Status på fænomenet After

Verdensomspændende fanfiktion
Billede
(© This Is Us/Tristar Pictures )

Hvis du er fan af boybandet One Direction, har du muligvis hørt om den populære bogserie ‘After’. Fanfiktionen, om det tidligere One Direction-medlem Harry Styles, tager nu skridtet videre og bliver til en spillefilm.

’After’ handler om den uskyldige og ordentlige pige Tessa, som starter på universitet og falder for den mørke og mystiske Hardin. Den lettere erotiske historie om Tessa og Hardin opstod oprindeligt som en fanfiktion om Harry Styles, der kapitel for kapitel blev uploadet til online-platformen Wattpad.

Historien, der meget vel kunne ligne en mere neutral og børnevenlig udgave af ’Fifty Shades of Grey’ med den populære stjerne i centrum, blev hurtigt ekstrem populær på internettet og er blevet læst af over 400 millioner brugere på Wattpad.

Efter en eksplosion af popularitet og interesse blev ’After’-serien udgivet som bøger, hvor One Direction-drengenes navne blev maskeret som bl.a. Hardin Scott i stedet for Harry Styles, Landon i stedet for Liam og Zed i stedet for Zayn, og i 2014 købte Paramount Pictures rettighederne til at lave en filmatisering af den første bog. 

Men hvem skal så spille rollerne som Tessa og Hardin?
Nu da Styles selv springer ud som skuespiller i filmen ’Dunkirk’, som får præmiere i 2017, kunne det have været spændende at se ham i rollen som Hardin, da rollen er en portrættering af i hvert fald hans udseende.

Da det ikke sker, er Daniel Sharman, som ifølge mange fans er en storfavorit til rollen, et glimrende alternativ.

Selvom han ikke har Styles’ grønne øjne eller dybe, engelske accent, som Anna Todd, der er fænomenets forfatter, spiller på som karaktertræk til Hardin i ’After’, så har han i det mindste det Harry-lignende, krøllede hår, og det er forståligt, hvorfor alverdens fans er så betagede af ideen om ham som Hardin.

Sharman vandt nemlig mange pigehjerter i rollen som den mishandlede varulv Isaac i MTV’s populære serie ’Teen Wolf’, hvor han både spillede sød og slem.

Om Sharman bliver ’After’s Harry Styles er endnu ikke officielt offentliggjort, men han har haft møder med både forfatteren, Anna Todd, og filmens manuskriptforfatter og producer, Susan McMartin. Derudover har han også udtalt sig til fans om, at han ”quite possibly” skal spille rollen.

Offentliggjort eller ej, så har Anna Todd også selv været ude og sige: ”Jeg kan ikke officielt bekræfte det, men de ansvarlige på Paramount har allerede postet billederne med Daniel, så jeg ved ikke, hvorfor vi ikke kan bekræfte det.”

Det ser altså lyst ud for alle de fans, der ønsker Sharman som den problemskabende mandlige hovedrolle i filmatiseringen.

 

I had the best week in LA, but I'm ready to go home (for now)

A post shared by Anna Todd (@imaginator1d) on Feb 24, 2016 at 11:24pm PST

 

Også andre roller ser ud til allerede at være besat, uden at det er officielt bekræftet.

Gregg Sulkin, som du måske kender som Selena Gomez’s varulvekæreste i Disney Channels ’Magi på Waveryly Place’ eller den charmerende og pigeglade Liam i MTV’s ’Faking it’, har tilsyneladende skaffet sig rollen som Landon, Hardins stedbror og Tessas gode ven, som er skrevet ud fra One Directions Liam Payne.

 

Rollen som Tessa hersker der dog stadig tvivl omkring, men der svirer rygter om, at Indiana Evans, som Anna Todd allerede havde i tankerne som Tessa, da hun skrev ’After’, måske også får en plads på rollelisten.

Indtil videre ser rollelisten lovende ud, så nu venter vi bare på en officiel offentliggørelse og en premieredato.