Grease-skuespiller er død

Susan Buckner, bedst kendt for sin rolle som Patty Simcox, blev 72 år
Grease
(© Paramount Pictures)

Den amerikanske skuespillere Susan Buckner er død den 2. maj. Hun blev 72 år, hvilket er blevet bekræftet af hendes publicist. Det skriver bl.a. Variety.

Buckner er bedst kendt for sin rolle som Patty Simcox i musical-klassikeren Grease fra 1978, der også har John Travolta og Olivia Newton-John i hovedrollerne. 

Rollen som Patty Simcox er den intelligente og noget uheldige cheerleader på Rydell High, som ofte er et mål for andres drillerier og vittigheder. 

Susan Bucnker blev født den 28. januar 1953 i Seattle, Washington. I sine unge år deltog hun i flere skønhedskonkurrencer, hvor hun bl.a. blev Miss Washington i 1971.

Efter 'Grease' har Buckner optrådt i en række tv-shows og film, men har aldrig helt genskabt succesen fra musicalen. 

Nogle af hendes bemærkelsesværdige roller inkluderer tv-dramaet 'When the Whistle Blows' (1980) og gyserfilmen 'Deadly Blessing' (1981).

I de senere år har Buckner holdt forholdsvis lav profil i underholdningsindustrien og har brugt størstedelen af sit senere liv som lærer. Hun har desuden instrueret flere børneteaterproduktioner, ligesom hun har været danseinstruktør.

Susan Buckner efterlader sig to børn, fire børnebørn og sin mand gennem mange år, Al.