Guide: Biografklub Danmark 2017-2018

10 film til 1/2 pris (advertorial)
Billede
(© Victoria and Abdul/UIP)

Biografklub Danmark tilbyder hvert år en række kvalitetsfilm til halv pris. Nedenfor kan du læse mere om alle filmene i programmet for filmåret 2017-18

Klik på titlerne for at læse mere.

Aldrig mere i morgen
Aldrig mere i morgen (31/08)

Med en metafysisk handling, der minder om den i klassikeren Det er herligt at leve, behandler Erik Clausens 14. spillefilm noget så eksistentielt som livet sat i perspektiv af døden. Clausen spiller selv hovedrollen som den aldrende kunstner Thorvald, der anser sig selv som værende både udødelig og uundværlig. Da hans hjerte en dag holder op med at slå, er han ikke parat til at forlade denne verden. En engel giver ham derfor en sidste chance for - som usynlig og fri sjæl - at gå rundt blandt de efterladte. Udover Clausen selv medvirker Nicolas Bro og Bodil Jørgensen, der også var med i Mennesker bliver spist.


Gud taler ud
Gud taler ud (28/09)
I et parcelhus i Risskov bor Uffe - psykolog og selvbestaltet Gud - sammen med sin familie. Her regerer han med hård hånd over sønnerne Jens, Thomas og Mikkel, mens moren forsøger at holde sammen på familien. Freden begynder dog snart at vakle og et oprør at ulme på drengeværelset. Jens Blendstrups selvbiografiske roman ligger til grund for det danske komediedrama, der er instrueret af manden bag Frygtelig lykkelig, Henrik Ruben Genz. Søren Malling og den svenske sangerinde Lisa Nilsson spiller de to hovedroller som henholdsvis Hr. og Fru Gud.


Victoria and Abdul
Victoria and Abdul (02/11)
Det historiske drama følger det usædvanlige venskab mellem Dronningen af England og den unge indiske arbejder Abdul Karim. Judi Dench, der vandt en Oscar for sin rolle som Dronning Elizabeth i Shakespeare in Love, spiller denne gang Dronning Victoria, hvilket hun også gjorde i ’Mrs. Brown’ fra 1997. Filmen er baseret på romanen 'Victoria & Abdul: The True Story of the Queen's Closest Confidant' af Shrabani Basu, og instrueres af den garvede Stephen Frears, der før har givet os varme og velspillede film som The Queen og Philomena.

Suburbicon
Suburbicon (07/12)

Instruktøren hedder George Clooney, men manuskriptforfatterne er Joel og Ethan Coen, hvilket ikke lader sig skjule i den kulsorte komedie. De prisvindende brødre har denne gang skrevet en historie, der foregår bag ligusterhækken i 1950ernes amerikanske forstæder.

Matt Damon spiller hovedrollen som familiefaren, der lever den amerikanske drøm indtil idyllen smadres af mordet på hans kone. Snart er den velpolstrede gennemsnitsmand forvandlet til en koldblodig hævner, der bekæmper mafiaen øje for øje, mens han forsøger at holde ordensmagten på afstand. Julianne Moore og Oscar Isaac medvirker også i Clooneys sjette film som instruktør efter bl.a. Monumenternes mænd og det politiske drama Kamæleonen. 

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (11/01)

Altid troværdige Frances McDormand spiller hovedrollen som den ihærdige Mildred Hayes, der flere måneder efter mordet på sin datter tager sagen i egen hånd. Hun maler tre store skilte med kontroversielle anklager mod byens populære politimester og sætter dem op ved hovedvejen.

Skiltene får selvfølgelig konsekvenser. For det første intensiveres sagen for at finde morderen, for det næste kommer politimandens aggressive næstkommanderende på banen. Snart er den bitre strid mellem den midaldrende kvinde og byens ordensmagt fuldstændig ude af kontrol. Det sorte komedie-drama er instrueret af manden bag In Bruges og byder udover McDormand på et par intense præstationer fra Woody Harrelson og Sam Rockwell.

Så længe jeg lever
Så længe jeg lever (08/03)

Biografisk dansk drama, der byder på en poetisk rejse gennem den folkekære sanger og sangskriver John Mogensens liv. Historien følger musikeren fra barndommen frem til gennembruddet som del af sangkvartetten Four Jacks over karrierens nedture og comebacket med ’Der er noget galt i Danmark’. Og så var der kærligheden til hustruen Ruth, alkoholen og den kaotiske men brændende lidenskab, der gjorde Mogensen til en af Danmark mest elskede kunstnere med hits som 'Så længe jeg lever', 'To mennesker på en strand' og 'Fut i fejemøget'. Rasmus Bjerg spiller og synger i titelrollen, mens Ole Bornedal instruerer.

The Papers
The Papers (05/04)

Steven Spielberg, Meryl Streep og Tom Hanks slår kræfterne sammen i et autentisk drama om de såkaldte Pentagon Papers, der i 1970erne afslørede, at præsidentens stab havde løjet om landets involvering i Vietnam-krigen. Streep spiller den nye chef for The Washington Post, Katherine Graham, der sidder med den endelige beslutning om, hvorvidt pressen skal udgive de følsomme dokumenter, som Justitsministeriet ihærdigt forsøger at sætte en stopper for. Hanks spiller chefredaktøren, og det er den femte i rækken som Steven Spielberg instruerer med Tom Hanks. Tidligere har de bl.a. arbejdet sammen om Spionernes bro og Saving Private Ryan.

The Journey
The Journey (03/05)

Det historiske drama 'The Journey' følger et ekstraordinært møde mellem to uforsonlige fjender, politikeren og præsten fra Democratic Unionist Party Ian Paisley og Sinn Fein-politikeren Martin McGuinness. Et uvejr tvinger de to magtfulde mænd til at eskortere hinanden på en kort køretur gennem landet, og pludseligt opstår et spædt håb om, at de to rivaler nærmer kan sig hinanden. Kan de det, er der for håb for fred i Nordirland. Paisley og McGuinness spilles af henholdsvis Timothy Spall og Colm Meaney.

Breathe
Breathe (31/05)

Det romantiske drama 'Breathe' fortæller den autentiske historie om grænseløs kærlighed mellem Robin Cavendish og hans kone Diana. Allerede som 28-årig rammes Robin af polio, der lammer ham fra halsen og ned. Lægerne siger, at han kun har tre måneder tilbage at leve i, men Robin vælger at trodse de odds og begiver sig istedet ud i verdenen med sin trofaste hustru. Sammen vil de hjælpe andre med samme lidelse.

Hovedrollen bliver portrætteret af Andrew Garfield, der får modspil af en af Hollywoods nye darlings, Claire Foy fra tv-serien ’The Crown’. Manden bag Gollum, skuespilleren Andy Serkis, debuterer i instruktørstolen, før han i 2018 udkommer med adventurefilmen Jungle Book: Origins.

Den skyldige
Den skyldige (14/06)

Dansk thriller, der fortællemæssigt tør gå helt andre veje. Politibetjenten Asger Holm er på vagt og besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end han først troede. Jakob Cedergren spiller hovedrollen i Gustav Möllers spillefilmsdebut, der er noget så sjældent som en dansk katten-efter-musen-film.

Biografklub Danmark tilbyder tre forskellige filmpakker. Premium er for filmelskere, der vil se alle 10 film i programmet. Basis indeholder syv film, og Flex er for dem, der også vil have frihed til at tage en pause. 

Du kan læse mere om filmene, og tilmelde dig en filmpakke hos Biografklub Danmark, her.