Ny film hylder moderskabet: "En charmerende hjerteknuser"

'Min Gloria' får biografpremiere i denne uge
Min Gloria
(© Øst for Paradis)

Man skal ikke se mange sekunder af traileren til filmen Min Gloria, før man ved, at der venter en hjerteskærende oplevelse forude. 

Filmen beskrives da også af de udenlandske anmeldere som en "charmerende hjerteknuser" (Screen International), "sofistikeret feel-good" (Ion Cinema) og "hjerteskærende historie om uendelig kærlighed" (Les Inrockuptibles). 

Nu rammer den franske film de danske biografer, og du kan se traileren nederst i artiklen.

'Min Gloria' handler om seksårige Cléo, der elsker sin barnepige Gloria mere end noget andet i verden. 

Så da Glorias mor dør, og hun pludselig må rejse hjem til Kap Verde, for at tage sig af sine egne børn, får Cléo hende til at love, at de kan ses igen meget snart. 

Gloria holder sit løfte, og Cléo rejser alene fra Paris til Kap Verde, hvor de to prøver at få så meget som muligt ud af deres sidste sommer sammen. 

Filmen beskrives som en hyldest til moderskabet i alle dens former og er instrueret af Marie Amachoukeli-Barsacq, som også stod bag Party Girl i 2014.

'Min Gloria' får dansk biografpremiere den 2. maj. Køb dine billetter her på kino.dk.