Bedste film 1992: The Bodyguard

"I Will ALWAYS Love You"
Billede
(© The Bodyguard/Warner Bros.)

Med godt en tredjedel af stemmerne løb kærlighedsdramaet The Bodyguard med titlen som den bedste film i 1992.

Brugerne på kino.dk har således valgt Kevin Costner og Whitney Houston frem for bl.a. Tarantinos debutfilm, Reservoir Dogs, og Disney-eventyret Aladdin.

Med næsten 700.000 solgte biografbilletter og et hav af visninger i tv efterfølgende er det måske heller ikke så underligt, at mange er blevet eksponeret for filmen, der udødeliggjorde Houstons hitsang "I Will Always Love You", og fortællingen om en superstjernes romantiske forhold til sin livvagt er tidløs.

Også årets Oscar-vinder for Bedste film, Unforgiven, måtte se sig slået og hensat til en fjerdeplads, mens retsalgsdramaet A Few Good Men, det historiske drama The Last of the Mohicans, superheltefilmen Batman Returns og gyseren Dracula tog de følgende pladser.

Vinderen af lodtrækningen har fået direkte besked via mail.

Resultatet:
1. The Bodyguard (32 %)
2. Reservoir Dogs (19 %)
3. Aladdin (14 %)
4. Unforgiven (10 %)
5. A Few Good Men (6 %)
6. The Last of the Mohicans (5 %)
7. Batman Returns (4 %)
8. Dracula (4 %)
9. Malcolm X (3 %)
10. Alien 3 (3 %)