Første billede: Deadpool 2

Optagelserne starter et velkendt sted
Billede
(© 20th Century Fox)

Ryan Reynolds storbandende superhelt er nu officielt på vej tilbage til biograferne, da optagelserne til Deadpool 2 begyndte i weekenden.

Nyheden har Reynolds selv delt på Twitter, hvor han også afslørede det første billede (se forneden) i, hvad vi forestiller os, bliver en vanvittig og grænseoverskridende kampagne før premieren.

Billedet afslører desuden, at optagelserne finder sted ved Hatley Castle i Vancouver - også kendt som X-Men-holdets herregård. Der er dermed en god mulighed for at Deadpool bliver endnu mere indlejret i superhelte-universet, der fortsætter med Dark Phoenix i 2018.

Deadpool-fortsættelsen instrueres denne gang af David Leitch, mens bl.a. Josh Brolin er nytilkommer på settet.

Deadpool 2 får dansk premiere næste juni.