Star Wars 8 indeholder "voldsomme og bestialske mord"

Så er der censur til The Last Jedi
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Censur-vejledningen til Star Wars: The Last Jedi lander ikke overraskende på 11 år.

Aldersvejledningen går dermed i spænd med den amerikanske PG13-censur.

Ifølge Medierådet skyldes vejledningen, at filmen har "en gennemgående dramatisk og actionfyldt stemning" og byder på "mange dueller med lyssværd og voldsomme kampscener med eksplosioner". En beskrivelse, der lyder meget som censurbeskrivelsen til The Force Awakens.

MEN læser man videre, sker der noget spændende...

Medierådet hentyder nemlig, at 'The Last Jedi' er mere brutal end sin forgænger med følgende beskrivelse: "Filmen indeholder monstre og mennesker, der slås ihjel eller trues med at blive slået ihjel på voldsom og bestialsk vis".  

Konkurrence: Vind gallabilletter til Star Wars: The Last Jedi.

At ovenstående ikke betyder en højere aldersbegrænsning, skyldes ifølge Medierådet, at scenerne ikke er udpenslede og foregår i et urealistisk science fiction-univers, som ofte forløses af komiske optrin.

Star Wars: The Last Jedi får dansk premiere den 13. december.