25 ting du (måske) ikke vidste om Transformers

Trivia om kæmperobotterne
Billede
(© Transformers/© Paramount Pictures)

I anledningen af premieren på Transformers: The Last Knight har vi samlet 25 facts om science fiction-filmene, som du måske ikke kendte til i forvejen. 

Filmserien er baseret på en legetøjsserie fra det Japanske firma Takara, der blev inspireret af de to allerede kendte legetøjsmærker Diaclone og Microman.

I 80'erne bragte det amerikanske legetøjsmærke Hasbro Transformers til USA, hvor det for alvor tog fart og gjorde robotuniverset til den franchise, det er idag. Michael Bay, der også er manden bag de fire forhenværende Transformers-film, er vender tilbage til universet som instruktør.

Vi har udvalgt 25 interessante og (måske) ukendte facts om filmene.

1. Det originale Transformers-hold var faktisk meget mere internationalt. Inden Bumblebee var en Chevrolet Camaro, var han en Volkswagen Beetle, mens Jazz var en Martini Porsche 935 før han var en Pontiac Solstice.   

2. I Transformers er de fleste af de soldater, du ser, vaske ægte soldater. Det samme gælder for jetflyene. Michael Bay lavede nemlig en aftale med det amerikanske militær, som endte med at blive et af de tætteste samarbejder mellem militæret og moderne filmproduktion. 

Transformers/©Paramount Pictures

3. Optimus Primes replik ”Freedom is the right of all sentient being” er med i 2007-filmen efter opfordringer fra fans. Det er ikke ord, Optimus før har udtalt – til gengæld stod sætningen bag på Optimus Prime-legetøjsæsken fra 1980’erne.

4. I rollen som Mikaela Banes tog Megan Fox 10 kg muskeler på for bedre at kunne forene sig med action-scenerne. 

5. Nu vi taler om Mikaela Banes, så kan vi også lige nævne, at karakteren er opkaldt efter Michael Bay selv.

6. I 'Transformers' brugte animationsteamet 38 timer pr. frame på at animere robotterne. 

7. Det var Steve Jablonsky, der i samarbejde med sin mentor, Hans Zimmer, komponerede underlægningsmusikken. 

8. 'Transformers' tagline "Their war. Our world." var oprindeligt tiltænkt filmen Alien vs Predator.

9. Filmen fra 2007 var også den hurtigst sælgende DVD det pågældende år. 

10. I Transformers: Revenge of the Fallen kunne Megan Fox ikke køre på motorcykel, så hver gang hun skulle filme en scene, hvor hun kørte, måtte nogen skubbe hende i gang, mens andre måtte stå klar til at gribe hende og motorcyklen, når instruktøren råbte cut. 

Paramount Pictures

11. I Sams (Shia LaBeouf) værelse hænger der en filmplakat fra Bad Boys II, som Michael Bay også står bag.

12. Ifølge Michael Bay blev der ødelagt 532 køretøjer under optagelserne af Transformers: Dark of the Moon.

13. Efter Megan Fox blev fyret fra filmen, blev Blake Lively (Gossip Girl) tilbudt rollen som Carly, men takkede nej tak. Både Gemma Arterton, Ashley Greene, Brooklyn Decker, Miranda Kerr, Bar Refaeli, Amber Heard, Camilla Belle, Katie Cassidy, Heidi Montag, Lucy Hale, Julianne Hough og Anna Kendrick var i overvejelse til rollen, indtil den gik til Rosie Huntington-Whiteley

14. Patrick Dempsey er, ligesom sin karakter Dylan, stor bilentusiast. 

15. Michael Bay skulle eftersigende ikke have instrueret den fjerde film i serien, Transformers: Age of Extinction, men efter at have set den enorm lange kø til forlystelsen i Universal Studios, ændrede han mening.

16. Dwayne Johnson blev tilbudt rollen som Cade Yeager, men sagde nej tak til fordel for Hercules. I stedet gik rollen som bekendt til Mark Wahlberg.

Transformers: Age of Extinction/©Paramount Pictures

17. Ifølge skaberne af filmen lavede Mark Wahlberg selv 90 procent af sine stunts.

18. Lucas Flannery-karakteren var faktisk skrevet med T.J. Miller, der også spiller rollen, in mente, og skuespilleren fandt også selv på øgenavnet "Lucas the Doofus". 

19. 'Transformers: Age of Extinction' var den første film i den nye franchise til ikke at blive nomineret til en Oscar.

20. Jack Reynor blev valgt til rollen som Shane Dyson på baggrund af hans optræden i What Richard Did.

21. Transformers: The Last Knight er den dyreste Transformers-film til dato med et budget på 260 millioner dollars. 

22. Efter Pearl Harbor fra 2001 er ’Transformers: The Last Knight’ Michael Bays anden film, der foregår under Anden Verdenskrig. 

23. Michael Bay har tidligere udtalt, at den femte Transformers-film også ville være hans sidste. Alligevel har han i april dette år bekræftet, at der allerede arbejdes på hele 14 nye film i serien, bl.a. en med Bumblebee i hovedrollen.

Transformers/©Paramount Pictures

24. På tværs af forskellige filmversioner, tegneserier og tv-serier har Optimus Prime mistet livet ca. 25 gange. Han er bl.a. blevet sprængt i luften, skudt og revet i småstykker.

25. Apropos Optimus Prime så er hans originale navn - ifølge en revideret oprindelseshistorie i hvert fald - faktisk Orion Pax. Navnet "Optimus Prime", der betyder "bedst" og "først" på latin, blev han først tildelt, da han blev Autobotternes leder. På trods af at han er leder, er Wheeljack og Bumblebee de to første Transformers til at blive vist i en film eller tegneserie. 

Transformers: The Last Knight har premiere den 21. juni.