Cookie- og Privatlivspolitik
32 ting du (måske) ikke vidste om gyseren It

32 ting du (måske) ikke vidste om gyseren It

Fun facts og skræmmende "tilfældigheder" om den kommende film

Stem op!
56
Stem ned!
0
(reset)

Den ventede filmatisering af Stephen Kings elskede gyserroman It får premiere den 7. september. Vi varmer op med 32 sjove, spøjse og skræmmende facts.

- Stephen Kings mastodontroman er 1138 sider lang og udkom i september 1986.

- I Stephen Kings roman vender det onde tilbage til byen Derry hvert 27. år. Miniserien ’It’ blev vist i 1990, mens den nye film ’It’ får premiere i 2017 – altså 27 år senere! Tilfældigt?

- En mere ubehagelig ”tilfældighed” er, at Jonathan Brandis, som spillede Bill i tv-udgaven af ’It’, døde netop 27 år gammel.

- ’It’ er blevet delt op i to separate film, der skildrer hhv. børnenes og deres voksne dittoers kamp mod den mordiske klovn Pennywise. Første film har derfor også undertitlen 'It: Part 1- The Losers' Club'.

- Du kan gå på opdagelse i Derrys gader og kloaker. Warners Bro. har nemlig udgivet 'IT: Float VR' - en virtuel reality oplevelse online af filmens univers og den fiktive by. Men pas på, Pennywise venter derude! Prøv det her på YouTube.

- Planerne om et ’It’ remake blev offentliggjort i 2009, og i 2012 blev Cary Fukunaga (True Detective) udnævnt som instruktør og manuskriptforfatter på projektet.

- I 2015 forlod Cary Fukunaga imidlertid filmen efter kreative uoverensstemmelser. Dele af manuskriptet til den nye ’It’ er dog stadig baseret på Fukunaga og Chase Palmers (The Invasion) oplæg.

- Argentinske Andrés Muschietti (Mama) blev efterfølgende offentliggjort som ny instruktør, mens manuskripttjansen blev overtaget af Gary Dauberman, der tidligere bl.a. har skrevet de to Annabelle-film.

- Instruktør Andrés Muschiettis søster Barbara Muschietti er producer på filmen, som hun også var på hans foregående film 'Mama'. Selvsamme Barbara Muschietti er også tilknyttet som producer på Susanne Biers kommende Netflix-film 'Bird Box'.

- The Duffer Brothers ville gerne have instrueret filmen, men de blev afvist som et ikke ”etableret” nok navn i filmindustiren. Instruktørparret lavede sidenhen Netflix-serien ’Strangers Things’, der bl.a. er en hyldest til netop Stephen King. Ligeledes medvirkede Finn Wolfhard i serien, inden han fik rollen som Richie i ’It’.

- Svenske Bill Skarsgård skal spille dræberklovnen Pennywise, men før han blev castet, var den 23-årige brite Will Poulter, kendt fra The Maze Runner, faktisk udset til at spille den onde klovn.

- Bill Skarsgård er en del af et spirende skuespillerdynasti. Han er således søn af Stellan Skarsgård kendt fra storfilm som Good Will Hunting og Avengers-filmene samt bror til Alexander Skarsgård og Gustaf Skarsgård.

- 27-årige Skarsgård er 18 år yngre end Tim Curry var, da han spillede Pennywise i tv-serien.

- Designet for Pennywise er ikke inspireret af moderne trends, instruktør Muschietti er gået efter et æstetisk look, som ligger tættere op ad det 19. århundredes klovne.

- Det er dog ikke kun på det æstetiske plan, at den nye Pennywise adskiller sig fra Tim Currys gamle. De to klovne vil være meget forskellige. Producer Barbara Muschietti har udtalt: ”Du ser Tim Curry, og du ved allerede, at han er en ond klovn. Der er ingen tvivl. Den her Pennywise leger med sin mad. Han håner dem, det er selvfølgelig underholdende, men på samme tid meget uhyggeligt”.

