Første kig på Mordet i Orientekspressen

Se de mange stjerneskuespillere
Billede
(© 20th Century Fox)

Lige siden det blev offentliggjort, at Kenneth Branagh skulle instruere og spille hovedrollen i Agatha Christie-filmatiseringen Murder on the Orient Express, har vi glædet os til at se noget fra krimifilmen - ikke mindst pga. den imponerende rollebesætning.

Nu er de første 24 (!) billeder blevet udsendt via Entertainment Weekly, og det lader til, at stilen sidder lige i skabet.

Kenneth Branagh spiller den belgiske privatdetektiv, Hercule Poirot, der skal opklare et mord på en berømt, amerikansk forretningsmand, som har forbindelser til en sag om børnekidnapning.

Det hele foregår selvfølgelig ombord på Orientekspressen, hvor en større samling personager udgør Poirots liste over potentielle mistænkte og vidner.

Udover Branagh er Johnny Depp, Judi Dench, Penelope Cruz, Derek Jacobi, Michelle Pfeiffer, Willem Dafoe, Olivia Colman, Daisy Ridley, Michael Peņa, Josh Gad, Leslie Odom Jr., Lucy Boynton og Tom Bateman at finde på rollelisten.

Murder on the Orient Express får premiere den 23. november.