Særarrangementer - November

De alternative tilbud i biograferne
Billede
(© The Spy Who Loved Me/MGM)

Biograferne byder som altid på meget mere end premierefilm. Vi præsenterer en række muligheder for en alternativ biograftur i november.

Arrangementerne er præsenteret i kronologisk rækkefølge.

Klik på biografnavnet for at se spilletider og købe billetter. Du finder særarrangementerne nederst på biografernes sider her på kino.dk.

MIX Copenhagen
Hvad: Årets udgave af LGBTQ Film Festival er allerede i gang, og der vises film med en vision om at bøje køn og bryde seksuelle grænser, påvirke kønsdebatten og afspejle en mangfoldig verden.
Hvor: CinemateketEmpire BioGloria
Hvornår: 27/10-5/11

Forpremiere: 'Fantasten' med besøg af skuespilleren Dejan Cucic
Hvad: Forpremiere på det danske drama 'Fantasten' med introduktion af hovedrolleindehaver Dejan Cukic og producent Maja Dyekjær. Efter filmen vil de to ligeledes stille op til en Q&A.
Hvor: NFB Dagmar
Hvornår: 1/11

League of Legends Championship Finals
Hvad: EsportBio hos Nordisk Film Biografer inviterer til årets fest for alle, der elsker League of Legends, når Imperial viser den største turnering i det populære spil, World Finals.
Hvor: NFB Imperial
Hvornår: 4/11

Olsen Banden deruda’ 40 års jubilæum
Hvad: I år er det 40 år, siden den niende Olsen-banden-film havde premiere. I folkekomedien skal Egon, Benny og Kjeld lave et kup i Verdensbankens danske afdeling.
Hvor: NFB PaladsNFB Aalborg KennedyNFB HerningNFB Odense
Hvornår: 4/11

Ny Pokémon-film
Hvad: Animationsfilmen 'Pokémon the Movie: I Choose You!' starter ved den populære franchises begyndelse, hvor Ash og Pikachu for første gang mødes og danner et stærkt bånd.
Hvor: CinemaxX København
Hvornår: 5-6/11

007 i 4K
Hvad: Det er i år 40 år siden 'Spionen der elskede mig' havde premiere i 1977, og det er første gang, den kan opleves i den nye flotte restaurerede 4K-udgave.
Hvor: CinemaxX KøbenhavnCinemaxX Aarhus
Hvornår: 6/11

Mine aftener i Paradis: Rabih Azad-Ahmad præsenterer 'Stille kaos'
Hvad: Rådmand i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad, præsenterer den italienske film Stille kaos. Efter filmen bydes der på et glas vin.
Hvor: Øst for Paradis
Hvornår: 8/11

Vild med ord: 'Something Must Break' m. oplæg
Hvad: Visning af filmen 'Something Must Break' med oplæg af Tobias Raun, der er lektor og forsker i Interkulturelle Studier ved Roskilde Universitet. Efter filmen er der et glas vin til deltagerne.
Hvor: Øst for Paradis
Hvornår: 10/11

VICE Bio forpremiere: 'An Inconvenient Sequel: Truth to Power'
Hvad: Visning af Al Gores efterfølger til dokumentar 'En ubekvem sandhed' med paneldebat med nogle af Danmarks førende eksperter inden for klima og miljø.
Hvor: Empire Bio
Hvornår: 13/11

Onkel Danny: Portræt af en Karma Cowboy
Hvad: Dokumentarfilm om Dan Tùrell med arkivoptagelser og interviews med familie, venner og kolleger. Efter filmen bliver der serveret en drink.
Hvor: Øst for Paradis
Hvornår: 15/11

Koncertfilm 'Pearl Jam: Let’s Play Two'
Hvad: Koncertfilmen ’Pearl Jam: Let's Play Two’ om bandets optræden på Wrigley Field i 2016. Fra ’Ten’ til ’Lightning Bolt’ viser dokumentaren et voksende sangkatalog, der spænder sig over en 25-årig lang karriere.
Hvor: NFB PaladsNFB LyngbyNFB Aarhus CNFB Aalborg KennedyNFB Odense
Hvornår: 15/11