- Den første trailer til filmen slog rekorden som den mest sete trailer på YouTube inden for de første 24 timer med over 197 millioner visninger.

- 'It' bliver R-rated og indeholder flere blodige scener. Holdet bag har fået meget kreativ frihed fra studiet i deres jagt på uhygge.

- Kings roman udspiller sig i hhv. 50’erne og 80’erne. I den nye filmatisering er setting blevet rykket til 80’erne og 00’erne. Producer Barbara Muschietti har udtalt, at hun og flere på holdet bag selv er vokset op i 80’erne og derfor kender perioden godt. Man har dog ikke ville skabe et nostalgisk billede af 80'erne a la Spielbergs klassikere, men holdt det mere jordbunden og realistisk.

- Tilda Swinton var med i overvejelserne om at spille Pennywise, men hendes kalender var fyldt, og hun kom derfor aldrig til audition.

- En del andre kandidater var også med i overvejelserne, herunder Johnny Depp, Tom Hiddleston, Jim Carrey, Willem Dafoe, Paul Giamatti, Channing Tatum og Hugo Weaving. Hvor mange der rent faktisk var til audition vides ikke, med undtagelse af Hugo Weaving, der skulle have været sidste kandidat overfor Skarsgård.

- I tidlige stadier var Chloë Grace Moretz i betragtning til rollen som Beverly, men da filmen blev udskudt, blev hun for gammel. I stedet blev Sophia Lillis castet, og Moretz medvirkede i en anden King-filmatisering, nemlig 2013-remaket af Carrie.

- Nicholas Hamilton, der spiller bøllen Henry Bowers, har en rolle i en anden Stephen King-filmatisering, The Dark Tower, blot en måned før premieren på ’It’.

- Instruktør Muschietti vil ikke gå dybt ind i mytologien, der bringer tabernes klub sammen. Men for fans af bogen vil der være et lille vink til den galaktiske skildpadde i form af en lego skildpadde. Så hold øje.

- Pennywise spytter ekstra meget i ’It’. Det skyldes at den falske protese fik Skarsgård til at danne ekstra meget savl, og derfor blev dette indarbejdet som et karaktertræk hos den djævelske klovn.

- Børneskuespillerne mødte først Skarsgård flere uger inde i produktionen, og man forsøgte generelt at holde dem adskilt mellem optagelserne, så børnene ville blive mere skræmte, når Skarsgårds Pennywise dukkede op. Ifølge instruktør Andy Muschietti virkede det.

- Forvent ikke at 'Det' indtager form af nogle popkulturelle gyser-ikoner som i romanen. ”Vi er gået efter mindre håndgribelig og mere indvendig frygt” har Barbara Muschietti udtalt. 'Det' er dog stadig en shapeshifter i den forstand, at han kan transformere sig til børnenes værste frygt.

- Børneskuespillerne tilbragte flere uger sammen inden produktionen, hvor tillidsøvelser og leg skulle styrke fællesskabet, samt lære dem om at være barn i 80’erne.

- Skarsgård har baseret sin Pennywise-karakter på de ting, som skræmmer ham mest: ”Det er min egen dybeste frygt legemliggjort i denne karakter” har skuespilleren sagt.

- Kings roman udspiller sig i den fiktive by Derry, baseret på det område hvor forfatteren voksede op i Maine. Muschietti-søskende rejste derfor til Bangor, Maine for at få en fornemmelse af lilleby-stemningen i New England.

- Instruktør Muschietti mødte ikke Stephen King før eller under produktionen af filmen, og han har derfor ikke sparret med forfatteren. Men It-skaberen har allerede udtrykt sin tilfredshed med det færdige resultat: ”Jeg har set den. Den er fantastisk”.

