Sommerens 10 mest ventede film

Inspiration til biografturen
Billede
(© Abernes planet: Opgøret/20th Century Fox)

Vi præsenterede i en afstemning udvalget i biograferne hen over sommeren og bad jer vælge de tre film, I helst ville se.

To superheltefilm løber klart med sejren, og den biografaktuelle Wonder Woman tager flest stemmer med 38 % efterfulgt af den nye Spider-Man-film med 31 %. Ergo, personer med overnaturlige egenskaber er stadig et hit.

Blandt listens øvrige film er de fleste enten efterfølgere eller genindspilninger. Grusomme mig 3, Transformers: The Last Knight, Abernes planet: Opgøret og Biler 3 fortsætter allerede kendte, og populære, universer.

Baywatch og The Mummy er nye udgaver af hhv. 1980er-serien med David Hasselhoff og monsterfilmen fra 1932 (der allerede er blevet genindspillet i 1999). Filmene hører begge til i den underholdende afdeling, og de har hver deres superstjerne i hovedrollen: Dwayne Johnson og Tom Cruise.

To originale værker er der også blevet plads til med Christopher Nolans krigsfilm Dunkirk og Scarlett Johansson-komedien Girl's Night Out på en 7. og 9. plads.

Top 10:
1. Wonder Woman (38 %)
2. Spider-Man: Homecoming (31 %)
3. Grusomme mig 3 (20 %)
4. Transformers: The Last Knight (19 %)
5. Baywatch (19 %)
6. The Mummy (19 %)
7. Dunkirk (17 %)
8. Abernes planet: Opgøret (17 %)
9. Girl’s Night Out (11 %)
10. Biler 3 (11 %)

Du kan selvfølgelig læse om alle kommende sommerfilm.

Alle, der begrundede sit valg i kommentarfeltet forneden, deltog i lodtrækningen om 3 x 2 fribilletter. Vinderne er fundet og har fået direkte besked.