Efter ‘Oppenheimer’: Nolan åbner for første gang op om sin næste film

Der kan være et genreskift på vej!
A.M.P.A.S.
(© A.M.P.A.S.)

Denne artikel blev første gang udgivet i november 2023. Den er opdateret i marts 2024.

Christopher Nolan har bevist sig som en af sin generations største filmskabere - og med storfilm som som 'Inception' og 'Batman: The Dark Knight' på CV, er han også blevet lidt af en publikumsfavorit.

Nu kan han også skrive Oscar-vinder på CV'et. Da han i femte forsøg lykkedes med at vinde for både Bedste film og Bedste instruktør med sin publikumsfavorit 'Oppenheimer'. 

2. verdenskrigsfilm blev således den bedst indtjenende biografiske film nogensinde på verdensplan.  

'Oppenheimer' handler om J. Robert Oppenheimer og opfindelsen af atombomben. Filmen dykker virkelig ned i de psykologiske konsekvenser af at have skabt noget katastrofalt for menneskeheden. Blandt andet derfor er det måske ikke ligefrem en hyggespreder.

Det synes Nolan heller ikke selv, at den er. Faktisk udtaler instruktøren i et interview med Yahoo Entertainment, at 'Oppenheimer' var så dyster, at han er klar til noget hidtil uset i hans karriere: at instruere noget mere muntert. 

Og her tænker du måske: Nolan... munter? Det lyder lidt forkert. Hvis man kender til Nolans tidligere film, er noget af det, der kendetegner dem ud over Nolans stil, at de alle er centeret omkring mere dystre og mørke historier. 

Men nu er Nolans mørke epoke måske ved at være slut. Han siger selv i interviewet:
- Der er en del af mig, der er ret opsat på at komme videre og lave noget, du ved, ikke helt så dystert. 

Om det betyder, at der er en slapstick-komedie eller en romcom på vej fra Nolan, vides ikke. Men det kunne være spændende at se om instruktøren mestrer de lettere genrer lige så godt, som han mestrer den dystre actionfilm og filosofiske science fiction.

Det er ikke til at sige om Nolan har ændret holdning siden citaterne i efteråret sidste år. I februar udtalte han nemlig, at han "ville elske" at lave en gyserfilm. Læs mere om det her.

Rygterne har tidligere gået på, at den nykårede Oscar-instruktør skulle lave den næste Bond-film. Men det har han selv afvist.

Der har været 3 år mellem Nolans seneste fire film. Så hvis den statistik holder, så kan vi nok forvente at se en ny film i 2026 - og dermed kunne vi måske snart få de første konkrete detaljer på, hvad Nolan kunne pønse på som sit næste projekt. En ting ved vi dog. Det bliver en STORFILM. Det understregede han senest i et interview med Times Magazine.

'Oppenheimer' kan pt ses i udvalgte danske biografer.
 

Anbefalet til dig