- I et interview foreslog børneskuespillerne hvem, der kunne spille dem som voksne. Deres bud var som følger Richie: Bill Harder, Bevely: Jessica Chastain, Mike: Chadwick Boseman, Eddie: Jake Gyllenhaal, Stan: Joseph Gordon Levitt og Ben: Chris Pratt. Ingen skuespillere er endnu blevet officielt castet til anden del, men det her er ikke noget dårligt bud.

- Filmen får en spilletid på 2 timer og 15 minutter. Dermed er den noget længere end første afsnit af den gamle serie, der var på 1 time og 34 minutter. Vi kan derfor godt forvente og glæde os til endnu mere fra Kings fremragende roman - og masser af uhygge.

It får premiere den 7. september.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

Andersuser/794576

"Forvent ikke at Pennywise indtager form af nogle popkulturelle gyser-ikoner som i romanen. ”Vi er gået efter mindre håndgribelig og mere indvendig frygt” har Barbara Muschietti udtalt. Pennywise er dog stadig en shapeshifter i den forstand, at han kan transformere sig til børnenes værste frygt."

Husk nu at klovnen Pennywise også er en form, uhyret "IT" er langt mere end bare en klovn. Så ja, Det er naturligvis en shapeshifter, da Pennywise the Dancing Clown blot er én af mange forme. Dets udtalte favorit til at lokke og skræmme børn.

"Instruktør Muschietti vil ikke gå dybt ind i mytologien, der bringer tabernes klub sammen. Men for fans af bogen vil der være et lille vink til den galaktiske skildpadde i form af en lego skildpadde. Så hold øje."

Hvor har i denne info fra? Mig bekendt har ingen endnu etableret hvor dybt vi kommer til at gå, og mange fans havde håbet vi skulle have lidt baggrundshistorie fra den fantastiske bog. Vi ser dog Skildpadden Manturin flere gange allerede i traileren, så hvis det blot er det lille vink med en vognstang i tænker på er det allerede vist.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Daniel Hartvig Nielsen

Hej Anders,
Tak for interessen.
Vores info om skildpadden stammer herfra: http://screenrant.com/it-movie-2017-stephen-king-turtle/.

Mvh.
Hartvig, Kino.dk

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Christian

Budgettet for Del-1 rakte ikke til scener som "the smoke-hole", hvor the losers får et visuelt flashback af IT's oprindelse til jorden (dette har instruktøren udtalt for lang tid siden) De gemmer den større udbredelse af sådan ting til Del-2, hvor der også vil være yderligere flashbacks til dem som børn. Budgettet til Del-2 vil være noget større, givet at Del-1 tjener nok.. og det gør den! Den trackes til at blive den bedst indtjenende gyser nogensinde. Jeg har dog hørt instruktøren og søsteren hertil sige, at de nok skal adressere en form for mytologi, mere end i den gamle tv mini-serie, men, at dissideret flashes af IT til jorden gemmes til Del-2... Som gigant elsker af bogen har jeg personligt intet imod denne fremgang, jeg synes det er røv fedt at der er så meget fokus på børnene i den første film og man så i Del-2 får mulighed for, at dissideret expande det hele med meget mere mytologi og karakter-uddybelse. Det vil skabe for en endnu mere episk 2'er, der ikke bare gentager den første films centrale tema :-)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Bastian

Listen er jo for vild og indeholder flere at mine absolutte favoritter..

9 sekunder siden
Henriette

fordi jeg (som ellers normalt ikke er til den slags film) blev fuldstændig grebet og opslugt at de barske realiteter.

3 minutter siden
Danni

Den var fuldstændig revolutionering inden for film, effekter der holdt mange år og stadig så fantastisk ud.

37 minutter siden
rene

Ente med at vælge Jurrasic Park, fordi den film bare har alt det er et eventyr der hylder barnet i alle.

39 minutter siden
Kirsa

Når der er så mange gode, burde det være tilladt at vælge mere end een :-D :-D Valget stod mellem Groundhog Day og Jurassic Park - begge film som j

47 minutter siden

Aktive debatter