Mads Mikkelsen i en verden uden kvinder

I science fiction-filmen Chaos Walking
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Mads Mikkelsen er havnet i endnu et projekt med talent til op over begge ører.

Titlen er Chaos Walking, manuskriptet er skrevet af Charlie Kaufmann (Eternal Sunshine of the Spotless Mind), rollelisten består allerede af Daisy Ridley (Star Wars: The Last Jedi) og Tom Holland (Spider-Man: Homecoming), og endelig er instruktøren Doug Liman, der bl.a. stod bag den veloplagte Edge of Tomorrow.

Filmen bygger på en roman af Patrick Ness og foregår i en dystopisk fremtid uden kvinder, og hvor befolkningen kan høre hinandens tanker.

Mikkelsens officielle Twitter-profil bekræfter den danske skuespillers medvirken, men ikke hvilken rolle han har fået. De to unge medspillere skal spille et par, der forsøger at finde en kur mod sygdommen bag ødelæggelsen.

Chaos Walking starter optagelserne i denne måned i Montreal, og premieren finder sted den 1. marts 2019.