Filmhistoriens 5 største kup

Tyveri for alle pengene
Billede
(© Entrapment/©Twentieth Century Fox Film Corporation)

Selvom det ikke altid går som planlagt, er røverier populære på film, og uanset om pengene erhverves eller ej, er der ofte tale om ualmindelige store beløb.

Virksomheden Gocompare har kigget på nogle af de mest ikoniske kup i filmhistorien siden 1950'erne, og listen, der består af 56 film, indeholder bl.a. både The Italian Job og Alene hjemme

Det bliver dog ikke til nogen topplacering for Kevin McCallister og 'Home Alone', der ligger nummer 54 på listen. De 5 film, hvor der er flest penge på spil, kan du derimod læse om herunder.

Die Hard with a Vengeance / © Twentieth Century Fox Film CorporationDie Hard: With a Vengeance (1995) 
Potentielt udbytte: 140 mia. dollars 

For at hævne brorens død planlægger Simon Gruber (Jeremy Irons) et kup i Federal Reserve Bank i New York, hvor planen er at stjæle 140 mia. dollars. For at aflede McClane (Bruce Willis) og Carver (Samuel L. Jackson) opmærksomhed placerer han bomber i byen og ringer politiet og FBI op med kryptiske gåder, der kan redde New Yorks uskyldige indbyggere, hvis de bliver regnet ud i tide.

Simon ser ud til at slippe afsted med kuppet og de fleste af pengene, da McClane, pga. et glas smertestillende piller, opdager, hvor skurken gemmer sig. Sammen med det canadiske politi drager McClane og Carver til Quebec, hvor Simon og hans mænd er klar til at dele guldet mellem sig.


Entrapment / © Twentieth Century Fox Film Corporation Entrapment (1999)
Potentielt udbytte: 8 mia. dollars

Da et dyrebart maleri bliver stjålet, bliver detektiven Virginia ”Gin” Baker (Catherine Zeta-Jones) sat på mission for at afsløre den professionelle tyv, Robert ”Mac” MacDougal (Sean Connery). Hun vinder hans tillid, og sammen planlægger de at stjæle en uvurderlig kinesisk maske. Det er dog ikke hele planen, der også indebærer et kup i den malaysiske hovedstad, Kuala Lumpur, der skal sikre dem 8 mia. dollars.


Die Hard / © Twentieth Century Fox Film Corporation Die Hard (1988) 
Potentielt udbytte: 640 mio. dollars

Skurken Hans Gruber (Alan Rickman) er sammen med sit hold af medsammensvorne ude på at stjæle en urimelig stor pengesum fra virksomheden Nakatomi Coporation i Los Angelses. Uheldigvis for Hans og Co. er politidetektiven John McClane også til stede i bygningen...

Ocean's Thirteen / © Warner Bros.
Ocean’s Thirteen (2007) 
Potentielt udbytte: 500 mio. dollars

Kompagnonerne Reuben Tishkoff (Elliott Gould) og Willy Bank (Al Pacino) er i gang med at bygge et nyt casino-hotel i Las Vegas, da Bank tvinger sin makker til at overdrage ham alle rettigheder til det nye byggeri. For at hævne Reuben, der bliver ramt af et hjerteanfald, samler Ocean (George Clooney) sine partners in crime og planlægger at ruinere Bank på hotellets åbningsaften. Det indebærer et kup, hvor planen er at stjæle fire diamanter og udvinde 3,5 milliader kroner fra casinomaskiner.

Spoiler alert: Pengesummen, der bliver stjålet i ’Ocean’s Thirteen’, er det største beløb, det har lykkedes nogen at slippe afsted med på film.


The First Great Train Robbery / © Starling Films The Great Train Robbery (1979) 
Potentielt udbytte: 304 mio. dollars

I et forsøg på at stjæle guld for mange millioner rotter den karismatiske Edward Pierce (Sean Connery), der er en del af 1800-tallets Londons elite, sig sammen med en tyv, sin elskerinde og sin chauffør.

Kuppet går ud på at stjæle den månedlige forsendelse af guld fra London til Folkestone, men det er ikke helt let. Guldet er nemlig låst inde i to forskellige pengeskabe i togets baggagevogn, og der skal i alt fire nøgler til at låse dem op. Fire nøgler som Pierce skal ud og få fat i, før han kan erhverve sig millionerne.

Til sammenligning med beløbene i de fem overstående film, var Olsen-bandens udbytte i Olsen-banden på sporet "kun" 90 mio. kr.