Adam Sandler vil lave opfølger til en af karrierens første komedier

Originalen er næsten 30 år gammel
Happy Gilmore Adam Sandler
(© Happy Gilmore (UIP))

Den amerikanske skuespiller Adam Sandler har i løbet af de sidste 30 år lavet et utal af film. Heriblandt en lang række elskede komedier.

Og nu kan vi snart se frem til endnu en film fra skuespilleren, men denne gang bliver det en opfølger til hans golf-komedie 'Happy Gilmore' fra 1996, som på dansk fik titlen Golfbanens skræk.

LÆS OGSÅ: Overraskende stjerne topper listen over bedst betalte skuespillere i 2023.

'Happy Gilmore' omhandler kort sagt en ishockeyspiller (Adam Sandler), som bliver nødt til at skaffe penge til hans bedstemor, hvis hus er ved at blive sat på tvang. 

Pengene er der desværre bare ikke i hans nuværende sportsgren, og derfor forsøger han sig med Golf, hvilket han viser sig at være overraskende god til.

Men ifølge udtalelser fra skuespilleren Christopher McDonald, så arbejder Adam Sandler altså nu på manuskriptet til en 2'er.

Umiddelbart mangler der stadig en bekræftelse fra Adam Sandler selv, men førnævnte Christoper McDonald, spillede en af de bærende roller i 1'eren, så mon ikke der er noget om snakken.

Foruden Sandler og Mcdonald bestod rollelisten til 1'eren også af navne som: Julia Bowen (Modern Family) og den nu desværre afdøde Carl Weathers, som bl.a. var kendt fra Rocky og Predator.

Vi har endnu ikke nogen idéer om, hvornår vi kan forvente at se en potentiel 'Happy Gilmore 2', men vi håber at der ikke går alt for længe.