller Margot Robbie og Cillian Murphy sammen gået viralt.

Se fotoet nederst i artiklen.

I Varietys berømte video-serie ”Actors on Actors” mødes to Oscar-kandiderende skuespillere til en indbyrdes snak for rullende kamera.

Blandt disse par finder man i år bl.a. Robert Doweny Jr. & Mark Ruffalo, Emma Stone & Bradley Cooper, Emily Blunt & Anne Hathway og så Cillian Murphy & Margot Robbie.

Interview-serien skydes i gang i dag den 4. december – og vi kan altså glæde os til at høre, hvad de to stjerner – som allerede har fået utallige spørgsmål om hinandens film - ender med at tale om, når de sættes sammen. Mon ikke ”Barbenheimer” er på menuen – i et særpræget filmår med stor filmstrejke?

Som optakt har Variety delt fotos fra alle samtalerne. Se fotoet af Cillian Murphy og Margot Robbie herunder.