Nye karakterer og skuespillere i Fantastiske skabninger 2

Velkendt Harry Potter-alkymist vender tilbage
Billede
(© Warner Bros.)

Produktionen på efterfølgeren til Fantastiske skabninger… og hvor de findes er i fuld gang og dermed er nye karakterer og skuespillere blevet tilføjet over weekenden.

Mest bemærkelsesværdigt er en velkendt karakter fra Harry Potter-universet, nemlig alkymisten Nicolas Flamel, der siges at have fremstillet de vises sten og opnået udødelighed.

Flamel skal spilles af Brontis Jodorowsky, som du kan se på Pottermores billede forneden.

Derudover er følgende skuespillere og karakterer kommet ombord:

-Wolf Roth som karakteren Spielman
-Victoria Yeates som karakteren Bunty
-Derek Riddell som karakteren Torquil Travers (formentlig i familie med dødsgardisten fra Harry Potter-bøgerne)
-Poppy Corby-Tuech som karakteren Rosier (formentlig i familie med dødsgardisten fra Harry Potter-bøgerne)
-Cornell S. John som karakteren Arnold Guzman
-Jessica Williams i en endnu ubekræftet rolle

Læs også: Derfor er Artemis Fowl den nye Harry Potter

Filmen, der igen instrueres og skrives af henholdvis David Yates og J.K. Rowling, skal især handle om kampen mellem de gamle venner Grindelwald (Johnny Depp) og Dumbledore (Jude Law). Eddie Redmaynes magizoolog Newt Scamander er selvfølgelig også med igen - denne gang side om side med Hogwarts-rektoren.

Fantastiske skabninger… og hvor de findes 2 får premiere den 15. november 2018.